Budgetønsker til budget 25 til Teknik- og Miljøforvaltningen
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter og vedtager budgetønsker til budgetprocessen 2025.
2. at Østerbro Lokaludvalg prioriterer de 3 budgetønsker fra 1-3. jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Lokaludvalgene har hvert år mulighed for at sende budgetønsker til Københavns Kommunes budgetproces.
Teknik- og Miljøborgmesteren, har på vegne af Teknik- og Miljøudvalget, henvendt sig til lokaludvalgene, med ønske om input til budgetprocessen, direkte til Teknik- og Miljøudvalget.
Lokaludvalget er blevet bedt om at fremsætte 2-3 budgetønsker. Til budgetforhandlinger er der altid mange gode forslag og idéer i spil, men med begrænsede midler er det nødvendigt at prioritere. Der bliver derfor opfordret til, at de 2-3 budgetønsker prioriteres efter hvad der er vigtigst for Lokaludvalget og Østerbro.
Løsning
Fagudvalget for Byplan, Miljø- og Teknik har på møde den 7. marts drøftet sagen og indstiller til Lokaludvalget, at man sender følgende budgetønsker til Teknik- og Miljøudvalget:
- Beregning for etablering og drift af toilet ved Hamborg plads.
(henvendelse til overførselssagen vedlagt i bilag) - Den nordlige del af Østerbrogade.
- Vibenshus, tilgængelighed og fremkommelighed.
Forvaltningen har bedt lokaludvalget om at prioritere budgetønskerne.
Et udkast til henvendelsen med de 3 ønsker er vedlagt i bilag.
Økonomi
Indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces
Forpersonen sender budgetønskerne til Teknik- og Miljøborgmesteren og sekretariatet sender til Teknik- og Miljøudvalget.
Beslutning
1. Lokaludvalget besluttede at indmelde følgende 2 projekter som budgetønsker: 1. Vibenshus - tilgængelighed og fremkommelighed og 2. Triangelprojektet.