Meddelelser
Byggeri København, BUF og KFF har nu taget hul på planlægning af skolen på Levantkaj. I den forbindelse vil forvaltningerne gerne orientere lokaludvalget på et møde efter sommerferien. Forpersonen for lokaludvalget har besluttet, at mødet skal ligge torsdag den 10. august kl. 16 - 17 forud for fagudvalgsmødet i BMT.
Koncept for pop-up dialogfora ved havnefronter og parker.
Efter to år med Dialogfora i Nordhavn (inkl. Sandkaj, Marmormolen – Århuskvarteret), Krøyers Plads og Islands Brygge, er formatet nu ændret til fleksible pop-up fora.
Det betyder, at Lokaludvalg, grundejerforeninger og beboerforeninger kan bede Teknik- og Miljøforvaltningen om et dialogmøde under forudsætning af, at der er tale om en dagsorden, der omhandler;
At skabe mere tryghed, mindre affald og færre støjgener ved havnefronter og parker.
Pop-up dialogfora kan potentielt involvere en bred myndighedsdeltagelse fra bl.a. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Politi, Sikker By, By og Havn mv. alt efter indholdet i dagsordenen.
Det anbefales, at der involveres en bred deltagelse af grundejer- og beboerforeninger samt at det relevante lokaludvalg er repræsenteret.
Forvaltningen kan afholde op til i alt til 4 pop-up dialogmøder årligt indenfor forvaltningens egen driftsramme. Herefter vil gennemførelse af flere pop-up dialogfora afhænge af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering.
Hvis I ønsker at anmode om et pop-up dialogmøde skal I kontakte forvaltningen på pkr@kk.dk
Udmøntning af beløb fra puljen til løbende småarrangementer
I forbindelse med den interne af høring af KPS23, er der, med hjemmel i regulativets § 21, stk. 3, blevet brugt 299,01 kr. fra puljen til løbende småarrangementer på at booste tre opslag på Facebook, hvor der bliver spurgt ind til folks holdninger og perspektiver på forskellige emner, der indgår i KPS23.
Høringssvar vedr. 3 skybrudsprojekter
Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har, som besluttet på ordinært møde 24/5, formuleret høringssvar på vegne af lokaludvalget vedr. høring over lyn-projektpakke for 3 skybrudsprojekter med inddragelse af bl.a. Miljøpunkt Østerbro. Se vedhæftede høringssvar.
Økonomiforvaltningen har, lige som sidste år, givet lokaludvalget mulighed for at fremsende forslag til et tema og spørgsmål, som Københavns Kommunes næste lokale Københavnersamling skal behandle i efteråret 2024. Ved en fejl i sekretariatet, nåede invitationen ikke frem til lokaludvalget før den 30. maj. Den oprindelige høringsfrist var 1. juni, men lokaludvalget har fået udsættelse til efter lokaludvalgsmødet den 21. juni. Forpersonen har vurderet, at lokaludvalget ikke ønsker at afgive bud på tema og spørgsmål til Københavnersamlingen.
Budgetproces for budget 2024
Kære alle høringsparter
Hermed ”Juniindstillingen”, som Økonomiudvalget behandler tirsdag den 6. juni 2024. Juniindstillingen er budgetforslaget pr. juni måned.
Følgende bilag i indstillingen kan være relevante for jer:
- Bilag 3-6: Udvalgenes effektiviseringsforslag til budget 2024
- Bilag 11: Oversigt over bevillingsudløb i budget i 2024
- Bilag 12: Oversigt over sager henvist til budget 2024
- Sager henvist til budget 2024 er en oversigt over planlagte anlægsprojekter, der skal findes midler til at gennemføre, samt hensigtserklæringer, der skal drøftes politisk. Hensigtserklæringer kan fx være igangsættelse af analyser eller en udskudt beslutning om finansiering af et projekt.
Jf. tidsplan længere nede er frist for jeres høringssvar fredag den 23. juni 2024 kl. 12.00. Jeg skal beklage, at denne mail ikke blev sendt den 1. juni, som lovet. Sig endelig til, hvis det giver anledning til udfordringer.
Vh Patrick
Kære alle høringsparter til budgettet
Høringsparterne har som i de forrige år mulighed for at fremsætte budgetønsker og bemærkninger til Budgetforslag 2024. Ligesom sidste år er der mulighed for at afgive høringssvar af to omgange. I juni og august. Formålet er, at BRs medlemmer tidligt i processen kan modtage høringsparternes ønsker og bemærkninger til årets budgetforslag.
BRs medlemmer vil i begge høringsrunder modtage høringssvarene på mail, og alle høringssvarene vil blive lagt op på budgetnotatsitet til budgetforhandlingerne.
Materiale til 2. høringsrunde
På baggrund af erfaringer fra sidste års høringsrunder (til budget 2023) indskærpes det i år, at der kun skal fremsendes høringssvar i runde 2 i august, såfremt der er ændringer eller tilføjelser til høringssvarene i runde 1. Såfremt der ikke er ændringer/tilføjelser, skal høringssvar fra runde 1 ikke fremsendes. Såfremt der er ændringer/tilføjelser skal det tilføjes i høringssvaret fra runde 1, og det skal tydeligt fremgå af høringssvaret til runde 2, hvad der er nyt i forhold til høringssvar i runde 1. Økonomiforvaltningen vil sørge for, at både opdaterede høringssvar og de endelige høringssvar fra runde 1 bliver sendt ud i runde 2.
To høringsprocesser med kort svarfrist
Igen i år vil der for begge høringsrunder være kort høringsfrist på 15-18 dage arbejdsdage. Vi er opmærksomme på, at det er en kort høringsproces, men de to høringsrunder er styret af, hvornår Økonomiudvalget modtager materiale/indstillinger til årets budget, og i forhold til at BRs medlemmer kan modtage høringssvarene, så svarene kan indgå i partiernes drøftelse af årets budget. I kan med fordel igangsætte processen, før I modtager det udsendte materiale fra os, i forhold til de ønsker, som jeres udvalg/forum/råd har til budgettet. På den måde kan I skabe en længere intern proces for høringen, så I kan få en god dialog om årets budget. I beskrivelsen af høringsrunderne herunder har jeg skrevet ind, hvilket materiale der vil blive fremsendt, som kan have interesse for jeres udvalg/forum/råd.
Indkaldelsescirkulæret til budget 2024
Budgetproces 2024 er blevet igangsat med ØUs behandling af budgetindstillingen indkaldelsescirkulæret for budget 2024. Nogle af hovedelementerne i indstillingen er følgende:
- Fastsættelse af udvalgenes budgetrammer
- Fastsættelse af årets effektiviseringsmåltal for kommunen og fordelt på udvalgene
- Fastsættelse af styringen af bruttoanlægsudgifterne
- Retningslinjer og tidsplaner for udarbejdelsen af budgettet
- Afsættelse af centrale puljer i budgetlægningen
Indstillingen og bilag kan tilgås her:
Indkaldelsescirkulæret for budget 2024 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Følgende bilag kan være relevante for høringsparterne:
- Bilag 8 bevillingsudløb
- Bevillingsudløb er aktiviteter/ydelser, som kun har været midlertidigt finansieret, og dermed vil ophører, hvis der ikke findes finansiering i årets budgetforhandlinger.
- Bilag 9 Sager henvist til kommende politiske forhandlinger
- Sager henvist til kommende politiske forhandlinger er en oversigt med anlægsprojekter, der er blevet planlagt, og der skal findes midler til at gennemføre, og hensigtserklæringer, der skal drøftes politisk. Hensigtserklæringer kan f.eks. være igangsættelse af analyser eller udskudt beslutning om finansiering af projekt til senere forhandlinger.
- Bilag 10 Tidsplan for budgetproces 2024
Proces for 1. høringsrunde i juni
I forbindelse med 1. høringsrunde i juni kan høringsparterne sende budgetønsker og bemærkninger til budget 2024.
Til 1. høringsrunde fremsender Økonomiforvaltningen link til budgetindstillingen ”juniindstillingen”, hvor følgende bilag kan være relevante for jer som høringsparter:
- Udvalgenes effektiviseringsforslag til budget 2024
- Opfølgning på tværgående investerings- og effektiviseringsforslag
- Oversigt over bevillingsudløb i budget 2024
- Oversigt over sager henvist til budget 2024
Dato |
Proces |
1. juni (torsdag) |
ØKF sender budgetforslaget i høring pba. juniindstillingen |
6. juni (tirsdag) |
ØU behandler juniindstillingen |
23. juni kl. 12.00 (fredag) |
Frist for eventuelle yderligere høringssvar. Høringssvarene sendes til ØKF NB!: Af hensyn til diverse barsler er det vigtigt at svar sendes til Abdallah Mahmoud Aoude (jg8s@kk.dk), Andreas Richard Hermansen (d95d@kk.dk), Henrik Krogsgaard (hko@kk.dk) og Patrick Karatasi (kf6e@kk.dk). Alle fire! |
23. juni (fredag) |
ØKF sender høringssvar til BRs medlemmer |
Ultimo august |
ØKF uploader høringssvar fra 1. høringsrunde på hjemmesiden for budgetnotater til budgetforhandlingerne |
Proces for 2. høringsrunde i august
I forbindelse med 2. høringsrunde kan høringsparterne sende eventuelle yderligere budgetønsker og bemærkninger til budgettet. Såfremt høringsparten ikke har fremsendt høringssvar i 1. høringsrunde, kan der fremsendes et samlet høringssvar.
Til 2. høringsrunde fremsender Økonomiforvaltningen link til budgetindstillingen ”augustindstillingen” (budgetforslaget), hvor følgende bilag kan være relevante for jer som høringsparter:
- Københavns Kommunes budgetforslag 2024
- Udvalgenes effektiviseringsforslag til budget 2024
- Oversigt over bevillingsudløb i budget 2024
- Oversigt over sager henvist til budget 2024
Dato |
Proces |
17. august (torsdag) |
ØKF sender budgetforslaget i høring |
23. august (onsdag) |
ØU behandler budgetforslaget/augustindstillingen |
24. august (torsdag) |
ØKF sender evt. ændringer sfa. ØUs behandling ud til høringsparterne (ØU ændrer sjældent budgetforslaget) |
31. august (torsdag) |
BR 1. behandler budgetforslaget |
4. september kl. 12.00 (mandag) |
Frist for eventuelle yderligere høringssvar. Høringssvarene sendes til ØKF NB!: Af hensyn til diverse barsler er det vigtigt at svar sendes til Abdallah Mahmoud Aoude (jg8s@kk.dk), Andreas Richard Hermansen (d95d@kk.dk), Henrik Krogsgaard (hko@kk.dk) og Patrick Karatasi (kf6e@kk.dk). Alle fire! |
4. september (mandag) |
ØKF sender høringssvar til BRs medlemmer |
4. september (mandag) |
ØKF uploader høringssvar fra 2. høringsrunde på hjemmesiden for budgetnotater til budgetforhandlingerne |
5. oktober (torsdag) |
BR 2. behandler budgetforslaget inkl. indkomne ændringsforslag fra de politiske partier |
Vi håber, at processen vil komme jer i møde i forhold til at få bemærkninger og ønsker til årets budget tidligere fremsendt til BRs medlemmer fra jeres udvalg/råd/forum.
Hvis I har spørgsmål til processen, så er I meget velkomne til at kontakte mig, Andreas Richard Hermansen, Abdallah Mahmoud Aoude eller Henrik Krogsgaard.
Høring - udkast til Københavns Kommunes kønsligestillingspolitik 2023-2026
Københavns Kommune har udarbejdet et udkast til en kønsligestillingspolitik på tværs af Københavns Kommunes forvaltninger, der er i høring frem til torsdag den 31. august 2023. Vi sender jer derfor vedhæftede høringsbrev for at gøre opmærksom på høringen. (Se bilag 2 - Høringsbrev vedr. udkast til Københavns Kommunes kønsligestillingspolitik 2023-26).
Lokaludvalget og suppleanter har modtaget høringsmaterialet fra lokaludvalgets forperson den 7. juni med meddelelse om, at input til et høringssvar kunne sendes til sekretariatet senest den 13. juni. Sekretariatet har ikke modtaget input til et høringssvar.
Invitation fra Socialforvaltningen til debatarrangement 2. oktober om afkriminalisering af narkotika
Sæt kryds i kalenderen den 2. oktober 2023, når Socialforvaltningen inviterer til debat om afkriminalisering af narkotika i København
Et flertal i Borgerrepræsentationen ønsker at gøre København til forsøgsby for afkriminalisering af hårde stoffer.
I den anledning inviterer Socialforvaltningen, på vegne af Borgerrepræsentationen, til et offentligt debatarrangement om afkriminalisering af narkotika i København.
Justitsministeren og social- og boligministeren er inviteret til at deltage i arrangementet, der bl.a. vil byde på spændende oplæg samt en paneldebat.
Socialforvaltningen kan allerede nu løfte sløret for to af arrangementets gæstetalere:
• Esben Houborg Er adjunkt ved Center For Rusmiddelforskning. Han har flere udgivelser bag sig og forsker bl.a. i narkotikapolitik og skades-reduktion, stofbrug og stofmarkeder i større byer og politiets håndhævelse af narkotikalovgivningen.
• Dr. Nuno Capaz Er ansat i Portugals sundhedsministerium og evaluerer løbende den portugisiske narkotikamodel. Han vil fortælle om erfaringer fra Portugal, der i 2001 vedtog lov om afkriminalisering af narkotika.
Arrangementet vil finde sted mandag den 2. oktober 2023 kl. 17.00-19.00 i Festsalen på Rådhuset i København. Endeligt program følger.
Tilmelding kan ske allerede nu på mail til VH1U@kk.dk