Mødedato: 22.05.2024, kl. 17:00
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Udpegning af repræsentant til følgegruppe vedr. etablering af ny park i Nordhavn

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget udpeger en repræsentant til følgegruppe vedr. etablering af ny park i Nordhavn.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 22. april 2024 rammerne for en arkitektkonkurrence for en ny kommunal park i Nordhavn. Samtidigt blev det besluttet at nedsætte et bedømmelsesudvalg, et advisory board og en følgegruppe for at sikre kontinuitet i Københavnerdialogen omkring projektet.

Borgerrepræsentationen behandler sagen på deres møde den 30. maj 2024, men der er allerede nu sendt invitationer til deltagelse i de forskellige grupper, men forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse.

Østerbro Lokaludvalg er blevet inviteret til at deltage i følgegruppen med en repræsentant.

Følgegruppen skal bidrage til konkurrenceprocessen i form af input til det konkurrenceprogram, som en række teams skal arbejde ud fra i konkurrencen. Efter konkurrencen er afholdt og der er fundet et vinderforslag, er tanken at følgegruppen fortsat kommer til at følge processen i den videre konkretisering af vinderforslaget frem mod parkens realisering.

Ifb. med selve konkurrenceprocessen vil der være 2-3 møder. Det første møde ligger d. 17. juni kl. 16.30-18.30 og foregår i Nordhavn.

Da processen først officielt er i gang efter styregruppemødet d. 13. juni, kan vi først fremsende nærmere information samt program for det første følgegruppemøde derefter.

Der vil blive afholdt endnu et møde medio august. Der fremsendes tidspunkt på dette møde, så snart det er kalendersat. Senere i konkurrenceprocessen vil der formentlig blive afholdt endnu et møde.

Processen omkring arkitektkonkurrencen varetages af en ekstern rådgiver, som er hyret ind af Københavns Kommune og By og Havn.

Løsning

Lokaludvalget vælger en repræsentant til følgegruppen vedr. etablering af en ny park i Nordhavn.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet meddeler den eksterne rådgiver, hvem lokaludvalget har udpeget og fremsender repræsentantens kontaktoplysninger.

Beslutning

Lokaludvalget udpegede Allan Marouf som repræsentant for lokaludvalget i følgegruppen vedr. etablering af ny park i Nordhavn.
Til top