Mødedato: 20.11.2019, kl. 17:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Godkendelse af støtteerklæring i forbindelse med flytning af Aktivitetscenter Østerbro

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget godkender støtteerklæring til Aktivitetscenter Østerbro sendt til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget traf d. 19 september beslutning om at flytte Aktivitetscenter Østerbro fra Norgesmindevej til Kildevælds Sogns Plejehjem, Helsingborggade 16. Det forventes at flytningen finder sted i begyndelsen af 2020.

Flytningen finder sted som følge af en beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalgets på udvalgsmødet den 26. oktober 2018, hvor udvalget godkendte forslag til placering og lukning af rehabiliteringscentre i regi af strategien for midlertidige døgnophold. Strategien giver anledning til flere flytninger og omlægninger.

I forbindelse med strategien for midlertidige døgnophold har det været nødvendigt at finde nye lokalemæssige løsninger til to aktivitetscentre, som hidtil har været samlokaliseret med henholdsvis Rehabiliteringscenter Indre By/Østerbro og Rehabiliteringscenter Bispebjerg.

Flytningen har ikke været i høring i lokaludvalget.

Aktivitetscenter Østerbro er et offentligt aktivitetstilbud til borgere 65+ i Københavns Kommune. Som medlem af aktivitetscenteret har man mulighed for at deltage i centerets aktiviteter, herunder at lære at bruge computer og internet eller få hjælp til at komme i gang med iPad. Der er billard og dart og debat og quiz. Det er også muligt at få indflydelse på centeret aktiviteter, der bliver planlagt i fællesskab ud fra medlemmernes ønsker og idéer.

Der er månedlig brugerbetaling på 115 kr., café med varm og kold mad og adgang for kørestol. Der er ikke visitation til aktivitetscenteret, men man kan få visitation til kørsel muligt.

 Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra en borger, der, på vegne af AC Øbros brugere har spurgt lokaludvalget om udvalget vil støtte deres henvendelse til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Henvendelsen drejer sig om, at aktivitetscenteret får ringere vilkår for deres aktiviteter i Helsingborggade end de har nu på Norgesmindevej, hvis centeret, som planlagt, skal ligge i stueetagen. Derfor ønsker brugerne støtte til deres ønske om at anvende 4.sal’s lokaler og tagterrassen i Helsingborggade.

Løsning

Lokaludvalgets Fagudvalg for Social, Sundhed, Ældre og Integration har skriftligt drøftet henvendelsen og har givet formanden opbakning til at rette henvendelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget med støtte til Aktivitetscenter Østerbros brugere.

 

Videre proces

 

Beslutning

Støtteerklæringen blev godkendt.

Til top