Mødedato: 20.05.2020, kl. 18:30
Mødested: Elektronisk møde

Intern høring om placering af offentligt toilet ved Tåsinge Plads

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter og beslutter høringssvar vedrørende intern høring om placering af toilet ved Tåsinge Plads 

Problemstilling

I forbindelse med Budget 2020 (A, B, F, V, Ø og Å) (BR. den 31. oktober 2019) blev der afsat 2,6 mio. kr. i 2021 og 3,3 mio. kr. i 2022 til opsætning af i alt fire offentlige københavnertoiletter (et københavnertoilet består af handicapvenligt unisex toilet og et adskilt pissoir). Tre af toiletterne er der besluttet en placering af (Valby, Amager, Nørrebro). Teknik- og Miljøforvaltningen undersøger nu muligheden for at placere det sidste toilet på Tåsinge Plads.

Toiletenheden vil indeholde et toilet med handicapadgang og et pissoir.
Forvaltningen vil gerne høre lokaludvalget om placeringen af toilettet. Denne høring vedrører alene placeringen af et toilet og ikke ønsker til designet af toilettet. Se forvaltningens forslag til placering i høringsbrevet i bilag til dagsordenen.

Høringen har været drøftet i fagudvalgene Byplan, Miljø & Teknik og Børn, Unge & Familie. Begge fagudvalg ønsker et toilet på Tåsinge Plads. Fagudvalget for Børn, Unge & Familie ønsker dog en anden placering på pladsen, end den, der er foreslået af forvaltningen.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning vedrørende høring om placering af toilet ved Tåsinge Plads. 

Videre proces

Sekretariatet sender høringssvaret til forvaltningen inden fristen den 21. maj 2020.

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt uden afstemning.
Til top