Mødedato: 20.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Meddelelser

Se alle bilag
Kulturarvestyrelsen har besluttet at gå videre med en evt. fredning af udluftningsskorstene
Østerbro Lokaludvalg besluttede efter henvendelse at søge om fredning af de to udluftningsskorstene på Østerbro, på hhv. Scherfigsvej og Sporsløjfen (v. Svanemøllen Station). Kulturarvestyrelsen har efter at have gennemgået det tilsendte materiale besluttet at se nærmere på de to skorstene, men der afventer endnu en endelig afgørelse vedrørende fredning.

Brev sendt til Overborgmester Frank Jensen vedr. Østre Gasværk og sti over Svanemøllen Kaserne
Formand for lokaludvalget har sendt et brev til Overborgmester Frank Jensen vedr. planer for Østre Gasværksgrunden og planer for sti over Svanemøllen Kaserne, begge dele projekter lokaludvalget har arbejdet på i længere tid. Brevet er vedhæftet som bilag.

Fagudvalget for teknik og miljø har kommenteret på nabohøring vedr. P-hus i Århusgadekvarteret
Fagudvalget for teknik og miljø har kommenteret på en nabohøring vedr. dispensation fra lokalplan i forbindelse med P-hus i Århusgadekvarteret, med frist for svar den 14. november 2014. Kommentaren er vedhæftet som bilag.

Forvaltningens tilbagemelding på høring vedr. ensretning af cykling i Vordingborggade
Se vedhæftede bilag.

Sejlklubben Frems planlægningsaften den 27. oktober
Axel Thrige Laursen, formand for Østerbro Lokaludvalg deltog for at fortælle om planerne for at føre Nordhavnsvej til Nordhavn. Der var ikke meget nyt at fortælle. Emnet diskuteredes kraftigt en halv times tid, ind til man gik videre i dagsordenen.

LUFT (Lokaludvalgsformændenes møde uden Økonomiforvaltningen) den 28. oktober fandt denne gang sted hos os på Østerbro.
Axel Thrige Laursen, formand for Østerbro Lokaludvalg deltog. Se referatet vedhæftet som bilag.

Reception den 29. oktober for Mads Uldall
Leder af Områdefornyelsen Sankt Kjelds kvarter, Mads Uldall, skal nu være leder af Den Hvide Kødby på Vesterbro. Mange deltog i receptionen, også fra Lokaludvalget.    

MØDEFORUM den 4. november (Lokaludvalgsformændenes møde med Økonomiforvaltningen) Axel Thrige Laursen, formand for Østerbro Lokaludvalg deltog. Se kommunens referat indsat efter formandsmeddelelserne

1. dialogmøde den 7. november om Nordhavnsvejs videreførelse til Nordhavn
Axel Thrige Laursen, Jonas Niemann og Lars-Martin Nielsen fra Østerbro Lokaludvalg har sammen med repræsentanter fra Frem, KAS og Sejlklubben Sundet deltaget i dialogmøde med Københavns Kommune om Nordhavnsvejens videreførelse til Nordhavn, og konsekvenserne heraf.  
Det blev bl.a. drøftet hvordan brugerne af Svanemøllehavnen fremover skal være repræsenteret,  fra sejlklubberne, 1 fra roerne, 1 fra Kalkbrænderihavnen og eventuelt 1 fra søspejderne. Formålet er at høre alle typer af brugere.
-By & Havn vil komme med et første bud på umiddelbare mulige placeringer af en midlertidig lystbådehavn. På et tidspunkt skal der også laves korte beskrivelser af eventuelle fravalg af andre placeringer (vejrforhold, diskussion med Gentofte og Staten etc.).
-Brugerne af havnen kommer med en ”kravspecifikation” til en midlertidig lystbådehavn. Liste over hvilke ting, udstyr, bygninger etc. der kræves for at kunne drive en lystbådehavn og klubber i f.eks. en toårig periode. 
-KK sikrer i dialog med Vejdirektoratet, at håndtering af Svanemøllehavnen får plads i den kommende VVM (hvilket under alle omstændigheder er naturligt), herunder om det teknisk er muligt at bibeholde ind- og udsejling i anlægsperioden og hvad det i så fald vil betyde for økonomien og anlægstiden.
- KK indkalder til næste møde der holdes medio december.

Vi har derudover bl.a. noteret os, at havnebrugerne helst vil flytte kortest muligt geografisk og i en kortest mulig periode, hvis de bliver nødt til at flytte. Samtidigt virkede alternative placeringer i Nordhavn dog umiddelbart teknisk vanskelige. Samtidig må der haves øje for, at der er tale om en midlertidig relokalisering ifht en afvejningen af faciliteternes karakter og de økonomiske omkostninger.   Der var også ønske om at få præciseret konsekvenserne ifht eksempelvis anlægstiden og Svaneknoppen, men dette kan ikke gøres på nuværende tidspunkt. Det vil indgå i Vejdirektoratets VVM.

Østerbro Lokaludvalgs sekretariat er flyttet til Vennemindevej 39
Lokaludvalgets sekretariat er flyttet til vores nye adresse – Vennemindevej 39. Her bor vi nu sammen med Miljøpunkt Østerbro og Områdefornyelsen i Sankt Kjelds kvarter. I den forbindelse flytter kun det ene fastnettelfonnummer med, således at lokaludvalgets hovedtlf.nummer er: 35 55 74 36. 

Lokaludvalgets planlægningsdag den 8. november 2014
Der var et fint fremmøde med 17 af lokaludvalgets 23 medlemmer og et godt samarbejdsklima. Formålet var sammen at beskrive forslag til 7 mulige temaer for det kommende års indsats i lokaludvalget. Derpå at diskutere beskrivelserne og endelig at afgøre om, hvilke temaer der indstilles fra planlægningsdagen til næste møde i lokaludvalget.  

Invitation til visionsmøde for København 2025
Se invitation vedhæftet den elektroniske dagsorden fra TMF til lokaludvalgsmedlemmer og miljøpunkter

Invitation til møde om unge alkohol og stoffer
Se invitation vedhæftet den elektroniske dagsorden fra SUF
Til top