Mødedato: 21.09.2016, kl. 18:30
Mødested: KW3, Krausesvej 3, 2100 København Ø.

Meddelelser

Se alle bilag

1. Forbrug på Informationspuljen

Der er den 16. august afholdt en event på Strandboulevarden i samarbejde med borgergruppen på Strandboulevarden. Formålet med aktiviteten var at gøre borgerne opmærksomme på de 3 scenarier forvaltningen har fået tegnet forud for budgetforhandlingerne. I samme anledning var medlemmer af lokaludvalget til stede og samlede input til bydelsplanarbejdet.

Der er til eventen forbrugt 6.520 kr. på Informationspuljen. Pengene dækker udgifter til forplejning (kaffevogn og pandekager) samt praktisk assistanse med opstilling. 

 

2. Budget 2017 er vedtaget

Borgerrepræsentationens partier har den 13. september indgået forlig om en budgetaftale for 2017, som alle parterne er med i.

Budgettet bygger i høj grad på at gøre noget ved det vedligeholdelsesefterslæb der er på byens skoler og veje.

 

3. Svar fra Teknik- og Miljøborgmesteren og Sundhed og Omsorgsborgmesteren vedr. Krydstogttrafik

Der er kommet en tilbagemelding på fælleshenvendelsen fra Østerbro og Indre By Lokaludvalg omkring krydstogttrafik. Se vedhæftede bilag.

 

4. Brev fra Christianshavns Lokaludvalg omkring valg til lokaludvalg

Lokaludvalget har modtaget et brev fra Christianshavns Lokaludvalg vedr. valg til lokaludvalg. Se vedhæftede bilag.

 

5. Borgermøde 17. august om Udbygning på Redmolen med en stor rund kontorbygning og rum for offentligheden i stueplanet.

Der var ikke bemærkninger fra borgerne, der ville give anledning til at ændre lokaludvalgets høringssvar.

 

6. Borgermøde 18. august om højhuse og fodgængerbro på Marmormolen og Langeliniespidsen

Der var stor diskussion om projektet. Dels var man på mødet imod, at den høje broforbindelse ikke skal være offentligt tilgængelig. Dels var holdningen nærmest, at projektet med de to højhuse helt opgives. Dermed blev lokaludvalgets høringssvar bakket op.

 

7. Møde den 23. august med Innovationshuset

 Allan og Axel deltog i mødet inviteret af Bispebjerg Lokaludvalg. Emnet var eventuel brug af Innovationshuset, en projektstøttefunktion under Økonomiforvaltningen, til at formulere et lokalt program for et fælleshus for borgerne i idrætsklubområdet i Ryparken. Vi var inviteret, fordi projektet ligger på den ønskede stiforbindelse over Svanemøllen Kaserne, og fordi der skal findes en rollefordeling mellem kulturcentret ved Kildevældsskolen og et forsamlingshus i Ryparken.

 

8. Kulturhavn den 27. og 28. august

 Evaluering drøftes på lokaludvalgets møde den 21. september

 

9.   Axel deltog i Lokaludvalgenes formænds møde den 29. august (LUFTmødet)

 Se bilag.

 

10. Cykelworkshop den 5. september hos Teknik og Miljøforvaltningen

 Axel m.fl. fra lokaludvalget deltog. Det fremgik bl.a, hvor stor positiv betydning for bilisterne og redningskøretøjerne det har at satse massivt på en udbygning af cykeltrafikken og cykelnettet med brede cykelstier hver med flere hastigheder. De fremmødte pegede på manglende forbindelser og manglende bredde.  Desuden blev det klart at fodgængernes vilkår på de smalle fortove er for ringe og hindrende for butikshandelen.

 

11. Møde den 6. september i Dommerkomiteen for ombygning af Sankt Joseph på Strandvejen og tilføjelse af et nyt plejecenter

 Som lokaludvalgets medlem af komiteen deltog Axel i et møde, hvor fire arkitekttegnestuer fik ½ time hver til at præsentere hver deres forslag. Dommerkomiteen skulle kun lytte. De udpegede politikere fra BR deltog ikke på grund af budgetforhandlinger. Alle 4 forslag fra arkitekterne rummer gode ideer, som det ville være interessant at kunne kombinere. Næste møde i dommerkomiteen finder sted den 21. september inden lokaludvalgets møde. 

 

 12. Møde den 14. september i Mødeforum mellem lokaludvalgenes formænd og Økonomiforvaltningen m.fl.

 Aflyst af kommunen med henvisning til budgetforhandlingerne.

 

13. Nyt fra Fritidsguiderne

Der er pr. 1. oktober ansat en ny Fritidsguide på Østerbro.

Kultur- og Fritidsforvaltningen som har stået for den overordnede koordinering af Fritidsguideprojektet har meddelt, at finansieringen af projektet slutter pr. 31/12 2016, da der ved budget 2017 ikke blev afsat midler til forlængelse af projektet.

 

 

 

Til top