Høring om lokalplanforslag Marmormolen II
Indstilling
Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget fastholder og genfremsender høringssvaret fra startredegørelsen til Marmormolen II.
Problemstilling
Københavns Borgerrepræsentation har sendt tillæg nr 2. til lokalplanen for Marmormolen i offentlig høring, der skal muliggøre et virksomhedsdomicil ud mod Kalkbrænderihavnsgade.
I den oprindelige lokalplan for Marmormolen er der muliggjort to hotel- og konferencecentre, hvoraf der kun er planer om at realisere det ene. Formålet med dette tillæg er derfor at muliggøre en bredere anvendelse af området - herunder et virksomhedsdomicil på 28.000 m2 med ca. 1.500 arbejdspladser samt plads til konference- og kursusaktiviteter.
Bygningen etableres som et atriumhus, der er underdelt i 12 kuber i varierende højder. Bygningens højde starter i 16 meter mod sydøst mod kanalen og Marmorvej og stiger til 36 meter mod nordvest mod Kalkbrænderihavnsgade og havnebassinet. Bebyggelsen indsnævres mod øst for at mindske skyggegenerne, få bedre lysforhold samt bedre udkigsmuligheder i boligbebyggelsen på den anden side af kanalen.
Derudover fastlægges der to byrum samt en promenade langs vandet, der sikrer adgang gennem området og sammenhæng med den øvrige del af Nordhavn og Østerbro.
Der afholdes et borgermøde om planforslaget tirsdag den 29. august kl. 19-21 i Østerbrohuset, hvor forslaget vil blive præsenteret og det vil være muligt at stille spørgsmål til planerne.
Høringsmaterialet kan ses via Bliv Hørt http://blivhoert.kk.dk/hoering/marmormolen-ii-tillaeg-2-lokalplanforslag
Løsning
Fagudvalget for teknik og miljø har behandlet materialet på deres møde den 15. august og foreslår, at lokaludvalget genfremsender det tidligere høringssvar, som blev afsend i forbindelse med startredegørelsen, da der ikke synes at være ændret i forslaget med hensyn til højde og friarealer i forhold til startredegørelsen.
Økonomi
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces