Mødedato: 21.10.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødet afholdes elektronisk via Teams

Orientering om lokalplanproces for Lyngbyvej 100

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager orientering om lokalplanprocessen for Lyngbyvej 100 til efterretning.

2. at lokaludvalget bemyndiger en arbejdsgruppe til at indsende input til planprocessen på vegne af lokaludvalget på baggrund af en besigtigelsestur 19. oktober.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg er blevet kontaktet af Teknik- og Miljøforvaltningen, da der er igangsat en lokalplanproces for grunden omkring Lyngbyvej 100 (DMI's hovedkontor). Da DMI flytter deres aktiviteter, har ejeren af grunden ønsket at udvikle til boliger og serviceerhverv. Området er allerede omfattet af en lokalplan, "Borgervænget II", og der kræves således en ny lokalplan for området.

TMF, en repræsentant for ejeren samt de tilknyttede arkitekter præsenterede det foreløbige arbejde for fagudvalget for byplan, miljø og teknik på deres møde den 8. oktober.

TMF forventer at have en startredegørelse klar til politisk behandling primo 2021 og en lokalplan klar til offentlig høring omkring sommerferien 2021.

Ejeren ønsker med det nye projekt at skabe liv i området og vil gerne skabe en sammenhæng mellem de øvrige bygninger langs banen der skal spille ind i kommunens ideer omkring en port til København. Det skal være boliger for forskellige aldre, både leje og eje, og gerne flere små lejemål frem for én.

Grunden ligger lige ved en store indfaldsvej, tæt på station mm. Ligger i randen af tæt bebygget området. Visionen for grunden er at skabe et særligt sted. Være en del af porten til byen, være en del af en skyline. En oplevelse både tæt på og langt fra. Liv mellem husene, skabe nye grønne byrum..

TMF vil gerne indstille at bygningsmassen bevares evt. med en transformation.

For at projektet kan gennemføres vil det kræve etablering af en ny adgangsvej til området ind over Region Hs området (fra Borgervænget).

Løsning

Både TMF og ejeren er interesserede i at få lokaludvalgets input i forhold til, hvad man skal være opmærksom på ift. området, både set i forhold til trafik, naboer og lokalområde. På grund af den stramme tidsplan bad ejeren om, at eventuelle input sendes hurtigst muligt.

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har planlagt en besigtigelsestur til området mandag den 19.oktober kl. 16 med henblik på at drøfte input.

På fagudvalgets møde blev i øvrigt drøftet vigtigheden i blandede boligformer og gerne med en tiltrækning af nogle ressourcestærke beboere. Desuden vil det være vigtigt at sikre en bedre tryghed i området og en bedre trafikal betjening.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Allan Marouf, Axel Thrige Laursen, Jóannes J. Gaard, Krista J. Stentoft og Birger Jensen.
Til top