Mødedato: 21.03.2013, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Medlemsforslag om valg af ny formand for fagudvalget for kultur og fritid

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til medlemsforslag om valg af ny formand for fagudvalget for kultur og fritid

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

1. At lokaludvalget vælger ny formand for Fagudvalget Kultur- og fritid

2. At lokaludvalget vælger Ole Bennetzen til formand for fagudvalget

Medlemsforslag stillet af Allan Marouf, Axel Thrige Laursen, Dan Pedersen, Juda Feldman, Ernst Reimann Rasmussen, Vagn Pedersen og John Bloch-Poulsen

Problemstilling

FORSLAG og MOTIVATION

Baggrund:

Den nuværende formand for fagudvalget, Jan Due har vist sig ikke at kunne lede fagudvalget på konstruktiv vis. Møderne kan synes kaotiske trods medlemmernes forberedelse inden møderne, og det er ikke holdbart. Den nuværende formand har desuden i fælles projekter forhandlet uden om fagudvalget (Skøjtehal på Østerbro).

 

Der har været en del polemik i lokalaviserne om lokaludvalgenes administration af de puljemidler, borgerne kan søge støtte fra til projekter og aktiviteter. Forslagsstillerne har derfor spurgt i andre lokaludvalg, om medlemmer der kan genkende, at deres puljebehandling skulle være dårlig. Det kan de ikke genkende.

 

Puljebehandlingen især i Østerbro Lokaludvalg har stået for skud, kraftigt iscenesat af den nuværende formand for fagudvalget samt et medlem ude fra af fagudvalget. Men lokaludvalgets medlemmer tager netop behandlingen af puljeansøgninger meget seriøst. Det gør vi ud fra den betragtning, at puljemidlerne er borgernes penge. Jan Dues mange ansøgninger lider af den svaghed, at det økonomiske er svært gennemskueligt. Der har været eksempler i avisen før, som Jul på Østerbro 2009.

 

Jan Due er fortsat velkommen i lokaludvalget, men Østerbro Lokaludvalg kan ikke holde til, at have en fagudvalgsformand, som selv efter en længere periode ikke er bredt respekteret på Østerbro.

 

Løsning:

To af forslagsstillerne er dirigenter på det næste møde i lokaludvalget, hvor punktet behandles.

For ikke at lægge et pres på lokaludvalgets medlemmer i dette spørgsmål, foreslås det at afholde en skriftlig afstemning om indstillingen punkt 1, så man skriver ”ja”, hvis man ønske en ny formand for fagudvalget eller ”nej”, hvis man ikke ønsker det, eller ikke skriver noget hvis man undlader (blank stemme).

 

Forslaget er stillet af Allan Marouf, Axel Thrige Laursen, Juda Feldman, Dan Pedersen, Ernst Reimann Rasmussen, Vagn Pedersen og John Bloch-Poulsen

Beslutning

1. Lokaludvalgt besluttede at vælge ny formand for Fagudvalget for kultur og fritid efter afstemning
for: 16 stemmer                      imod: 1 stemme                undlod: 2 stemmer


Lokaludvalget stemte om procedureforslag om medlemmernes mulighed for at stille supplerende opklarende spørgsmål til de to opstillede kandidater:
for: 8 stemmer                       imod: 8 stemmer                undlod: 2 stemmer

Procedureforslag bortfaldt efter afstemning.


2. Lokaludvalget stemte om de to erklærede kandidater
Blanke:                        3 stemmer
Inger-Marie Dyrholm:  5 stemmer
Ole Bennetzen:         10 stemmer

Lokaludvalget valgte Ole Bennetzen som ny formand for Fagudvalget for kultur og fritid.
Til top