Dialog mellem borgerrepræsentanter og Østerbro Lokaludvalg
Indstilling
Formanden indstiller, til Østerbro Lokaludvalg
1. at lokaludvalget drøfter Østerbros udvikling med Mette Annelie-Rasmussen (B)
Problemstilling
Formanden har taget initiativ til at invitere en række af Borgerrepræsentationens politikere til dialog med lokaludvalget om Østerbro. Formålet med disse besøg på lokaludvalgsmøderne er at styrke kontakten til Borgerrepræsentationen og samtidig at få en orientering fra nogle af Borgerrepræsentationens medlemmer om deres syn på sager, der er centrale for Østerbro og den fremtidige udvikling på Østerbro generelt.
Mette Annelie-Rasmussen sidder i Borgerrepræsentationen for Radikale Venstre og er gruppeformand.
Løsning
Til dette dagsordenspunkt deltager Mette Annelie-Rasmussen og drøfter Østerbros udvikling med Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces
Beslutning
Mette Annelie-Rasmussen (B) redegjorde for aktuelle sager på rådhuset herunder arbejdet med KP19, blandt andet spørgsmål om spidslastanlæg og fredning af Nordhavnstippen. Derudover budget 2020 - foranalyse af trafik på Nygårdsvej og landsstrøm. Næste skridt i den sammenhæng er overførselsagen eller budget 2021
Der blev desuden drøftet spørgsmål om lokaludvalgens betydning og fremtid - hvor intet er afgjort. Temaerne er geografi, sammensætning og legitimitet samt opgaver.
Endelig blev der drøftet anlægsloftets betydning, trafikken i Vordingborggade, Kalkbrænderiløbskaj, tung trafik på Østerbro og Københavns Kommunes Træpolitik.