Henvendelse vedr. cykelparkering ved Metrostationen på Poul Henningsens Plads
Indstilling
Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget beslutter at afsende en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor det anbefales, at de omtalte cykelstativer nedlægges.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg har fået en henvendelse fra en lokal beboer. Beboeren beskriver, at der ved den nye metrostation på Poul Henningsens Plads er problemer med de etablerede cykelparkeringsplads ud mod Jagtvej. Særligt i myldretiden parkeres der i forlængelse af cykelstativerne, således at passagen på fortovet bliver så smal, at det ikke er muligt at passere med en barnevogn eller en rollator. Cykelparkeringen bag biblioteket står derimod ofte mere eller mere tom.
Desuden peger borgeren på, at placeringen af cykelstativerne koblet med vinklen på fodgængerfeltet over Jagtvej gør, at der opstår mange farlige situationer for fodgængere, da det er vanskeligt at passere de parkerede cykler for at komme til metroen.
Der har været taget kontakt til Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Anvendelse om problematikken, hvor der henvises til, at forvaltningen ikke vil gå ind og ændre på forpladserne før efter et år efter åbningen af metroen, dvs. januar 2021. Beboeren er blevet anbefalet at kontakte lokaludvalget, da lokaludvalgene involveres i evalueringen af metroforpladserne.
Løsning
Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har drøftet henvendelsen på deres møde den 8. oktober 2020. Fagudvalget er enige i beboeren betragtninger og anbefaler at der sendes en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen med en anbefaling af nedtagning af de omtalte cykelstativer.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces