Høring: 3 lokalplaner i Nordhavm
Tidligere beslutninger
Indstilling og beslutning
1. at lokaludvalget godkender afsendelse af fagudvalgets udkast til høringssvar til lokalplanforslag for trælastholmen
2. at lokaludvalget godkender afsendelse af fagudvalgets udkast til høringssvar til lokalplanforslaget for Århusgadekvarteret vest i Nordhavn
3. at lokaludvalget godkender afsendelse af fagudvalgets udkast til høringssvar til lokalplanforslaget for Levantkaj Vest i Nordhavn
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet lokalplanforslag for 3 nye lokalplaner i Nordhavn - lokalplanområdet "Århusgadekvarteret Vest", "Trælastholmen" og "Levantkaj Vest". Lokalplanerne skal bl.a. muliggøre metrostrækningen med 2 nye metrostationer, ny bebyggelse som en del af Nordhavnsprojektet samt Copenhagen International School.
Med udbygning af de 3 nye lokalplanområder tages der videre skridt mod realiseringen af Nordhavn som fremtidens bæredygtige bydel. Samtidig åbnes flere områder af havnen for byens borgere, hvorved flere vil kunne få glæde af byens herligheder. Der vil være offentlig adgang til flere eksisterende og nye kajarealer og trafikken afvikles på de gåendes og cyklendes præmisser. I de nye lokalplanområder vil metrolinjen, en stor institution i form af Copenhagen International School samt en kompakt bebyggelse, danne grundlag for et byliv med en række rekreative kvaliteter og tilbud.
Der afholdes et borgermøde om de 3 lokalplanforslag den 19. august kl. 19-21 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh Ø, hvor repræsentanter fra lokaludvalget deltager.
Løsning
Da fagudvalget gerne vil have mulighed for at tilføje høringssvaret pointer og inputs fra borgermødet den 19. august, eftersendes udkast til høringssvar pr. mail inden lokaludvalgets møde den 22. august 2013.
Videre proces
Beslutning
2. Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar på lokalplanforslag for Århusgadekvarteret vest og formandskabet bemyndiges til at færdiggøre svaret med de på mødet faldne bemærkninger.
3. Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar på lokalplanforslag for Levantkaj og formandskabet bemyndiges til at færdiggøre svaret med de på mødet faldne bemærkninger.