Mødedato: 21.04.2015, kl. 17:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Meddelelser

Se alle bilag

Besparelseskatalog 2015 til Borgerrepræsentationen
Økonomiforvaltningen har i årets spareoplæg til politikerne nævnt muligheden for at spare på lokaludvalgene ved at lægge de ikke-sammenlagte sekretariater sammen og dermed skabe arbejdskraft samt at reducere udvalgsbetjeningen af lokaludvalgene.
De 12 lokaludvalgsformand har efter et fælles møde den 7. april 2015 sendt et fælles brev til kommunen herom. Formændene argumenterer imod besparelserne ud fra, at kommunen jo har besluttet at øge samarbejdet med borgerne, og derfor vil have stor fordel af lokaludvalgene.

Lokaludvalgets deltagelse ved Skt. Hans arrangement
Der afholdes som vanligt Skt. Hans i Kildevældsparken. I år er arrangementet en del af Kulturcenter Kildevæld aktiviteterne som lokaludvalget også har bevilget midler til. Lokaludvalget har mulighed for at deltage med en bod eller lignende ved arrangementet, dette kræver dog at et 2 eller flere medlemmer har lyst og mulighed for at deltage. Har man det, bedes man give en interessetilkendegivelse på mødet den 21. april.

Ændringer i skole-erhvervsmøde
Lokaludvalget besluttede i oktober at følge op på workshoppen for skoler, foreninger og kulturinstitutioner (afholdt i september 2014) med en lignende workshop for skoler og lokale virksomheder.
Sekretariatet tog efterfølgende kontakt til Åben skole temaet i Børne- og Ungeforvaltningen (BUF), der har erfaring med samarbejde mellem skoler og virksomheder. De anbefalede, at vi i højere grad matchede skoler og virksomheder 1:1 med udgangspunkt i skolerne og virksomhedernes ønsker og ressourcer til et samarbejde, fremfor at afholde et stort netværksmøde. BUF tilbød desuden at samarbejde med lokaludvalgssekretariatet om opgaven. 
Det første møde med skolerne blev afholdt d.9. april. 6 skoler deltog og der var stor interesse. Skolerne vender tilbage med konkrete ønsker til virksomheder, hvorefter der tages kontakt til virksomhederne.

Fremtidens Nordre Frihavnsgade 
Axel Thrige Laursen deltog i følgegruppens 2. møde den 14. april 2015. Den kommunale planlægningsgruppe redegjorde for forskellige analyser i gaden. Gruppen har bl.a. talt med 92 forskellige borgere om deres syn på gaden. Folk er glade for Nordre Frihavnsgades liv og glade for at bo i gaden. Men gaden har også nogle minusser. Følgegruppen kommenterede resultaterne og mente, at et af de op til tre løsningsforslag for gaden baseres på overvejelser om, om der kan være fordele ved at blande trafikarterne mere bl.a. for at sænke hastigheden. Alle er enige om, at opgaven med Nordre Frihavnsgade er vanskelig.
Det blev nævnt, at de handlende, der for kort tid siden deltog i et brugermøde om gaden, på det møde var delte på, om den Trianglen-nærmeste del af gaden bør være bilfri. Der blev også på det møde diskuteret andre trafikløsninger. Flere handlende foreslog, at lokaludvalgets tidligere forslag om at undersøge, om den enkelte butiks kunder kommer på gåben, på cykel med bus eller bil gennemføres i Nordre Frihavnsgade og Østerbrogade. Planlægningsarbejdet fortsættes.

Den 17 april kl.10-12 afholdes der workshop for Østerbroere +60 om Nordre Frihavnsgades fremtid. Derudover kan man besøge butikken 'Sæt ord på gaden' på Victor Borges Plads. Se åbningstider på Facebook.dk/Fremtidensnordrefrihavnsgade.

Høring om Årskort til grøn tid i svømmehallerne
Københavns Kultur- og Fritidsudvalg besluttede den 26. marts 2015 at sende forslag til ny pris for årskort til grøn tid i svømmehallerne i høring hos relevante parter. Forslaget er et årskort til grøn tid, der kan købes af alle københavnere med halv pris for pensionister og studerende. Høringen er ikke blevet behandlet i fagudvalg og lokaludvalget svarer derfor ikke på høringen. 

Østerbro Lokaludvalgs kommentarer til "Udviklingsplan for kultur- og fritidsfaciliteter på Nordhavn"
Jf. beslutningen om Udviklingsplan for kultur- og fritidsfaciliteter på Nordhavn på lokaludvalgets møde d.26. marts 2015, har Nordhavn-temagruppen udarbejdet vedhæftede kommentar til planen. Kommentaren er sendt til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Lokaludvalgets temagruppe Nordhavn den 13. april
Temagruppe Nordhavn mødtes den 13. april 2015 Økonomiforvaltningens plandirektør Anne Skovbro om et ønskeligt samarbejde med kommunen om udviklingen på Nordhavn. Mødet var konstruktivt.

Borgermøde om Nordhavnstunnel
Der afholdes borgermøde om VVM undersøgelse i forbindelse med Nordhavnstunnelen d.23. april kl.19-21 i Charlottehaven, Hjørringgade 12C, 2100.

Østre Gasværk workshop
Økonomiforvaltningen afholder d.15. april en workshop om helhedsplan for Østre Gasværk for grundens primære interessenter. Axel Thrige Laursen, Allan Marouf og sekretariatet deltager. Der orienteres på lokaludvalgsmøde d.21. april om workshoppen.

Vanløse Lokaludvalgs planlægningsdag den 13. april
Axel Thrige Laursen, formand for Østerbro Lokaludvalg har efter invitation holdt et oplæg den 11. april 2015 på Vanløse Lokaludvalgs planlægningsdag.

Kildevældsparken den 11. april
Miljøpunkt Østerbro og Områdefornyelse Skt. Kjeld gennemførte den 11. april 2015 en vellykket forårsfest for børn og voksne på sportspladsen bag Kildevældsskolen og Kildevældssøen.

Stoppesteder for bus 14
Axel Thrige Laursen og Steen Jeppson afholder møde d.16. april med Bispebjerg Lokaludvalg. Bemærkninger medtages til Lokaludvalgsmødet den 21. april.

Hvordan inddrages børn og unge i byens udvikling?
Der afholdes et inspirationsmøde om inddragelse af børn og unge den 20. april for lokaludvalgene i hele byen. Bemærkninger medtages til Lokaludvalgsmødet den 21. april.

Møde vedr. puljeansøgninger i grænseområdet Østerbropuljen/Indre By Lokaludvalgs pulje
Formand for Østerbro Lokaludvalg, Axel Thrige Laursen, og Formand for Indre By Lokaludvalg, Bent Lohmann, af holder møde vedr. de puljeansøgninger lokaludvalgene modtager fra grænseområdet mellem de to bydele. 

Til top