Mødedato: 22.01.2025, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 11, 2100 København Ø

Høring: Forslag til plantillæg 2025 til Spildevandsplan 2018

Se alle bilag

Indstilling

Anden næstforperson indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter og beslutter at afsende vedhæftede udkast som høringssvar til høringen om forslag til plantillæg 2025 til Spildevandsplan 2018.  

Problemstilling

Københavns Borgerrepræsentationen har på møde den 12. december 2024 besluttet at offentliggøre forslag til plantillæg 2025 til Spildevandsplan 2018. Forslaget er herefter sendt i offentlig høring via protalen bliv hørt. 

Spildevandsplanen 2018 danner den økonomiske ramme og sætter målene for håndtering af spildevand i Københavns Kommune frem til 2028. Planen bliver løbende opdateret med årlige tillæg, der giver hjemmel til at implementere konkrete projekter inden for spildevandsplanens rammer. Håndtering af spildevand, herunder regnvand, er reguleret af en lovpligtig, kommunal spildevandsplan.

Plantillæg 2025 har til formål at muliggøre 32 projekter fordelt på kategorierne Afløbssystem, Byudvikling, Klimatilpasning/Skybrudssikring og Renseanlæg.

Selve høringen samt mere information kan findes på: Høringsportalen | Forslag til plantillæg 2025 til Spildevandsplan 2018

Fristen for at indsende høringssvar er den 23. februar 2025.

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har behandlet høringen på deres møde den 9. januar 2025.

Udvalget har ingen kommentarer til høringen.

Udkastet til høringssvaret er vedhæftet som bilag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Såfremt indstillingen imødekommes, står sekretariatet for at afsende det vedhæftede udkast via høringsportalen Bliv Hørt, på vegne af lokaludvalget.

Til top