Evaluering af Konference om Byudvikling, Bevaring og Bæredygtighed
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg
1. at evalueringen af Konference om Byudvikling, Bevaring og Bæredygtighed tages til efterretning.
Problemstilling
Konferencen for Byudvikling, Bevaring og Bæredygtighed blev afholdt den 26. september sammen med Bispebjerg Lokaludvalg. Konferencen foregik kl. 18.30-21.30 og programmet indeholdt en række oplæg, et indledende panelinterview og en politisk debat. Konferencen blev afholdt fysisk på BIBLIOTEKET på Rentemestervej 76. Hele konferencen blev streamet, så det var muligt at deltage online via et link på Facebookbegivenheden.
Konferencen blev planlagt og afholdt med et formål om at sætte fokus på bevaring og bevarende lokalplaner i udviklingen af København, at få spredt kendskabet til bevaring, formidle hvordan lokaludvalgene arbejder med bevaring, samt at få inkorporeret mere bevaring i Kommuneplan 24.
Løsning
Lokaludvalget tager evalueringen til efterretning.
De vigtigste pointer er trukket frem herunder:
I alt deltog ca. 65 fysisk til konferencen og ca. 30 deltog online. De som deltog fysisk, spændte bredt på både alder og køn. De fleste deltagere formodes at være fra nærområdet for lokationen, altså Bispebjerg bydel.
Grundlæggende gav programmet mulighed for at nå bredt rundt om emnet, på de 3 timer konferencen foregik og levede derved op til formålet om at sprede kendskab til bevaring, samt at få sat bevaring i fokus.
På konferencen blev der lagt stor vægt på Bispebjerg Lokaludvalgs sager og deres indsats i området. Der var således en skæv fordeling i hvor meget fokus der blev lagt på de to deltagende bydele. Hvis Østerbro Lokaludvalg skal deltage i lignende arrangementer fremover, bør der være mere klarhed omkring, hvordan fokus fordeles under arrangementet.
Økonomi
Valg af lokation og oplæg betød at en del af de forventede udgifter blev skåret fra. En oversigt over økonomien fremgår herunder:
Udgift |
Budget |
Forbrug |
Moderator |
12.000 |
10.000 |
Oplæg arkitektfaglig |
10.000 |
0 |
Oplæg Realdania |
10.000 |
0 |
Oplæg fra erhvervet/lokal developer |
5.000 |
0 |
Produktion af film |
7.000 |
0 |
Layout af invitation, tryk af program mm (annonceres på Facebook og målrettede invitationer, ingen annoncer i lokalaviser, ellers afholdes denne udgift af lokaludvalget selv) |
5.000 |
8.340 |
Forplejning til eks 80 personer kaffe, te, frugt, kage |
8.000 |
4.680 |
Buffer |
3.000 |
0 |
Live stream af konferencen |
0 |
10.000 |
I alt |
60.000 |
33.020 |
Difference |
28.980 |
|
Udgifterne er delt ligeligt mellem de to medvirkende Lokaludvalg. Østerbro Lokaludvalg har derfor haft en udgift på 16.510 kr.
Videre proces