Mødedato: 20.11.2019, kl. 17:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Status på puljemidler (november) 2019

Denne status på puljemidler giver en oversigt over puljeøkonomi, status på egne projekter og indkomne evalueringer fra ansøgte projekter (siden seneste møde).

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager nedenstående orientering om puljeøkonomi 2019, status på egne projekter og indkomne evalueringer fra ansøgte projekter til efterretning.

Problemstilling

Sekretariatet har sammensat en status for det økonomiske forbrug for at give lokaludvalgets medlemmer en oversigt over forbrugte, disponerede og tilbageværende midler inden for budgetåret 2019 for både ansøgte og egne projekter.

Desuden har sekretariatet som et forsøg indsat resumeer over de afsluttede ansøgte projekters evalueringer for at give lokaludvalget mulighed for at følge de støttede projekter. Resumeer af evalueringer vil således medtages i den rækkefølge, som projekterne afsluttes og evalueringerne godkendes. Ved årets afslutning ved disse evalueringer samles til en puljerapport.

Løsning

Lokaludvalget tager nedenstående økonomistatus til efterretning.

Der er siden seneste ordinære møde ikke indkommet evalueringer til Østerbropuljen.

Økonomi

Herunder ses den overordnede fordeling af lokaludvalgets puljemidler for 2019.

Midler disponeret til "Østerbropuljen" og "Lynpuljen" dækker over midler, der er bevilget til eksterne ansøgere, som står for afholdelse af de bevilgede aktiviteter og efterfølgende afregnes med lokaludvalget.

Midler disponeret til "egne projekter" dækker over projekter, hvor lokaludvalget står for planlægning og afvikling i samarbejde med sekretariatet. Midler til "miljøopgaven" er projektmidler, som er bevilget til Miljøpunkt Østerbro ud over det årlige driftstilskud. Disse midler gives til konkrete aktiviteter, som er beskrevet i den godkendte årsplan.

De disponerede midler er allokerede til specifikke projekter (ansøgte og egne), men pengene er ikke reelt udbetalte. Udbetalingen sker løbende efterhånden som projekterne afholdes og afsluttes, og der kan løbende ske tilbageløb til puljen af uforbrugte midler. Det forventes, at der særligt i slutningen af kalenderåret kan være et større tilbageløb til puljen fra projekter, som ikke når at blive realiseret inden for kalenderårets grænser. På trods af det forventede tilbageløb, er det ikke muligt for lokaludvalgets at overbudgettere (dvs. afsætte flere penge end der tilbage til disponering).

 

Nedenstående er en oversigt over lokaludvalgets egne projekter. Projekter markeret med grønt er afsluttede.

Videre proces

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning
Til top