Mødedato: 20.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Høring vedr. supplerende VVM for metro til Nordhavn

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg tager stilling til høring vedr. supplerende VVM for metro til Nordhavn.

Indstilling og beslutning

Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender høringssvar vedr. supplerende VVM for metro til Nordhavn

Problemstilling

Københavns Kommune har udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse for metro til Nordhavn, der er sendt i høring i perioden fra den 14. oktober til den 9. december 2014.

Den supplerende VVM indeholder et hovedforslag med udvidet arbejdstid, der har til formål, dels at afkorte perioden med gener for børneinstitutionerne ved Krauseparken, dels at fremskynde anlægsarbejderne i Nordhavn med henblik på at mindske perioden med gener i dagtimerne for de eksisterende virksomheder og kommende beboere i Nordhavn og fremme udbygningen af Nordhavn.

Materiale vedr. den offentlige høring kan findes på kommunens høringsprotal, Bliv Hørt, herunder også de 3 bilag vedr. støj og vibrationer:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/supplerende-vvm-redeg-relse-metro-til-nordhavn

Løsning

Fagudvalget for teknik og miljø har behandlet sagen i møde den 6. november og herudover vil der være repræsentanter fra lokaludvalget ved det offentlige borgermøde der afholdes den 13. november 2014. Udkastet til høringssvar er lavet på baggrund af de to møder. 

BORGERDIALOG:
Der blev afholdt borgermøde vedr. supplerende VVM for metro til Nordhavn den 13. november 2014 i By og Havns udstillingslokaler i Nordhavn, hvor der deltog ca. 35-40 borgere.  

Der er pr. den 14. november indkommet en kommentar på hjemmesiden

#1: Niels Bennike

02 Nov. 2014 13:02
Så vidt jeg har forstået skyldes lukningen af Århusgade og dobbeltretningen af Vordingborggade opførelsen af Nordhavn metrostation.Har man overvejet den øget trafikale byrde dette medfører også ifht vuggestuen Fluen på Ringkøbinggade der ligger lige ud til Vordingborggade hvor store lastbiler stort set holde i kø/tomgang hele dagen i hverdagene? Er der foretaget luftforureningsmålinger i dette område?

Videre proces

På baggrund af de høringssvar der modtages i den offentlige høringsperiode, udarbejdes en hvidbog for 2. offentlige høring om supplerende VVM af metro til Nordhavn. Hvid­bogen for­ven­tes forelagt Øko­no­mi­­udvalget og Borger­repræ­sen­tationen primo 2015 med henblik på endelig godkendelse. Køben­havns Kommune kan herefter give en VVM-tilladelse til projektet.

Transport­mini­ste­riet har tilkendegivet, at de vil udstede bekendt­gørelser til regulering af anlægsarbejdet umiddelbart herefter. Metro til Nordhavn påregnes at åbne i 2019.

Beslutning

1. Lokaludvalget godkendte høringssvar vedr. supplerende VVM for metro til Nordhavn.
Til top