Mødedato: 22.05.2014, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Puljeansøgninger til Østerbropuljen 2. ansøgningsrunde (2)

Lokaludvalget skal tage stilling til de indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde 2014.

Indstilling og beslutning

Ad hoc puljeudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Arctic Heart".

2. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Integration gennem motion".

3. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Fællesskabende aktiviteter på byens øverste niveau".

4. at lokaludvalget imødekommer ansøgningen "TV-udsendelse om frihedskæmpernes mindeplader" med 10.000 kr. som en underskudsgaranti.

5. at lokaludvalget imødekommer ansøgningen "Forskønnelse af de Frie Fugles areal" med 27.000 kr. som en underskudsgaranti.

6. at lokaludvalget meddeler aflsag til ansøgningen "Projekt Frirum og Juan Lopez på Byens Hegn".

7. at lokaludvalget imødekommer ansøgningen "Volleyball og fodtennis til rekreative spillere fra Østerbro" med 7.000 kr. som en underskudsgaranti.

8. at lokaludvalget imødekommer ansøgningen "Strikepose first creative photo race in Copenhagen" med 15.000 kr. som en underskudsgaranti.

9. at lokaludvalget imødekommer ansøgningen "Biavl på KW3" med 9.350 kr. som en underskudsgaranti.

10. at lokaludvalget imødekommer ansøgningen "Sommersang på Østerbro" med 22.000 kr. som en underskudsgaranti.

11. at lokaludvalget meddeler aflsag til ansøgningen "Nærværstræning i Fælledpaken".

12. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Idrætshusets 100 års jubilæum".

13. at lokaludvalget imødekommer ansøgningen "Nordhavn som drømmeby for børn og unge" med 15.000 kr. som en underskudsgaranti.

14. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Kinesisk gæstespil fra Beijin fra øst til øst".

15. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Lokale ansigter".

16. at lokaludvalget imødekommer ansøgningen "Åben havn i Svanemøllehavnen" med 43.250 kr. som en underskudsgaranti.

Problemstilling

Der er indkommet 64 rettidigt indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde.

Lokalduvalget besluttede den 10. april 2014, at nedsætte et midlertidigt puljeudvalg, som skulle forbehandle og lave indstillinger til de indkomne ansøgninger.

Ad hoc puljeudvalget har følgende indstillinger til de indkomne ansøgninger:

Løsning

Ansøgning 17-32:

17. ”Arctic Heart” af Michael Bo Jensen
8.500 kr.

Der søges støtte til opførelse af et kunstværk på Byens Hegn, Øster Søgade. Værket forestiller en grønlandshval med en inkorporeret 3d skulptur af dens hjerte.
Værket skal skabe fokus på forholdet mellem mennesket og naturen og af at hvalen er truet af menneskets jagt efter olie og sjældne metaller.
Metroselskabet har givet tilsagn til opsætning af værket.
Størrelsen af værket er afhængigt af, om Indre By Lokaludvalg også støtter værket.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Udvalget anbefaler, at lokaludvalget prioriterer som udgangspunkt ikke at støtte projekter på Byens Hegn. Lokaludvalget afsatte i 2013 en puljeøremærket Byens Hegn som støtte til en opstart af projektet. Det er udvalgets holdning, at projektet må finansieres af Metroselskabet.

18. Integration gennem motion af Ry.A.C.
40.000 kr.

Der søges støtte til ugentlig træning og motion for beboerne i Ryparken og Rymarksvænge. Motionen skal styrke samværet og netværket mellem beboerne og samtidig være sunhedsfremmende primært for børn og unge.
Det er tanken, at der skal afvikles et triatlon i Ryparken med 3 ugentlige træninger, hvor ca. 600 personer forventes at deltage.

Indstilling: Púljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet har fordyrende elementer af anskaffelser og honorarer. Desuden er det udvalgets holdning, at det er en snæver målgruppe og at formålet med integration ikke reelt kan realiseres udelukkende indenfor samme gruppe.

19. ”Fællesskabende aktiviteter på byens øverste niveau” af TAG detOP
60.000 kr.

Der søges støtte til forskellige aktiviteter i taghaven på Æbeløgade og samtidig en undersøgelse af, hvad man kan bruge byens tage til, så man derved måske vil kunne udnytte byens rum på en anden måde. Første aktivitet en et forsøg med en tagcampingplads, anden aktivitet giver mulighed for at smage på de på tagfarmen producerede afgrøder og tredje aktivitet handler om det lydeksperimenterede tag. Aktiviteterne er primært tiltænkt børn, unge og deres familier, men er åbne for alle interesserede. Det er gratis at deltage, og det forventes at ca. 50 personer vil deltage.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er umiddelbart en interessant idé. Projektet synes dog uforholdsmæssigt dyrt i foholdet mellem pris og antallet af deltagere og der mangler frivillighed og egenfinansiering..

 20. ”TV-udsendelse om frihedskæmpernes mindeplader på Østerbro” af TV Østerbro
20.000 kr.

Der søges støtte til at lave en TV-udsendelse om de mange mindeplader for frihedskæmpere under 2. Verdenskrig, der er opsat rundt omkring på Østerbro. Udsendelsen vil se på frihedskæmpernes indsats og historien bag. Udsendelsen skal vises via Kanal 1 på Kanal Hovedstaden.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. som en underskudsgaranti. Lokaludvalget har tidligere støttet lignende TV-udsendelser med samme tema og mener, at der også skal findes anden medfinansiering end lokaludvalgets.

21. ”Forskønnelse af De Frie Fugles areal” af De Frie Fugle
29.000 kr.

Der søges støtte til at forskønne området, hvor de Frie Fugle holder til ved Østbanegade. Det er tanken, at der skal plantes grønne hegn, så både kan skærme brugerne fra banen, men så der også vil være noget pænt at se på for naboerne. P.t. er området kun omkranset af et stålhegn, og det er et ønske både fra naboer og brugere, at skabet noget mere grønt afskærmning.
Lokaludvalget støttede i 2013 i forbindelse med flytning af de Frie Fugle et åbningsarrangement, hvor naboer og interesserede blev inviteret til at komme og møde de nye naboer.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 27.000 kr. som en underskudsgaranti. Det er et godt projekt, der støtter op omkring en gruppe mennesker med få ressourcer og søger at skabe et bedre miljø og naboforhold i områet.

22. ”Projekt FRIrum og Juan Lopez på Byens Hegn” af Den Frie Udstillingsbygning
16.500 kr.

Der søges støtte til at opføre et kunstværk på Byens Hegn ved Østerport station. Værket er en del af Den Frie udstillings projekt ”Frirum”, som løber under ombygningen af museet.
Metroselskabet har givet tilladelse til opsætning af kunstværket.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Udvalget anbefaler, at lokaludvalget prioriterer som udgangspunkt ikke at støtte projekter på Byens Hegn. Lokaludvalget afsatte i 2013 en puljeøremærket Byens Hegn som støtte til en opstart af projektet. Det er udvalgets holdning, at projektet må finansieres af Metroselskabet.


23. ”Volleyball og fodtennis til rekreative spillere fra Østerbro” af Øbro Idræt
7.000 kr.

Der søges støtte til idrætsaktiviteter både uden- og indendørs primært for nytilflyttede østerbroere med en anden baggrund end dansk fx studerende. Idræt er med til at skabe netværk i denne gruppe og tilbyde fritidsaktiviteter for de, som ikke er medlem af idrætsforeninger og som måske ikke ellers får trænet.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 7.000 kr. som en underskudsgaranti. Det er et gidt netværksdannedne projekt, der skaber aktiviteter for nye borgere - både midlertidige og permanente.

24. ”Strikepose First Photo Race in CPH” af Fabio Zecchini
15.000 kr.

Der søges støtte til cykelevent, hvor deltagerne dyster mod hinanden i et løb rundt i Østerbros gader. Deltagerne skal undervejs på ruten tage billeder af forskellige sights, hvor der vil være arrangeret forskellige kendte ”figurer”, der skal indgå i billederne. Der dystes derfor både på tempo og på hvem der fanger de bedste billeder.
Aktivitetens primære målgruppe er unge internationale studerende, og skal vise cyklen som en god måde at komme frem i byen. Det forventes at ca. 500 personer vil deltage.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er et spændende nyt projekt, der sætter forkus på Østerbro og tilbyder aktiviteter til de mange unge studerende, og er med til at danne netværk.

25. ”Biavl på KW3” af Cecilie Reinhardt
18.299 kr.

Der søges støtte til at starte biavl i haven ved KW3 på Krausesvej. Det er tanken at der skal holdes forskellige aktiviteterne, så interesserede kan  komme og se og høre mere om bierne og deres formål.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 9.350 kr. Det er et spændende projekt, der skaber kendskab til bier midt i byen og giver interesserede mulighed for at følge projektet. Der anbefales begrænset støtte, da udgifter til medlemsskab anses som støtte til enkeltpersoner og ikke støttes. Desuden finder udvalget det unødvendigt for projektet med investering i en ladcykel, da der på Østerbro er flere cykler til udlån gratis.

26. ”Sommersang på Østerbro” af Pia Scharling
26.000 kr.
Der søges støtte til 3 åbne sangworkshops med årstidens sange i Krudttønden. Alle både øvede og uøvede er velkomne til at deltage, blot man tilmelder sig for alle 3 gange. Der er en deltagerbetaling på 200 kr. pr. pers. 

Instilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 22.000 kr. som en underskudsgaranti. Det er et populært projekt, der tiltrækker mange sanginteresserede og skaber dialog og netværk på tværs. Der anbefales begrænset støtte, da de forventede indtægter i budgettet ikek er fratrukket.

27. ”Nærværstræning i Fælledparken” af Anna Rytter
17.000 kr.

Der søges støtte til 10 gratis træningssessioner i Fælledparken med nærværstræning hen over sommeren (dog ikke juli). Nærværstræning består af både fysiske og mentale øvelser, som afhjælper stress og skaber indre ro og balance. Det er gratis at deltage i træningen, og det er forventningen at mindst 20 personer vil deltage hver gang.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet mangler frivillighed og medfinansiering. Desuden mener udvalget at et sådant projekt bør finansieres primlrt af deltagerbetaling på linje med øvrige lignende tilbud for ikke at virke konkurenceforvridende.

28. ”Idrætshusets 100 års dag” af Søren Nielsen
59.500 kr.
Der søges støtte til at fejre Idrætshusets 100 års jubilæum og samtidig gøre opmærksom på de mange klubber der bruger huset, og give dem mulighed for at hverve nye medlemmer.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er mangelfuldt beskrevet og synes at mangle frivillighed og medfinansiering. Det er et kommunalt hus, og den primære finansiering bør ligge hos Kultur. og Fritidsforvaltningen selv. 

29. ”Nordhavn som drømmeby for børn og unge” af Københavns Internationale Teater
60.000 kr.

Der søges støtte til et projekt, hvor 150 børn og lærere fra Strandvejsskolen deltager i 2 workshops der handler om visioner for udbygningen af Nordhavn. Det er tanken, at resultatet af de 2 workshops skal give input til, hvordan børn og unge gerne ser udviklingen af Nordhavn.
Den første workshop skal introducere deltagerne til arkitektur og byudvikling. Til den anden workshop skal, skal deltagerne selv tegne, farvelægge mv. en hvid/blank model af Nordhavn. Resultaterne præsenteres til et åbent hus, som forventes at tiltrække ca. 200 besøgende.

Indstilling: puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr . som en underskudsgaranti. Det er et interessant projekt der involverer en lokal skole fra Østerbro, men udgifterne til honorarer og administration synes uforholdsmæssigt høje og mangler frivillighed.

30. ”Kinesisk gæstespil fra Beijiin fra ØST til ØST” af Østre Gasværk Teater
150.000 kr.

Der søges støtte til opfrelse af en teaterforestilling fra Beijing. Den kinesiske teatertrup opfører Richard den 3. på kinesisk, som bliver oversat til engelsk på nogle skærme, så publikum kan følge med. Der opføres en gratis forestilling for publikum, hvor der er plads til 830 deltagere. I alt 2000 personer forventes at se forestillingen.

Indstilling: Puljeudvalget instiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er af kommercielt karrakter og bør kunen stå i konkurrence til øvrige lignende teaterstykker. Désuden anses udgifterne til transport, forplejning og overnatning til skuespillerne ikke som en del af aktiviteten, men må betegnes som støtte til enkeltpersoner, som lokaludvalget som en del af Københavns Kommune ikke kan støtte.

31. ”Lokale ansigter” af Helvetikat
9.708 kr.

Der søges støtte til et kunstværk på Byens Hegn ved Trianglen. Værket vil være en visuel analyse af de, der bruger Fælledparken (motionister, hundeluftere mv.). Kunstnerne fotograferer brugerne og sammensætter billederne, som efterfølgende opsættes på plader på hegnet.
Det er tanken, at billederne skal opfordre til at danne netværk ved at vise, at der er flere der bruger parken til det samme og derved vise interessefællesskab.
Ansøger har fået tilladelse fra Metroselskabet til opsætning af værket.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Udvalget anbefaler, at lokaludvalget prioriterer som udgangspunkt ikke at støtte projekter på Byens Hegn. Lokaludvalget afsatte i 2013 en puljeøremærket Byens Hegn som støtte til en opstart af projektet. Det er udvalgets holdning, at projektet må finansieres af Metroselskabet.


32. ”Åben Havn i Svanemøllehavnen” af 9 idrætsklubber og Søspejdertroppen Gry i Svanemøllehavnen
43.250 kr.

Der søges støtte til en åben havnedag i Svanemøllehavnen hvor sejl- og roklubber vil arrangere forskellige aktiviteter og give interesserede mulighed for at komme og besøge klubberne og evt. prøve kræfter med sejlads.
Det er gratis at deltage i arrangementet og det forventes at ca. 2500 personer vil deltage i løbet af dagen.

Indstilling: puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 43.25o kr. som en underskudsgaranti. Det er et godt projekt, som giver havnens klubber mulighed for at vise, hvad de kan tilbyde og samtidig gøre opmærksom på de mangle kvaliteter ved Østerbro i forbindelse med havnen/vandet.




Økonomi

Østerbro Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået udlagt 3.628.000 kr. i puljemidler for 2014 til selvstændig varetagelse.

Der resterer pr. 13. maj 2014 1.822.776 kr. til disponering i Østerbropuljen.

Puljeudvalget har indstillet bevilling for i alt 653.470 kr. Såfremt puljeudvalgets indstillinger imødekommes, vil der være 1.169.306 kr. til disposistion i Østerbropuljen.

Oversigt puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2014
  Budget Bevilget/disponeret Udbetalt
Østerbropuljen 3.628.000    
*Ansøgteprojekter   1.071.904 231.154
*Egne projekter   583.320 177.672
*Miljøpunkt   150.000 150.000
I alt 3.628.000 1.805.224 558.826
Resterende til disposition pr. 13. maj 2014 Kr. 1.822.776

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling omkring projekterne.

Beslutning

1.Arctic Heart
Der blev begæret afstemning om puljeudvalgets indstilling:
For:13 (Axel Thrige Lauersen, Dan Pedersen, Allan Marouf, Karsten Strunge, Bjarne Jess Vennike, Jan Gebhardt Pedersen, Henrik Conradsen, Lars Martin Nielsen, Jørgen Nielsen, Flemming Møller Bygwraa, Jonas Niemann, Hanne Melnik, Annette Engell)
Imod:5 (Vagn Pedersen, Arvin Storgaard, Kjeld Kristian Lykke, Mette Mertz, Lartey Lawson)
Undlod:1 (Asger Khanna Randløv)
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og besluttede at meddele afslag til ansøgningen.

2. Integration gennem motion
Dan Pedersen stillede ændringsforslag om bevilling af 20.000 kr. til ansøgningen.
Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:
For: 9 (Axel Thrige Laursen, Dan Pedersen, Allan Marouf, Vagn Pedersen, Henrik Conradsen,  Lars Martin Nielsen, Kjeld Kristian Lykke, Mette Mertz, Asger Khanna Randløv)
Imod: 10 (Karsten Strunge, Bjarne Jess Vennike, Jan Gebhardt Pedersen, Jørgen Nielsen, Arvin Storgaard, Flemming Møller Bygwraa, Jonas Niemann, Hanne Melnik, Lartey Lawson, Annette Engell;
Undlod: 0
Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og besluttede at meddele afslag til ansøgningen.

3. Fællesskabende aktiviteter på byens øverste niveau   
Henrik Conradsen stillede ændringsforslag om bevilling af 10.000 kr. til ansøgningen.
Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:
For:5 (Vagn Pedersen, Henrik Conradsen, Kjeld Kristian Lykke, Mette Mertz, Asger Khanna Randløv)
Imod:14 (Axel Thrige Laursen, Dan Pedersen, Allan Marouf, Karsten Strunge,  Bjarne Jess Vennike, Jan Genhardt Pedersen, Jørgen Nielsen, Arvin Storgaard, Flemming Møller Bygwraa,  Jonas Niemann, Lars Martin Nielsen, Hanne Melnik, Lartey Lawson, Annette Engell) 
Undlod:0
Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og besluttede at meddele afslag til ansøgningen.

4. TV-udsendelse om frihedskæmpernes mindeplader
Kjeld Lykke erklærede sig inhabil og forlod lokalet under behandlingen.

Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og bevilgede 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen.

5. Forskønnelse af de Frie Fugles areal         
Der blev begæret afstemning om puljeudvalgets indstilling.
For: 14 (Dan Pedersen, Allan Marouf, Vagn Pedersen, Arvin Storgaard, Karsten Strunge, Bjarne Jess Vennike, Jørgen Nielsen, Henrik Conradsen, Flemming Møller Bygwraa, Jonas Niemann, Lars Martin Nielsen, Kjeld Kristian Lykke,  Hanne Melnik, Lartey Lawson, Asger Khanna Randløv, Annette Engell) 
Imod:1 (Axel Thrige Laursen,
Undlod:2 (Jan Gebhardt Pedersen, Mette Mertz)
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og bevilgede 27.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen.

6. Projekt Frirum og Juan Lopez på Byens Hegn
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og besluttede at meddele afslag til ansøgningen.

7. Volleyball og fodtennis til rekreative spillere                
Der blev begæret afstemning om puljeudvalgets indstilling.
For: 14 (Axel Thrige Laursen, Allan Marouf, Karsten Strunge, Jan Gebhardt Pedersen, Jørgen Nielsen, Henrik Conradsen, Flemming Møller Bygwraa, Jonas Niemann, Lars Martin Nielsen, Kjeld Kristian Lykke, Hanne Melnik, Mette Mertz, Lartey Lawson, Asger Khanna Randløv,
Imod:4 (Dan Pedersen, Vagn Pedersen, Arvin Storgaard, Annette Engell)
Undlod:1 (Bjarne Jess Vennike)
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og bevilgede 7.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen.

8. Strikepose first creative photo race in CPH
Der blev begæret afstemning om puljeudvalgets indstilling:
For:12 (Axel Thrige Laursen, Allan Marouf, Karsten Strunge, Bjarne Jess Vennike, Jan Gebhardt Pedersen, Jørgen Nielsen,  Flemming Møller Bygwraa, Lars Martin Nielsen, Hanne Melnik, Mette Mertz, Lartey Lawson, Asger Khanna Randløv)
Imod:6 (Dan Pedersen, Vagn Pedersen, Arvin Storgaard, Jonas Niemann,  Kjeld Kristian Lykke, Annette Engell)
Undlod:1 (Henrik Conradsen)
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og bevilgede 15.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen.

9. Biavl på KW3
Der blev begæret afstemning om puljeudvalgets indstilling.
For:18 (Axel Thrige Laursen, Dan Pedersen, Allan Marouf, Vagn Pedersen, Karsten Strunge, Bjarne Jess Vennike, Jan Gebhardt Pedersen, Jørgen Nielsen, Henrik Conradsen,  Flemming Møller Bygwraa, Jonas Niemann,  Lars Martin Nielsen, Kjeld Kristian Lykke, Hanne Melnik,  Mette Mertz, Lartey Lawson, Asger Khanna Randløv, Annette Engell)  
Imod:1 (Arvin Storgaard)
Undlod:0
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og bevilgede 9.350 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen.

10. Sommersang på Østerbro
Der blev begæret afstemning om puljeudvalgets indstilling.
For:10 (Dan Pedersen, Bjarne Jess Vennike, Jan Gebhardt Pedersen, Jørgen Nielsen, Henrik Conradsen, Flemming Møller Bygwraa, Hanne Melnik, Mette Mertz, Lartey Lawson, Asger Khanna Randløv)  
Imod:7 (Axel Thrige Laursen, Karsten Strunge, Arvin Storgaard, Jonas Niemann, Lars Martin Nielsen, Kjeld Kristian Lykke, Annette Engell)
Undlod:2 (Allan Marouf, Vagn Pedersen)
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og bevilgede 22.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen.

11. Nærværstræning i Fælledparken
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og besluttede at meddele afslag til ansøgningen.

12. Idrætshusets 100 års dag
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og besluttede at meddele afslag til ansøgningen.

13. Nordhavn som drømmeby for børn og unge
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og bevilgede 15.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen.

14. Kinesisk gæstespil fra Beijin fra øst til øst
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og besluttede at meddele afslag til ansøgningen.

15. Lokale ansigter
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og besluttede at meddele afslag til ansøgningen.

16. Åben havn i Svanemøllehavnen
Lokaludvalget imødekom puljeudvalgets indstilling og bevilgede 43.250 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen.

Til top