Mødedato: 20.11.2007, kl. 19:00

Nordhavnsvej

Nordhavnsvej

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 20. november 2007

 

 

11.      Nordhavnsvej

ØST 107/2007

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

1.      at. Lokaludvalget sender en henvendelse til Teknik og Miljø Udvalget inden afholdelse af deres møde d. 21. nov. 2008, hvor de skal træffe beslutning om den hovedkorridor for den kommende Nordhavnsvej, der skal udarbejdes VVM for.

  1.  at. Lokaludvalget godkender Udkast til henvendelse om Nordhavnsvej og sender det til TMU.

 

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet,

1.       at. Lokaludvalget besluttede ikke at sende en henvendelse til Teknik og Miljø Udvalget inden afholdelse af deres møde d. 21. nov. 2008, hvor de skal træffe beslutning om den hovedkorridor for den kommende Nordhavnsvej, der skal udarbejdes VVM for.

2.       at. Lokaludvalget besluttede at bede Fagudvalget for teknik og miljø om at udarbejde en henvendelse til Teknik og Miljø Udvalget og Teknik og Miljø Forvaltningen om både indhold i og processen frem til den indstilling forvaltningen har fremlagt for TMU til deres møde d. 21. nov. 2007. Henvendelsen baseres på det indsendte høringssvar, indstilling fra Fagudvalget for teknik og miljøs forrige møde d. 6.11.07. og de faldne bemærkninger på dette ordinære lokaludvalgsmøde.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Teknik og Miljø Udvalget på Rådhuset har udsat sin beslutning om Nordhavnsvej til sit møde den 21.11.2007. TMU's møde den 7.11.07. blev brugt til en længere diskussion af fordele og ulemper ved de mulige linjeføringer.

 

Det store borgermøde på Nordhavn var den første lejlighed til at drøfte Nordhavnsvej i forhold til, hvordan der skal byudvikles på Nordhavn. I de arbejdsgrupper, der beskæftigede sig med byudviklingen dér, var det meget tydeligt værdier som gode byrum, pladser, cykling, struktur for fodgængere og lignende, der blev nævnt som væsentlige. Det er værdier, som er meget afhængige af, hvordan en Nordhavnsvej placeres på Nordhavn.

 

Linjeføringen til Nordhavn skal derfor give mulighed for en byudvikling på Nordhavn, der fremmer de trafikvaner hos de kommende beboere og arbejdspladser på Nordhavn, som bidrager til at sikre et godt byliv på stedet og giver et minimum af Nordhavnstrafik på Østerbro og det øvrige København.

 

Det store rekreative område, der skabes i Svanemøllebugten og som del af byudviklingen, lægger desuden stærkt op til, at vejforbindelsen til Nordhavn føres under vandet.

 

Fagudvalget for teknik og miljø indstiller, at Lokaludvalget følger sit første høringssvar op inden TMU-mødet den 21.11.2007, og at det i brevet understreges, at de forslag der arbejdes videre med, skal kunne tilgodese at kunne føres under jorden hele vejen og have tilslutning til Kalkbrænderihavnsgade for at aflaste trafikken gennem det bebyggede Østerbro også de første år af udbygningen på Nordhavn.

 

 

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg godkender Udkast til henvendelse om Nordhavnsvej og sender det til TMU.

 

 

 

 

BILAG

Udkast til henvendelse til Teknik og Miljøudvalget.

 



 

Til top