Mødedato: 22.04.2020, kl. 18:30
Mødested: Elektronisk møde

Ansøgninger til Lynpuljen 2020 (marts)

Lokaludvalget skal tage stilling til de to indkomne ansøgninger til Lynpuljen.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget godkender afslag på ansøgningen til Lynpuljen "Skandinavisk kulturaften"

2. at lokaludvalget godkender afslag på ansøgningen til Lynpuljen "Interaktiv fotoudstilling på Lægeforeningens Kollegium"

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg besluttede den 21. november 2018, at Lynpuljen forsætter i resten af det siddende lokaludvalgs periode til ultimo 2021 med ansøgningsfrist og efterfølgende behandling hver måned (dog undtaget juli). Lynpuljen kan søges af unge mellem 13 og 25 år, og der kan maksimalt søges om 15.000 kr. Der er udarbejdet særligt ansøgnings- og evalueringsmateriale for at gøre det enklere at søge for unge, der ikke har erfaring med projektmageri og ansøgning af puljemidler.

Der var i marts 2020 kommet 2 ansøgninger til Lynpuljen. A

Da ansøgningerne ikke kunne nå at blive behandlet i lokaludvalget på mødet i marts, der blev aflyst, traf formanden i henhold til regulativets § 19, stk. 3 beslutning om ansøgningerne.

Det er forvaltningens vurdering at det på det givne tidspunkt var berettiget at træffe beslutning på grund af tidsplanen for projekt "Interaktiv fotoudstilling på Lægeforeningens Kollegium" og i øvrigt med henvisning til den generelle situation omkring Coronakrisen. 

Løsning

Navn

"Skandinavisk Kulturaften" af Martha Aagre Pettersvold

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et event i Villa Kultur med fokus på skandinavisk kunst og kultur med bl.a. oplæsning af nordisk litteratur med henblik på at fremme læselysten hos unge voksne.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Det bør drøftes hvorvidt projektet rammer Lynpuljens målgruppe - Østerbros børn og unge.

 

Navn

"Interaktiv fotoudstilling på Lægeforeningens Kollegium" af Emil Krog Rasmussen

Ansøgt beløb

3.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en fotoudstilling i festlokalet i Lægeforeningens Kollegium i Hesseløgade. Kollegiets beboere inviteres til at hænge deres billeder af kollegiet og området omkring op og efterfølgende afholdes en åben fernisering af udstillingen, hvor alle er velkomne. Udstillingen vil være åben over 2 dage (28. og 29. marts)

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Det bør drøftes hvorvidt projektet rammer Lynpuljens målgruppe - Østerbros børn og unge.

Økonomi

Der er i lokaludvalget budget for puljemidler afsat i alt 100.000 kr. til Lynpuljen i 2020.

Der er disponeret over i alt 5.000 kr. Såfremt ansøgningerne imødekommes, vil der restere 77.000 kr. i Lynpuljen i 2020.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøger lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

Lokaludvalget tog formandens orientering til efterretning.
Til top