Mødedato: 21.09.2022, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø.

Udpegning til følgegruppe for svømmehal på Beauvaisgrunden

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg udpeger et medlem til en følgegruppe for ny svømmehal på Beauvais-grunden

Problemstilling

Kultur og Fritidsforvaltningen er ved at nedsætte en følgegruppe for den ny svømmehal på Beauvaisgrunden, der, forventeligt skal stå færdig i 2028.

Hvad er en følgegruppe?:

En kommunal følgegruppe til et byggeprojekt, kan kort beskrives som en gruppe af relevante - lokalt forankrede foreninger og aktører inden for (i dette tilfælde) svømning og bevægelse i vand -  og lokal udvikling, der kan komme med input til projektet undervejs, som byggeriet skrider frem. Dette sker ved følgegruppemøder, som forvaltningen indkalder til.

Mødekadence:

Den eksakte mødekadence er endnu ukendt, men der vil forventeligt være 2-3 møder her i efteråret/ vinter.

Første møde:

Første møde er:

tirsdag den 20. september, kl. 16.00 - 18.00

HNG bygningen, Nyropsgade 3, 1600 KBH V - lokale følger

Der skal ikke forberedes noget til første møde, og jeg vil til mødet også fortælle mere om projektet og Følgegruppens rolle.

LokaIudvalget bedes stille med max 1 person, da gruppen ellers bliver en stor flok. Personen, der deltager fra Østerbro LU.

Løsning

Lokaludvalget udpeger et medlem til følgegruppen. Mikael Brauner har tilbudt at deltage i følgegruppen på vegne af Østerbro Lokaludvalg.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget. Der er ikke noget vederlag eller diæter i forbindelse med deltagelse i følgegruppearbejdet.

Videre proces

Sekretariatet melder navn på deltager ind til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Medlemmet af følgegruppen oplyser løbende lokaludvalget om udviklingen i projektet. 

Beslutning

Allan Marouf blev udpeget til at deltage i følgegruppen for Beauvaisgrunden.
Til top