Medlemsforslag om nedsættelse af udvalg vedr. cykelstativer på Østerbro
Indstilling og beslutning
- at Lokaludvalget beslutter at nedsætte et ad hoc udvalg, der sammen med Østerbros borgere, skal se på placering af cykelstativer i bydelen.
- at Lokaludvalget vælger 5 lokaludvalgsmedlemmer til dette ad hoc udvalg
- at Lokaludvalget beslutter at afsætte 10.000 kr. i 2013-puljemidler til premiering af de bedste forslag fra borgerne.
Medlemsforslag stillet af John Bloch-Poulsen
Problemstilling
København skal være en ren og smuk bydel, cykelparkering er en skamplet for byen.
Byen København og bydelen Østerbro er ved at drukne i et ragnarok af cyklerØsterbro Lokaludvalg skal sammen med Østerbros borgere udvikle visioner og projekter for Østerbros fremtid.
Østerbro Lokaludvalg vil gerne være med til at gøre København til Europas reneste by. Derfor foreslår jeg at lokaludvalget som led i den løbende kampagne REN BY tager initiativ til en lokal konkurrence på Østerbro om cykelparkering. Byen København og bydelen Østerbro er ved at drukne i et ragnarok af cykler. Konkurrencen består blandt andet af en idékonkurrence. Jeg håber, at vi med konkurrencen kan få en masse gode, praktiske idéer fra borgerne på Østerbro. De bedste idéer vil vi sende videre til Teknik- og Miljøforvaltningen, som forhåbentlig vil udbrede dem til hele København.
Undertegnede ønsker, at lokaludvalget nedsætter et udvalg på 5 personer, der i samarbejde med lokalbefolkningen kommer med ideer til hvordan vi kan placere cykelstativer på en hensigtsmæssigt og visuel smuk måde. kampagnen skal løbe i december 2012 og januar 2013.
Østerbro Lokaludvalg afsætter 10.000 kroner som skal bruges til premiering af de bedste forslag.
Nogle af nedstående ideer kan udføres i samarbejde med Østerbro Avis.
Østerbro Avis udarbejder en cykelparkeringsavis med div. løsninger på cykelparkering ”avissiderne” finansieres af fabrikanterne. Der arrangeres et stormøde hvor fabrikanter viser deres produkter. Her er der mangfoldige muligheder.
Forslag til konkurrencen.
Forslag 1. Hvor og hvordan kan vi få plads til flere cykelstativer i bydelen. Det er nu I skal komme med jeres ideer. Her skal der være 3 præmier
Forslag 2. Kunst skaber opmærksomhed. For at sætte spot på byens cykelstativer skal vi have forslag til en kunstnerisk udsmykning af cykelstativer og deres omgivelser smukke udformninger skaber stof til eftertanke og minder borgere og gæster om, at en smuk og ren by er et fælles ansvar 365 dage om året.
Her skal der være 3 præmier.
Premier: Første præmie 3.000 kr., anden præmie 2.000 kr., 5 vin præmier af 200 kr. i alt afsættes 2 x 5.000 kr. i puljemidler til premier.
Det er fint med mange cykelstier, men det er vanvittigt at vi ikke arbejder målrettet på at få flere cykelstativer. Til denne opgave her, skal vi hente inspiration fra lokalbefolkningen.
Beslutning
2. Lokaludvalget valgte Axel Thrige Laursen, John Bloch-Poulsen, Mogens Petersen, Mette Annelie Rasmussen og Allan Marouf til ad hoc udvalg om placering af cyeklstativer i bydelen.
3. Lokaludvalget bevilgede 10.000 kr. i 2013-puljemidler til premiering af de bedste forslag fra borgerne.