Mødedato: 20.03.2024, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Meddelelser

4-årige forsøgsordning for tidsmæssig udvidet udeservering 

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 4. december at igangsætte en forsøgsordning med udvidet udeservering (til kl. 02:00 fredage og lørdage i sommerhalvåret) på udvalgte pladser. På Østerbro drejer det sig om følgende pladser:

- Bopa Plads

- Trianglen 

- Fælledparken (ved Pavillonen)

- Morten Grundwalds Plads

- Orientkaj St.

Forsøgsordningen træder i kraft 1. april 2024. Se placeringerne Forsøgsordning med udvidet åbningstid på 37 udvalgte pladser | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

Ordinært møde 22. maj starter kl. 17.30

På grund af et oplæg fra Center for Byudvikling om Kommuneplan 2024, starter ordinært lokaludvalgsmøde den 22. maj allerede kl. 17.30.

 

Svar til Østerbro Jazzklub om justering af bevilling

Østerbro Jazzklub har gennem Østerbropuljen fået 15.000 kr. i støtte til at afholde 5 jazzkoncerter i første halvår 2024. Der var oprindeligt søgt 30.000 kr., men ansøger nedjusterede ansøgningen forud for behandlingen i lokaludvalget.

På grund af ændring i lokation for koncerter, har ansøger forespurgt, om det var muligt at opjustere støtten til den oprindeligt ansøgte. Sagen har været drøftet i puljeudvalget, som har anbefalet ikke at opjustere støtten men i stedet at søge støtte til koncerter i 2. halvår af 2024.

 

Debatvognsarrangement 27. maj på Kastelsvej

Indre By Lokaludvalg afholder den 27. maj et debatvognsarrangement omkring bylivsgadeprojektet på Kastelsvej. Da det ligger på grænsen til Østerbro bydel, har lokaludvalget inviteret Østerbro Lokaludvalg til at deltage.

 

Bydelsmøde 30. april 2024

Lokaludvalget afholder bydelsmøde den 30. april kl. 17-19 i Kildevæld Kulturcenter. Til mødet inviteres bydelens foreninger og en række politikere fra Borgerrepræsentationen til en status på lokaludvalgets bydelsplan og en drøftelse af de næste skridt. Der er udsendt kalenderinvitation til lokaludvalgets medlemmer.

 

Borgermøde om landstrøm 16. april 2024

Lokaludvalget har indgået et samarbejde med By og Havn om at afholde et informationsborgermøde om projekt landstrøm til krydstogtskibe. Mødet holdes i Østerbrohuset den 16. april kl. 17-19.

Til top