Nyt fra fagudvalgene
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Østerbro Lokaludvalg tager nyt fra fagudvalgene til efterretning.
Problemstilling
Familie, Børn og Unge
Fagudvalgsmødet i maj blev afholdt delvist sammen med fagudvalget for kultur, fritid og idræt da flere punkter var relevante for begge fagudvalg.
Faglig konference
Fagudvalget arbejder videre med udviklingen af en faglige konference med fokus på ensomhed, fællesskaber og trivsel blandt børn og unge. Der blev besluttet at gå videre med hhv, d. 29. 30. eller 31. oktober i tidsrummet 11.30-16.00. Udvalget drøftede forskellige vinkler og emner, der kunne være interessante. ”Hvordan får vi unge til at indgå i sunde, positive og forpligtende fællesskaber?”, er den foreløbige ’overskrift’ til konferencen. Konferencen er beregnet til fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge på Østerbro.
Svømmehallen på Beauvaisgrunden
Mikael Brauner er med i en følgegruppe tilknyttet den nye svømmehal på Beauvaisgrunden og gav en orientering om planerne og lagde op til drøftelse af følgende emner:
- Fremkommeligheden til svømmehallen for især børn. Svømmehallen kommer til at ligge op ad et meget trafikeret lyskryds, og der er ikke tænkt ind i projektet hvordan sikkerheden og tilgængelighed for børn eller andre kan øges. Mikael lagde op til at lokaludvalget rejser denne problematik sammen med de vigtigste interessenter.
- Den anden ende af den nye bygning på grunden vil blive brugt til boliger for psykisk syge unge (i den svære ende). Der er tænkt en del over hvordan de to grupper holdes fra hinanden fx med forskellige indgange, men det er vigtigt at fastholde at sikkerheden og procedure skal være på plads, så der er svar på forældres værste spekulationer/fantasier.
Fagudvalgene besluttede at ikke gøre mere i sagen, men afvente kommende høring og startredegørelse.
Næste fagudvalgsmøde er den 10. juni
Kultur, Fritid og Idræt
Fagudvalgsmødet i maj blev delvist holdt sammen med fagudvalget fro familie, børn og unge.
Oplæg fra Kultur og Fritid Ø om status på kultur og idræt i bydelen
Jon Oppfeldt-Jackson og Alexander Lehmann kom og gav en status på kultur- og idrætsområdet.
Næste fagudvalgsmøde holdes den 10. juni.
Social, Sundhed, Ældre og Integration
Fastlæggelse af møder for anden halvdel af 2024
Fagudvalget fastlagde datoer for møder det næste halve år: 13. august, 10. september, 8. oktober, 5. november og 26. november.
Diskussion om fremtidige bydelsplansforankrede temaer/projekter i fagudvalget
En række emner og projektidéer blev bragt op under status for bydelsplanen, ved sidste fagudvalgsmøde. Disse blev taget op igen. Hertil blev der brainstormet og specificeret løst på både nye og gamle idéer. Grundlæggende er udvalget fokuseret på mental sundhed og udsatte borgergruppe, som gennemgående temaer. Fremadrettet skal idéerne struktureres, diskuteres og holdes op mod bydelplanens temaer. Det blev samtidig besluttet at der ved næste møde skal sættes tovholdere på projekterne, hvis udvalget skal gå videre med dem.
Byplan, Miljø og Teknik
Oplæg om udviklingen af Svanemøllen Station ved DSB Ejendomme og Henning Larsen Architects
Fagudvalget fik oplægsholdere på besøg i forbindelse med den fremtidige udvikling af området ved Svanemøllen Station. Projektet er stadig i sin spæde start og der ligger derfor ingen klart definerede planer på nuværende tidspunkt. Der blev i samme omgang drøftet mulighederne for en fremtidig offentlig workshop/borgerettet initiativ samt et nyt møde med fagudvalget efter sommerferien.
Høring: Forslag til ændret regulativ for erhvervsaffald
Fagudvalget havde det ændrede regulativ for erhvervsaffald til høring. Fristen ligger før Lokaludvalgsmødet og når altså ikke forbi det samlede lokaludvalg til godkendelse, hvorfor svaret blot er sendt med fagudvalget som afsender. Grundlæggende peger fagudvalget i sit svar på at der etableres bedre samarbejde mellem kommune og erhvervsdrivende, berørt af regulativet. Samtidig opfordres der til at TMF udøver rådgivning i forbindelse med regulativet.
Behandling af borgerhenvendelse rettet mod byplan, miljø og teknik-udvalget
Fagudvalget har behandlet en borgerhenvendelse vedr. problemer med tilladelse til opsætning af et skilt foran Café Sundet i forbindelse med udfordringer opstået ved konstruktionen af Nordhavnstunnelen. Borgeren har tidligere rakt ud til kommunen men uden held. Fagudvalget har vedtaget at række ud til rette myndigheder på vegne af borgeren og få løst sagen.
Løsning
Økonomi
Videre proces