Høring om anlæg af cykelsti på Strandboulevarden (syd)
Indstilling
Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget godkender det afsendte høringssvar vedr. anlæg af cykelsti på Strandboulevarden (syd)
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg fik den 11. september 2020 tilsendt anlægsprogram for cykelsti på Strandboulevarden på strækningen fra Ndr. Frihavnsgade til Friedhiof Nansens Plads til kommentering. På grund af en stram procesplan var det aftalt med projektlederen, at lokaludvalget fik en frist på to uger til indsendelse af kommentarer.
Projektet omhandler anlæg af en cykelsti i begge retninger i den sydlige del af Strandboulevarden og det forventes at kunne ibrugtages ultimo 2022. Formålet med projektet er at sikre en øget trafiksikkerhed for cyklister .
Det ligger i projektet, at der kan laves en grøn løsning, når der indgås aftale om entreprisen.
Der nedlægges ingen parkeringspladser ved projektet. P-pladserne genetableres uden på cykelstien.
Løsning
Materialet har været sendt til fagudvalget for byplan, miljø og teknik til kommentering og på baggrund af de indkomne kommentarer er der samlet et høringssvar der er indsendt til forvaltningen.
Materialet er ligeledes sendt til skolebestyrelsen fra Skolen på Strandboulevarden, som har en stor interesse i strækningen, da mange af skolens elever bruger Strandboulevarden som skolevej. Skolebestyrelsen har indsendt deres kommentarer direkte til forvaltningen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces
Beslutning
Indstillingen blev tiltrådt uden afstemning.