Mødedato: 22.01.2020, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Lokaludvalgsseminar 2020

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter indhold af og rammer for lokaludvalgets forårsseminar 2020

2. at Østerbro Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe, der skal forberede lokaludvalgets forårsseminar

Problemstilling

Lokaludvalget har tradition for at afholde et årligt seminar om relevante emner for udvalget. I år skal lokaludvalget indlede arbejdet med at udarbejde bydelsplanen for 2020. Samtidig har man tidligere drøftet, hvorledes man kunne styrke indsatsten omkring og ikke mindst synligheden af lokaludvalgets puljer.

Løsning

Lokaludvalget drøfter hvilke emner, der kan tages op på et 1-dagsseminar lørdag d. 25. april, om man vil afholde seminaret i bydelen, tage på inspirationstur, have eksternt oplæg (f.eks. Miljøpunkt Østerbro) mv.

Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe bestående af formandskabet og fagudvalgenes formænd, samt yderligere et medlem af lokaludvalget der udarbejder et program for seminaret.

Økonomi

Udgifter til seminaret afholdes af sekretariatets driftsmidler og påvirker derfor ikke lokaludvalgets budget.

Videre proces

Arbejdsgruppen forestår den videre proces i samarbejde med sekretariatet.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Foruden formandskabet samt fagudvalgsformænd Emmeline Othine deltager i arbejdsgruppen. Sekretariatet indkalder til møde og koordinerer sammen med lokaludvalgets formand.

Til top