Mødedato: 22.01.2020, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Godkendelse af høringssvar til supplerende høring af Kommuneplan 2019

Tidligere beslutninger

24. april 2019: Lokaludvalget nedsatte en arbejdsgruppe, til at arbejde med høringsprocessen. Arbejdsgruppen bestod af Axel Thrige Laursen, Birger Jensen, Krista Stentoft, Allan Tyrrestrup og Allan Marouf.

18. september: Lokaludvalget bemyndiger arbejdsgruppen til at udarbejde udkast til høringssvar og indsende det 22. oktober med forbehold for godkendelse af lokaludvalget 23. oktober.

23. oktober: Lokaludvalget besluttede høringssvar til kommuneplan

18. december: Østerbro Lokaludvalg drøfter forslaget til supplerende høring og bemyndiger arbejdsgruppen for Kommuneplan 2019 til at skrive høringssvar om relevante emner for Østerbro Lokaludvalg inden høringsfristen 15. januar. Høringssvaret godkendes på lokaludvalgsmødetmødet d. 22. januar 2020.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg godkender indsendte høringssvar til den supplerende høring af Kommuneplan 2019

Problemstilling

Forslag til Københavns Kommuneplan med tilhørende miljøvurdering har været i offentlig høring fra den 27. august til den 22. oktober 2019. På baggrund af den offentlige høring samt ændringsforslag vedtaget på Økonomiudvalgets møde den 3. december, har Økonomiforvaltningen vurderet, at følgende væsentlige ændringer til forslag til Kommuneplan 2019 skal i supplerende høring.

De dele der kommer i høring er henholdsvis konkrete byudviklingsområder og generelle forhold 

Byudviklingsområder:

  • Godsbaneterrænet
  • Nordhavn
  • Siljangade
  • Prøvestenen Syd
  • Krimsvej
  • Nuuks Plads
  • Rovsingsgade 68

Af betydning for Østerbro har ændringerne til planerne for Nordhavn.

H1* ramme R19.H.2.6 ændres på følgende vis:  

  • Der muliggøres 5.600 m2 til boliger og serviceerhverv samt kulturfaciliteter af høj kvalitet i anden eksisterende bebyggelse ved ØTC-hallen. Den samlede rummelighed i eksisterende bebyggelse ændres således fra 70.000 til 75.600 m2 i og ved ØTChallen.
  •  Der muliggøres derudover 4.500 m2 ny boligbebyggelse i forbindelse med ØTC-hallen.
  • Den vestlige afgrænsning for rammeområdet flyttes mod vest for at muliggøre anvendelse af eksisterende bebyggelse i forbindelse med ØTC-hallen.
  • Byggemulighed for serviceerhverv ved UNICEF ændres fra 4.000 til 13.000 m2

C3* ramme R19.C.2.9 ændres på følgende vis:

  • Byggemulighed ændres fra 86.000 til 150.000 m2.
  • Kranparken sikres som rekreativt område
  • Virksomheder af national interesse sikres

C2* ramme R19.C.2.7 ændres på følgende vis:

  • Byggemulighed ændres fra 85.000 til 30.000 m2.

Ændringerne kan ses på s. 5-9 her: https://blivhoert.kk.dk/sites/blivhoert.kk.dk/files/uploaded-files/hoeringsmatereriale_til_supplerende_hoering_for_forslag_til_kommuneplan_2019_1.pdf

Generelle forhold:

  • B1 rammer
    • Tilføjelse: ”I B1-områder kan der ikke udstykkes grunde til enfamiliehuse på mindre end 600 m2.”
  • Boligstørrelser
    • I Byudviklingsområder (fx Nordhavn) bliver minimums bruttostørrelsen nedsat fra 50m2 til 40m2
  • Bilparkeringsnormer
    • Bilparkeringsnormerne reduceres med 30 %, med mulighed for konkret vurdering. Samtidig blev det besluttet at indsætte en særlig bemærkning i byudviklingsområderne, hvorefter der i alle byudviklingsområder, der er udpegede i retningslinjer for byudvikling, kan fastlægges parkeringsdækning efter en konkret vurdering i lokalplan med lavere parkeringsnorm for alle funktioner. 

Hele materialet kan ses her: https://blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-kobenhavn-kommuneplan-2019-supplerende-horing

Løsning

Østerbro Lokaludvalg godkender høringssvaret.

 

 

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt.
Til top