Høring: Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023
Sagsfremstilling
Indstilling
Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget beslutter at afsende vedlagte høringssvar vedr. Kultur og Fritidspolitikken 2020 - 2023.
Problemstilling
Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023 udstikker retning og mål for kultur- og fritidsområdet. Politikken indeholder to niveauer: En vision, som sætter retningen for udviklingen, og fem udvalgte temaer, der særligt er i fokus de kommende år. Kultur- og Fritidspolitikken er derudover en forventningsafstemning mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen om de prioriterede indsatser i 2020-2023.
Høringsmateriale findes på Bliv Hørt-portalen: https://blivhoert.kk.dk/hoering/kultur-og-fritidspolitikken-2020-2023
Løsning
Fagudvalget for Kultur og Fritid har drøftet sagen på deres møde den 12. august 2019 og anbefaler, at der afsendes vedhæftede høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces
Såfremt lokaludvalget beslutter at afgive høringssvar, står sekretariatet for afsendelse af høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen inden høringsfristen d. 1. september 2019.
Beslutning
Indstillingen blev tiltrådt uden afstemning med følgende tilføjelse:
'Østerbro Lokaludvalg foreslår, at fritidsaktiviteterne i Svanemøllebugten, roklubberne, søspejderne, sejlklubberne, som benyttes af over 10.000 borgere, inddrages i kultur- og fritidspolitikken på lige fod med de øvrige sports- og fritidsaktiviteter i Københavns Kommune, da de kan bidrage positivt til at udbygge fritidsaktiviteterne for borgerne på Østerbro og i Nordhavnsområdet'.
Mogens Ove Nielsen forlod mødet kl. 20.10 efter behandlingen af dette punkt.