Mødedato: 21.10.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødet afholdes elektronisk via Teams

Høring om forslag til navnene Kronløbsbroen og Kronløbsøen

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter høringsmateriale vedrørende høring om navngivning af Kronløbsvej og Kronløbsøen og bemyndiger fagudvalget for Byplan, Miljø og Teknik at udfærdige og sende høringssvar.

Problemstilling

Vejnavnenævnet i Københavns Kommune har besluttet at indstille, at en kommende ø og en vej i Nordhavn navngives hhv. Kronløbsøen og Kronløbsgade. Indstillingen medfører, at en del af Dunkerquegade ændrer navn til Kronløbsgade. Beliggenheden fremgår af kortbilaget.

Begrundelse
NCC Danmark A/S har på bygherres vegne ansøgt Vej-navnenævnet om, at vejen på en ny ø, der er under etablering i Nordhavn navngives Kronløbsøen. NCC mener, at et selvstændigt vejnavn vil give øen en egen identitet. Det er tidligere vedtaget, at øens vej, - rent navnemæssigt - skal være en forlængelse af vejnavnet Dunkerque-gade.

Vejnavnenævnet er enig i, at et navn hvor ”Kronløb” indgår vil passe godt til øen og dens vej, da øen vil komme til at ligge i et havnebassin, der kaldes Kronløbsbassinet.
Det er dog ikke muligt helt at imødekomme det indkomne forslag. Der er ganske vist eksempler på, at nogle kunstige småøer ud for Københavns Havn har bygninger med adresser, der er fastsat til den pågældende ø´s navn. Til gengæld findes der ikke andet end en enkelt eller to bygninger på øerne, så der er ingen tvivl om hvor adresserne findes.

Den aktuelle nye ø får almindelig bymæssig bebyggelse og har derfor behov for mange adresser. Navngives øens vej Kronløbsøen og bliver der senere behov for yderligere vejnavne på øen, kan det medføre forvirring om, hvad der et ø-navn og hvad der er vejnavne. Det er i modstrid med gældende regler om, at vejnavne skal fastsættes, så det er let at finde vej. Desuden har øen pt. ikke noget navn. At den kaldes Kronløbsøen i lokalplanen er blot en arbejdstitel.
Vejnavnenævnet indstiller derfor, at selve øen navngives Kronløbsøen og at vejen på øen navngives Kronløbs-gade. På den måde skilles vejnavn og ø-navn.
Konsekvenser/adresseændringer
Den kommende vej på øen skulle oprindelig være en fortsættelse af Dunkerquegade. Ændres navnet til Kron-løbsgade, skal adresserne fastsættes hertil. Ændringen har ingen adressemæssige konsekvenser, da hverken øen eller vej er anlagt endnu. Vejnavnet Dunkerquegade forkortes til kun at strække sig fra Helsinkigade til Fortkaj.

Lovgrundlag
Kommunen har ansvaret for fastsættelse af vejnavne og adresser. Reglerne om vejnavne og adresser findes i Adresseloven, lov nr. 136 af 1. februar 2017 og Adresse-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 271 af 13 april 2018 om vejnavne og adresser.

Lokaludvalget har modtaget høringsbrevet den 12. oktober. Høringsfristen er den 9. november 2020. På grund af den korte høringsfrist skal lokaludvalget enten træffe beslutning på dette møde uden forudgående fagudvalgsbehandling eller mulighed for borgerinddragelse, eller bemyndige fagudvalget for Byplan, miljø - og teknik til at afgive høringssvar.

Løsning

Østerbro Lokaludvalg afgiver høringssvar eller bemyndiger fagudvalget for Byplan, miljø - og teknik at afgive høringssvar.

 

Videre proces

 

Sekretariatet for Østerbro Lokaludvalg indsender høringssvar til Vejnavnenævnet, når lokaludvalget har truffet beslutning om høringssvar.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at sende et høringssvar til Vejnavnenævnet med et positivt syn på nævnets indstilling om navngivningen af Kronløbsøen. Lokaludvalget mente dog, at man bør fastholde navnet Dunkerquegade også på selve øen og dermed holde fast i den oprindelige indstilling. 
Til top