Bevilling: Indkøb af merchandise til uddeling ved borgerrettede aktiviteter
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget bevilger 40.000 kr. af 2024-puljemidler til indkøb af merchandise til brug ifm. synlighed omkring lokaludvalget.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg afholder årligt en række udadvendte aktiviteter i bydelen, hvor der har været tradition for at uddele forskellige former for merchandise med Østerbro Lokaludvalgs logo på.
Merchandise er blevet brugt til at skabe synlighed omkring lokaludvalget og til at komme i tale med borgere ved deltagelse i forskellige borgerrettede arrangementer, fx Østerbroweekend og kaffevognsarrangementer.
Østerbro Lokaludvalg har tidligere haft indkøbt forskelligt merchandise, fx muleposer, paraplyer, kuglepenne mv. påtrykt lokaludvalgets logo.
Beholdningen af merchandise er meget lav, og der er udsigt til, at lokaludvalget kommer til at deltage i flere arrangementer, hvor det kunne give mening at uddele merchandise. Det gælder ikke mindst i forbindelse med Østerbroweekenden i juni 2024.
Løsning
Det foreslås, at der indkøbes forskellige former for merchandise, der kan engagere forskellige målgrupper.
Økonomi
Budget for indkøb af merchandise
250 paraplyer 20.000 kr.
300 muleposer 6.000 kr.
200 vandflasker 10.000 kr.
200 frøposer 4.000 kr.
I alt 40.000 kr.
Videre proces
Sekretariatet står for opsætning af logo og bestilling af varer.
Beslutning
Helene Langager ønskede afstemning om indstillingen.
For: 12 stemmer (Dan Pedersen, David Rønne, Allan Marouf, Birger Jensen, Henrik Hansen, Iben Vestergaard, Steen Jeppson, Christian Ahlmann-Ohlsen, Finn Larsen, Jens Peter Mortensen, Bo Sandberg, Lars Bender Mortensen)
Imod: 3 stemmer (Helene Langager, Jóannes J. Gaard, Morten Buchwald)
Indstillingen blev imødekommet uden yderligere afstemning.