Mødedato: 21.02.2013, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Meddelelser

1. Inspirationsmøde om Byens Hegn
Østerbro Lokaludvalg besluttede på ordinært møde den 24. januar 2013 at igangsætte et projekt om udsmykning af ”Byens Hegn” – dvs. udsmykning af afskærmningen af metroarbejdspladserne i bydelen. Det blev bl.a. besluttet at afholde et inspirationsmøde. Dette er nu programsat til den 25. februar 2013 kl. 17-19.30 i Smedjen, Pakhus 11. Mødet er en inspiration til kunstnere, der kunne tænke sig at udsmykke hegnene på Østerbro og en samtidig reklame for lokaludvalgets ekstraordinære puljerunde øremærket Byens Hegn projekter. Samtidig præsenteres lokaludvalgets projekt om "Kunst og Østerbrobørn".



2. Udskydelse af behandling af ansøgninger til ekstraordinær ansøgningsrunde til Byens Hegn projekter
Lokaludvalget besluttede desuden at afsætte et rammebeløb på 200.000 kr. til en ekstraordinær puljerunde øremærket Byens Hegn kunstprojekter. De indkomne ansøgninger skulle efter forslaget behandles på ordinært møde den 21. marts 2013.

Af hensyn til fastsættelse af en realistisk ansøgningsfrist i forhold til inspirationsmødet vil det være mere hensigtsmæssigt at udskyde behandlingen af ansøgninger til den ekstraordinære puljerunde til det ordinære møde den 18. april. Dette muliggør, at ansøgningsfristen for den ekstra puljerunde kan fastsættes til den 2. april kl. 12 (dvs. lige efter påskehelligdagene).


 


3. Tilladelse til brug af forurenet byggeaffald på Redmolen
Center for miljø har den 22. januar 2013 offentliggjort en tilladelse til at anvende byggeaffald fra nedrivningen af den tidligere smøreoliefabrik på Lüdersvej, Redmolen, til en midlertidig kørevej mv. på stedet. Byggeaffaldet erstatter primære råstoffer, som ellers skulle tilføres.
Tilladelsen kan indtil 20. februar 2013 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, men kun af parter med individuel, væsentlig interesse i sagen samt af visse i miljøbeskyttelsesloven nærmere
definerede organisationer, foreninger eller myndigheder. Lokaludvalget skønnes ikke at falde ind herunder http://blivhoert.kk.dk/hoering/tilladelse-til-midlertidig-brug-af-forurenet-byggeaffald-p-redmolen




4. Tilladelse til brug af forurenet byggeaffald i Sandkajen
Center for miljø har den 7. februar 2013 givet en tilsvarende tilladelse til at anvende byggeaffald fra nedrivningen af den tidligere smøreoliefabrik på Lüdersvej, Redmolen, ved opbygningen af sandkajen i Århusgadekvarteret i Nordhavn. Byggeriaffaldet erstatter grusmateriale.
Tilladelsen kan indtil 8. marts 2013 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, men kun af parter med individuel, væsentlig interesse i sagen samt af visse i miljøbeskyttelsesloven nærmere definerede foreninger, organisationer eller myndigheder. Lokaludvalget skønnes ikke at falde ind herunder.
http://blivhoert.kk.dk/hoering/brug-af-byggeaffald-i-sandkajen



5. Særpåbud om begrænsning af støj ved metroarbejde ved Vibenhus Runddel til tidsrummet mandag-fredag kl. 07-18.
Center for miljø agter at give Copenhagen Metro Team afslag på ansøgning om udvidelse, af det tidsrum, hvor der må støjes med op til 74dB(A) ved nærmeste bolig i forbindelse med etablering at sekantpæle ved metrobyggepladsen ved Vibenhus Runddel.
Dette gives som et udkast til særpåbud, som indtil den 26. februar 2013 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, men kun af parter med individuel, væsentlig interesse i sagen samt af visse i miljøbeskyttelsesloven nærmere definerede organisationer, foreninger eller myndigheder. Lokaludvalget skønnes ikke at falde ind herunder.
http://blivhoert.kk.dk/hoering/metroarbejde-ved-vibenhus-runddel-s-rp-bud-om-begr-nsning-af-st-j



6. Emner til "ordet er frit"
Lokaludvalgets medlemmer bedes løbende indsende forslag til emner/sager som kan være relevante at drøfte i ”ordet er frit” (borgernes 20 minutter). Medlemmer må meget gerne sende forslag til aktuelle emner til drøftelse frem til sommerferien ind til sekretariatet, så det bliver muligt forlods at annoncere herom.
.


7. Reviderede retningslinjer for puljemidler
De reviderede retningslinjer efter lokaludvalgets møde den 24. januar 2013, er vedlagt som bilag.



8. Områdefornyelsen afholder møder om frivillighed
Områdefornyelsen Skt. Kjelds kvarter afholder 2 møder om frivillighed. Første møde afholdes den 4. marts kl. 19-21 og handler om de mange aspekter ved frivillighed, hvorfor er man frivillig, hvilke opgaver kan frivillige løse og hvordan, hvad kan og skal frivillighed. Det andet møde afholdes 11. marts kl. 19-21 og handler om hvordan frivilligheden udvikler sig, organiserer sig eller organiseres og frivillighed i vores lokalsamfund. Møderne afholdes i områdefornyelsens lokaler på Vennemindevej 39. Tilmelding er skal ske til Områdefornyelsen på mail: 
torlau@tmf.kk.dk  eller telefon  26 88 2622


9. Informationsmøde om markedspladser
Østerbro Lokaludvalg har modtaget invitation til informationsmøde om gademarked/markedspladser. Mødet er ikke tiltænkt folk der er interesseret i stadeplads, men for at finde frem til egnede lokaliteter i de forskellige bydele. Mødet afholdes den 27. februar kl. 15-17 i Njalsgade 13, mødecentret på 1. sal. Tilmelding skal ske direkte til Louise Zachariassen på e-mail: lz[a]erhverv.dk, eller på tlf 3046 3407 senest mandag den 25. februar 2013.


10. Parkering i Holsteinsgade
Der er den 21. februar afholdt møde mellem formandskabet og Center for Parkering med henblik på at afklare problematikken omkring parkering i Holsteinsgade, som blev behandlet på lokaludvalgets ordinære møde den 24. januar. Desuden blev der diskuteret, hvordan lokaludvalgene fremadrettet vil kunne inddrages, når der træffes afgørelser på parkeringsområdet. 

11. Kultur- og Fritidsborgmesterens indlæg i lokalaviserne
Formanden orienterede om, at kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev har skrevet et læserbrev, som blev bragt i flere bydeles lokalaviser i uge 8. Lokaludvalgsformandskredsen tager initiativ til et fælles svar til borgmesteren, som sendes til samtlige lokalaviser. 

Til top