Mødedato: 20.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Miljøpunkt Østerbro Årsplan 2015

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til årsplan og budget for Miljøpunkt Østerbro 2015.

Indstilling og beslutning

Første næstformanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget godkender Miljøpunkt Østerbros forslag til årsplan og budget for 2015.

2. at lokaludvalget beslutter, at der overføres driftsmidler anslået til ca. 658.000 kr. til Miljøpunkt Østerbro (svarende til de midler lokaludvalget modtager til det lokale miljøarbejde i budgetåret 2015), samt at der bevilges aktivitetsmidler i form af 542.000 kr. i 2015-puljemidler, jf. den netop godkendte aftale mellem lokaludvalget og miljøpunktet med ikrafttrædelse den 1.1.2015.

Problemstilling

I følge aftalen mellem Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro, varetager Miljøpunkt Østerbro på vegne af Østerbro Lokaludvalg den kommunalt finansierede lokale miljøopgave, sådan som den lokale miljøopgave er formuleret i 'Kommisorium for Lokaludvalg'.

Som en del af aftalen skal Østerbro Lokaludvalg tage stilling til og godkende forslag til årsplan og budget fra Miljøpunkt Østerbro som grundlag for udbetaling af tilskudsbeløbet.

Løsning

I den netop godkendte aftale mellem lokaludvalget og miljøpunktet er det aftalt, at det overordnede perspektiv for det lokale miljøarbejde i årene 2015-2018 er Østerbro som grøn klimabydel.

Årsplan og budget 2015
Årsplanen tager afsæt i en strategiplan for 2015-2018 som er vedlagt årsplanen som et bilag. Strategiplanen beskriver miljøpunktets vision, mission, organisering/arbejdsform og overvejelser for hovedprojekterne over de kommende fire år.

I selve årsplanen beskrives de projekter som Miljøpunkt Østerbro vil gennemføre i år. Udover en kort beskrivelse af projekterne er der udarbejdet et skema, som viser formål, konkrete aktivteter og succeskriterier for hvert projekt.

Projekterne er:
  • Børn og madspild
  • Klimaet og borgerne
  • Workshops, foredrag og mindre projekter - formidling af bæredygtig livsstil

Miljøpunkt Østerbro har udarbejdet et budget for drift og aktiviteterne, som er indsat i årsplanen. 

Økonomi

I 2015 forventes det, at Økonomiforvaltningen overfører ca. 658.000 kr. til Østerbro Lokaludvalgs sekretariatskonto, svarende til de midler der er afsat til lokaludvalgene til at varetage den lokale miljøopgave i 2015-budgetåret. Disse midler overføres til Miljøpunkt Østerbro, jf. den netop godkendte aftale mellem Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokaludvalg. 

Østerbro Lokaludvalg har derudover besluttet at bevilge aktivitetsmidler i form af 542.000 kr. i 2015-puljemidler til Miljøpunkt Østerbro, jf. samme aftale mellem Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokaludvalg.

Miljøpunkt Østerbro kan således samlet set forvente et driftstilskud på i alt ca. 1.200.000 kr. i 2015.

Beslutning

1. Lokaludvalget godkendte Miljøpunkt Østerbros forslag til årsplan og budget for 2015.

2. Lokaludvalget godkendte, at der overføres driftsmidler anslået til ca. 658.000 kr. til Miljøpunkt Østerbro (svarende til de midler lokaludvalget modtager til det lokale miljøarbejde i budgetåret 2015), samt at der bevilges aktivitetsmidler i form af 542.000 kr. i 2015-puljemidler, jf. den netop godkendte aftale mellem lokaludvalget og miljøpunktet med ikrafttrædelse den 1.1.2015.
Til top