Mødedato: 22.05.2024, kl. 17:00
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Orientering om Østerbroweekend

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager orienteringen om Østerbroweekend til efterretning

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg er igen i år arrangør af Østerbroweekend i Fælledparken den 1. og 2. juni. Lokaludvalget er således værter, der inviterer bydelens foreninger og aktører til at være med til at skabe en to dages bydelsfest for hele familien. 

En ekstern facilitator står for det praktiske med telte, stole, borde, mad, scene mv. og sekretariatet står for blandt andet kommunikation og koordinering med foreninger og aktører.

Sceneprogrammet:

Lørdag den 1. juni
10.00  Festivalpladsen åbner
10.30  Flamencoopvisning  
11.15    Politikerdebat 
12.15   Let frokost 
12.20  Trylleshow
14.00  Live musik: Dusty Rags

Søndag den 2. juni
10.00  Festivalpladsen åbner
10.05  Om Østerbro
10.45  Fægteopvisning
11.15   Politikerdebat
12.15   Let frokost
12.20  Junior Time
12.50  Choir Club 
14.00  Live musik: Nola Love

Der vil være tøjbyttemarked begge dage kl. 11-14.

Deltagende foreninger og aktører:
Østerbro Lokaludvalg, Miljøpunkt Østerbro, Nordhavns Naturvenner, Kultur og Fritid Østerbro, Teater Hund, Nabo Østerbro, Nielsens Saloner, Øbro Motion, Choir Club, Ældresagen Østerbro, Østerbro Lokalhistorisk Forening og Arkiv, Østerbro Lille Museum, Østerbro Jazzklub, Fægteklubben Trekanten, Re:wair, Nærgenbrugsstationen ved Østerbrohuset, Cubansk Forening, studerende fra Aalborg Universitet, Flamenco Cph, Watersport Østerbro

 

Løsning

Lokaludvalgets medlemmer opfordres til at deltage i Østerbroweekend. Lokaludvalget er arrangør af og vært til arrangementet og Østerbroweekend er en bydelsfest, hvor lokaludvalget går i dialog med borgere mv.

Lokaludvalget har deres eget telt, hvor der vil være plancher, bydelsplaner, merchandise mv. Der vil være brug for deltagelse til:

Bemanding af lokaludvalgets telt. (Tale med borgere om lokaludvalget og lokaludvalgets arbejde, indgå i dialog om Østerbro og Østerbros udvikling, sørge for at teltet er indbydende og der bliver holdt orden og fyldt op med merchandise. Tilmelding til vagtplan kan ske hos sekretariatet. 

Tidspunkt  Lørdag         Søndag       
 10-11             
 11-12    
 12-13    
 13-14    
 14-15    

Vagtplanen bliver sat op i teltet. 

En gruppe studerende fra Aalborg Universitet som lokaludvalget samarbejder med omkring udvikling af bydelsplanprojektet, Den Gode Plads, vil have en aktivitet i form af et slags byudviklingsspil i lokaludvalgets telt om lørdagen.

Der vil være badges/skilte til alle frivillige, så man kan se hvor man kommer fra. 

Der vil være et let måltid, kaffe og kage. 

Lokaludvalgets medlemmer må meget gerne reklamere for Østerbroweekend.
Find Østerbroweekend i kalender: Østerbroweekend | Østerbro Lokaludvalg (kk.dk)
Find Østerbroweekend på Facebook: (1) Østerbroweekend | Facebook

Videre proces

Sekretariatet sender vagtplanen ud til dem som har meldt sig. Ved spørgsmål eller andet, kan man kontakte sekretariatet.

Beslutning

Taget til efterretning.
Til top