Mødedato: 20.06.2018, kl. 17:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø

Lokaludvalgets organisering - fagudvalg

Dette dagsordenspunkt omhandler Lokaludvalgets organisering.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget besluttede på lokaludvalgsmøde den 22. marts 2018 at forlænge funktionsperioden for de fire fagudvalg, indtil den nye samling havde haft anledning til på et seminar at drøfte, hvordan lokaludvalget gerne vil arbejde i denne valgperiode.

Lokaludvalget afholdt seminar den 2. juni 2018, hvor bl.a. Lokaludvalgets organisering blev drøftet.

Indstilling

Formanden foreslår Østerbro Lokaludvalg

1. at der nedsætte fire fagudvalg med følgende titler:

  • Fagudvalget for familie, børn og unge
  • Fagudvalget for kultur og fritid
  • Fagudvalget for byplan, teknik- og miljø
  • Fagudvalget for sundhed og ældre

2. at Lokaludvalget vælger fagudvalgsformænd for de foreslåede fagudvalg

3. at Lokaludvalget beslutter at de enkelte fagudvalgene selv vedtager en mødeplan, herunder mødefrekvens, mødernes varighed mm.

Problemstilling

Lørdag den 2. juni 2018 afholdt Østerbro Lokaludvalg et seminar, hvor hovedfokus var på de politiske ambitioner og på hvad udvalget gerne vil arbejde med. I den forbindelse drøftede Lokaludvalget også, hvilken organisering og arbejdsform, der kan ruste udvalget til at løfte det politiske og skabe resultater.

Lokaludvalget var opdelt i grupper under drøftelsen om organisering, men under opsamlingen efterfølgende var der en klar tendens til at fastholde en organisering med fire fagudvalg og en mulighed for at nedsætte konkrete arbejdsgrupper, der arbejder indenfor et specifikt emne.

På seminaret blev det også drøftet, hvordan det sikres at Lokaludvalget holder fokus på egne sager og initiativer og ikke kun bruger tid på at forholde sig til udefrakommende opgaver og henvendelser. Det foreslås, at de enkelte fagudvalg drøfter dette på deres første møde. Ligesom det kan drøftes, hvilken mødeform udvalgene ønsker, mailkorrespondence mellem møderne, referater mm.
En mødeplan for resten af 2018 fastlægges på det førstkommende møde.

Sekretariatsbistand til fagudvalgsmøderne
Sekretariatet bistår udvalgene ved at stå for udsendelse af dagsordener til møderne. I praksis sendes et udkast til formanden, der supplerer og kommer med ændringer, hvorefter dagsordenen sendes ud til fagudvalgets medlemmer ca en uge før mødet.
Som noget særligt deltager sekretariatet ved møder i byplan, teknik og miljø, da der på disse møder ofte er en del skrivearbejde med høringer og sager der skal klargøres inden lokaludvalgsmøderne.

Løsning

Det foreslås at Østerbro Lokaludvalg beslutter at nedsætte de fire fagudvalg

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Fagudvalgsformændene fastsætter i samarbejde med sekretariatet en mødedato for det første møde i de enkelte fagudvalg efter sommerferien.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at vedtage at nedsætte de fire fagudvalg, dog således at Fagudvalget for kultur og fritid fremover hedder Fagudvalget for kultur, fritid og idræt.

Lokaludvalget besluttede at vælge følgende fagudvalgsformænd:

Lartey Godwin Lartey blev valgt til formand for Fagudvalget for familie, børn og unge

David Rønne blev valgt til formand for Fagudvalget for kultur, fritid og idræt

Axel Thrige Laursen blev valgt til formand for Fagudvalget for byplan, teknik- og miljø

Allan Marouf blev valgt til formand for Fagudvalget for sundhed og ældre

Formanden for Lokaludvalget, Allan Marouf, gjorde opmærksom på, at han gerne vil vikariere for de valgte formænd, såfremt de skulle have fravær.

Til top