Mødedato: 21.12.2022, kl. 17:00
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø.

Nyt fra fagudvalgene og status på bydelsplanen

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg tager nyt fra fagudvalgene og status på bydelsplanen til efterretning.

Problemstilling

Nyt fra lokaludvalgets fire fagudvalg:

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik

Nordre Frihavnsgade:

Første etape af cykelgaden i Nordre Frihavnsgade er åbnet, og arbejdet med næste etape igangsættes efter nytår.

Der er i forbindelse med projektet været en række udfordringer, både i forbindelse med anlægsfasen og med trafikanternes adfærd. Sidstnævnte har bl.a. ført til kontroverser mellem billister og cyklister. Teknik- og Miljøforvaltningen har stort fokus på sagen, og der er bl.a. opsat vejbump for at dæmpe billisternes fart og ekstra skiltning af, at det er en cykelgade. Forvaltningen forklarer, at der er nogle udfordringer i trafikreguleringen, da der er særlige regler for trafikregulering, hvad man må og ikke må i cykelgader. Der må eksempelvis ikke opsættes påbudstavler ift. hastighed. 

Forvaltningen vurderer, at kommer til at kræve tilvænning af trafikanterne, men man vil følge situationen tæt.

 

Fagudvalget for kultur, fritid og idræt

Evaluering og opfølgning på ReFashion. Indstilling til næste års budget.

 David og Hege (sekr.) deltog i planlægningen og afviklingen af ReFashion i Villa Kultur den 26. november i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro. Hege deltog i arrangementet det meste af dagen og beskrev ReFashion Festival som er virkelig vellykket arrangement, hvor der kom omkring 100 personer i løbet af dagen. Der var først og fremmest kvinder, der deltog og der var en stor aldersspredning.

På baggrund af ReFashions succes, indstiller KFI lokaludvalget til at bevilge 130.000 kr. til at afholde lignende arrangement to gange/ to dage i 2023. Det kunne være et om foråret og et om efteråret.

 

Svanemøllehallen. Forslag om at åbne Svanemøllehallen op mod Carl Nielsens Allé.

Der er et ønske fra KFF om at åbne Svanemøllehallen op mod Carl Nielsens Allé og skabe et indbydende uderum med et caféområde. KFI-udvalget drøftede om denne ændring reelt vil gøre Svanemøllehallen til en mere attraktiv idrætshal, og der blev peget på, at der også er brug for indvendige opholdssteder i hallen. For hvor hænger man ud når man har været til sport? Og hvor kan forældre opholde sig når de venter på deres børn, der er til idræt?

KFI-udvalget kom frem til at det først og fremmest handler om hvordan vi gør Svanemøllehallen til et attraktivt idrætssted. I Bydelsplanen er der mulighed for at lave en vision for et generelt løft, og der blev ytret et ønske om at få en lokalplan for området.

 

Besøg fra PB43

Amalie og Lars-Emil fra PB43 deltog i starten af fagudvalgsmødet for at fortælle om deres interesser vedr. PB43 og den videre eksistens af værkstedsfællesskabet. Amalie og Lars-Emil understregede vigtigheden af at prioritere støtte til den eksisterende kultur – og især den eksisterende kultur i Nordhavn, da der er meget lidt kulturliv i den bydel. Der blev besluttet at holde et fagudvalgsmøde i foråret hos PB43.

Behovet for at være proaktiv ift. udviklingen af Nordhavn blev understreget. Fx ift. hvad, der skal ske ved tunnelfabrikken i fremtiden. Hvor skal fx de nye teatre og spillesteder (store og små) ligge? Det er vigtigt, at kulturinstitutionerne bliver tænkt ind fra start. Her kan lokaludvalget gøre noget ift. den kommende kommuneplan og i vores høringssvar.

 

Fagudvalget for familie, børn og unge

Forslag vedr. brug af arealer i Løgstørgade til uderum for Randersgade skole i dagtimerne.

Forslaget om at gøre Løgstørgade til en levende del af byrummet blev fremsat af formand for skolebestyrelsen i Randersgade skole, Simon Pedersen, til Bydelsplansmødet den 8. november. Efterfølgende har Simon sendt et projektforslag til lokaludvalget som FBU tog til efterretning. Der blev besluttet at støtte forslaget og tage projektet med i bydelsplanen under overskriften ”Sikre skoleveje’”.

Videre arbejde med sikre skoleveje

Hege (sekr.) havde udarbejdet en skitse til en procesplan for hvordan man metodisk kan arbejde med sikre skoleveje for hver enkelt skole på Østerbro. Procesplanen blev godkendt og bruges som et redskab i det videre arbejde med sikre skoleveje. I første omgang vil udvalget arbejde med sikre skoleveje i Randersgade, hvor der ligger tre skoler og i Nygårdsvej, hvor et projekt allerede er under udformning. Gennem arbejdet med disse to projekter, vil vi bruge erfaringerne herfra, til at udvikle en metode for det videre arbejde med sikre skoleveje til andre skoler i bydelen.

 

Fagudvalget for Social, sundhed, ældre og integration

Fagudvalget har haft oplæg fra Morten Hedelund fra Center for Mentalt Sundhed i Sundheds- og omsorgsforvaltningen. I centeret arbejder de med stress, angst, depression og øvrig psykisk sundhed. I centeret oplever de, at stress blandt unge og voksne op til 65 år er et særligt problem. Selv om de har gode erfaringer med at afhjælpe angst og andre lidelser, kan de borgere de er i kontakt med efterfølgende sidde tilbage med en ensomhed og generelt er ensomhed et mere strukturelt problem, som centeret ikke har kapacitet til at løse, da det mere kalder på bredere samfundsinitiativer. Se fagudvalgets indsatser i forbindelse med bydelsplanen.

Mødeplan for 2023:

Fagudvalget har besluttet mødeplan for 2023. Udgangspunkter er, at møder holdes torsdag kl. 17-19 to uger inden lokaludvalgsmøde.

12. januar, 9. februar, 9. marts, 13. april, 11. maj, 8. juni.

 

Fagudvalget for kultur, fritid og idræt

KFI-møderne i 2023 vil ligge første mandag i måneden kl. 17-19 i perioden frem til 1. maj. Derefter vil mødetidspunktet være første tirsdag i måneden kl. 17-19.

 

Fagudvalget for familie, børn og unge

Første/(anden) onsdag i måneden i tidsrummet kl. 17-19. Følgende mødedatoer er besluttet: 11/1, 8/2, 8/3, 12/4, 10/5 og 7/6.

 

Fagudvalget for social, sundhed, ældre og integration

Mødeplan for 2023:

Fagudvalget har besluttet mødeplan for 2023. Udgangspunkter er, at møder holdes tirsdag kl. 17-18.30 to uger inden lokaludvalgsmøde

10. januar, 7. februar, 7. marts, 11. april, 9. maj, 6. juni, 8. august, 12. september, 10. oktober, 7. november, 28. november

 

Oversigt med bydelsplanprojekter:

Byplan, miljø og teknik

Klima, natur og miljø

- Mere kapacitet via belægning på fodboldbaner (BMT/FBU)

- Principper for klimatilpasning

- Mindre energifællesskaber

- Affaldsstrategi

 

Byrum

- Den gode plads på Østerbro

- Poul Henningsens Plads

- Hans Knudsens Plads

- Trianglen

- (Visionsplan Svanemøllehavnen)


Trafik

- Trafikøer

- Nygårdsvej

- Østerbrogade Nord

- Parkering

- Sikre Skoleveje (BMT/FBU)

 

Nordhavn

- Nordhavnsudviklingen (herunder Naturskole og Naturpark)

 

Social, sundhed, ældre og integration

Ensomhed på tværs af generationer

- Fællesspisning og/eller fællessang. skal afklares hvilken rolle LU skal spille.

- Kampagne omkring aktiviteter på Østerbro. Hvilke faciliteter og muligheder findes der for forskellige målgrupper? Form skal afklares.

- Eventuelt en 'Naboskabskampagne'. Form og indhold skal afklares.

 

Fagudvalget for kultur, fritid og idræt

Der blev foreslået at lave en inddeling i kategorierne ”kultur”, ”idræt” og ”fritid”. Her forstås ”kultur” som kulturaktiviteter, der er nogenlunde organiserede, ”idræt” forstås som idrætsaktiviteter, der er organiseret i foreningsregi og ”fritid” forstås som uorganiserede fritidsaktiviteter som fx spontant boldspil i parken. Der blev besluttet at finde 1-2 visionsprojekter for hver kategori. 

Foreløbige projekter:

- Østerbro Elværk 

- Svanemøllehallen

- Bedre og flere idrætsfaciliteter

- Bedre samarbejde mellem skoler og foreninger for bedre udnyttelse af m2.

- styrke kultur, idræts og fritidsfaciliteter - særligt i udviklingen af Nordhavn 

 

Derudover så ville vi styrke kultur, idræts og fitidsfaciliteter - særligt i udviklingen af Nordhavn så den voksende bydel ikke bliver en belastning for de eksisterende facilitete

Fagudvalget for familie, børn og unge

Sikre skoleveje
Her indgår de to konkrete projekter, Randersgade og Nygårdsvej og en strategi for et metodisk arbejde med sikre skoleveje i hele bydelen

Ensomhed blandt børn og unge
Under denne overskrift kan der ligge en række projekter. Fokus ligger på, at alle børn og unge har adgang til sunde og forpligtende fællesskaber udenfor skolen og familien. Børnene skal have mulighed for at deltage i et frirum og udvikle deres sociale kompetencer uden for en konkurrencepræget undervisningskontekst. Det sker typisk gennem foreningslivet. Derfor ønsker udvalget at arbejde med følgende projekter indenfor foreningslivet.

  • Hvordan udbredes kendskabet til tilbud i idræts- og foreningslivet blandt børn og unge
  • Hvordan sikrer vi at ”udsatte” børn og unge indgår i foreningslivet? (Fx når der er tale om økonomiske barrierer)
  • Hvordan fastholder man unge i foreningslivet, når de bliver præteenagere og teenagere?


Mødesteder for unge
Udvalget besluttede at gå videre med temaet ”mødesteder for unge” med udgangspunkt i bydelsplanen for 2017-2020.

Naturskolen i Nordhavn
Udvalget ønsker at have Naturskolen med som et projekt i bydelsplanen.

Udviklingen i Nordhavn
Det er vigtigt lokaludvalget får indflydelse på udviklingen af Nordhavnsområdet. Hvordan får vi fx engageret de nye beboere i foreningslivet? Kan vi skrive dette ind som tema i bydelsplanen? Kan vi evt. lave en procesplan for hvordan vi er vagthund for, hvad der besluttes i Nordhavn?

Løsning

Næste møde i Bydelsplanplangruppen er den 17. januar.

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

Nyt fra fagudvalgene og status på bydelsplanen blev taget til efterretning.
Til top