Mødedato: 22.06.2022, kl. 17:00
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 9

Dialog om lokaludvalgets samarbejde med københavnere og forvaltningen om bydelens udvikling

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Østerbro Lokaludvalg orienteres om og drøfter lokaludvalgets samarbejde med københavnere og forvaltningen om bydelens udvikling med udgangspunkt i nyt regulativ og kommissorium. 

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog 4. november 2021 nyt regulativ og kommissorium for lokaludvalg i Københavns Kommune. Sekretariatschef Flemming Dubgaard Hansen og chefkonsulent Anja Englev Olsen fra Borgerrepræsentationens Sekretariat orienterer om:

  1. Borgerrepræsentationens Sekretariat og lokaludvalgets formål og rolle i Københavns Kommune.
  2. Københavnerinddragelse i Københavns Kommune.
  3. Forvaltningssamarbejdet – samarbejdsaftaler og forventninger.

som oplæg til dialog om, hvordan vi sammen udvikler byen gennem dialog og inddragelse.

 

Løsning

Østerbro Lokaludvalg modtager orienteringen og drøfter lokaludvalgets samarbejde med københavnere og forvaltningen om bydelens udvikling med udgangspunkt i nyt regulativ og kommissorium. 

 

 

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

Kontorchef i Borgerrepræsentationens ekretariat Flemming Dubgaard Hansen redegjorde for hvilken rolle Borgerrepræsentationens Sekretariat (BR-sekr.) spiller, herunder, at lokaludvalgene og lokaludvalgssekretariaterne har deres organisatoriske ophæng i Borgerrepræsentationens Sekretariat.

BR sekr. står for den politiske betjening af Borgerrerpsæentationen, Økonomiudvalget, de politiske grupper på rådhuset, Gruppeformandskredsen  og altså lokaludvalgene ved både de decentrale sekretariater, som centrale ledelses- stabs og øvrige funktioner. Sekretariatet varetager også beredskabet for Københavns Kommune.

Der blev redegjort for lokaludvalgenes rolle og formål i Københavns Kommune jf. kommissoriet, herunder:

  • at Lokaludvalget skal  samarbejde aktivt med bydelens københavnere og forvaltninger om de temaer, der er væsentlige for bydelen.
  • at Lokaludvalget skal understøtte de lokale københavneres eget engagement i bydelen.
  • at Lokaludvalget er kommunens lokale bydelsrepræsentanter.

Lokaludvalget har en funktion i at inddrag københavnerne i det lokale politiske arbejde på baggrund af de 5 principper for øget københavnerdialog, som Borgerrepræsentationen har vedtaget i 2016, samt de 11 pointer fra københavnerne om inddragelse, der ligger som grundlag.

Borgerrepræsentationen har i overførselssagen 2021/22 vedtaget en række pilotprojekter for styrket københavnerinddragelse, som også er placeret i BR-sekr. 

På forvaltningsniveau er der et samarbejde på tværs af byen, der i et vist omfang koordinerer forskellige inddragelsesprocesser på tværs af forvaltninger, ligesom BR-sekr. har indgået aftaler med de øvrige forvaltninger om deres samarbejde med lokaludvalgene.

Materiale om disse tiltag og samarbejder fremsendes til lokaludvalgets medlemmer.

Flemming Dubgaard Hansen gjorde derudover opmærksom på, at Gruppeformandskredsen i Borgerrepræsentationen har vedtaget et adfærdskodeks (Code of Conduct), hvori politikerne understreger de fælles rammer for arbejdet, rammer der skal sikre gennemsigtighed og ordentlighed i den politiske proces, til gavn for alle partier og embedsværket, der betjener politikerne.

Adfærdskodekset kan læses her: Rammer for arbejdet i Borgerrepræsentationen opdateret feb 2022.pdf (kk.dk)



Til top