Mødedato: 20.02.2019, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Ansøgninger til Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde (nr. 1-14)

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til ansøgningen "60seconds Festival 2019" som en underskudsgaranti

2. at lokaludvalget bevilger 5.000 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til transport og fratrukket 4.000 kr. honorar) til ansøgningen "Byg en fantastisk fortælling" som en underskudsgaranti.

3. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. til ansøgningen "Østerbro Gadehaver - Netværksmøder og vedligehold af gadehaver 2019" som en underskudsgaranti.

4. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Kulturmøde mellem mennesker"

5. at lokaludvalget bevilger 29.900 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til prøveforløb) til ansøgningen "Sing In Body synger og laver drama med gymnasieelever" som en underskudsgaranti.

6. at lokaludvalget at lokaludvalget bevilger 36.019 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til leje af køkken) til ansøgningen "Fællesspisning" som en underskudsgaranti.

7. at lokaludvalget at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Recykling af dit strikkede tøj".

8. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. til ansøgningen "Aktiviteter for ældre på Østerbro" som en underskudsgaranti.

9. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. til ansøgningen "Bevarelse og udbredelse af Østerbros historie til beboerne på Østerbro" som en underskudsgaranti.

10. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Grøn luft er guf".

11. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Jazzportrætter fra dengang"

12. at lokaludvalget bevilger 35.000 kr. til ansøgningen "Østerbro Koncertforening - Forårssæson 2019" som en underskudsgaranti.

13. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Acoustic Nights CPH - spring sessions"

14. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Brugerundersøgelse af fællesskab og bæredygtighed på Østerbro"

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde 2019 modtaget 28 rettidigt indkomne ansøgninger. Puljeudvalget (tilstede på mødet: Annette Engell, Marika Tingleff, Finn Larsen, Jan Due og Sheku Amadu Jalloh) har forbehandlet ansøgningerne på deres møde den 11. februar 2019 og er kommet med nedenstående indstillinger til lokaludvalget.

Der er i forbindelse med forbehandlingen af ansøgninger i puljeudvalget denne gang gjort forsøg med brug af et scorecard-system. Systemet skal understøtte behandlingen af ansøgningen og styrke fokus på de i retningslinjerne nævnte principper. Alle ansøgninger er derfor blevet vurderet ud fra 5 parametre, der alle refererer til de prioriteringer, som er anført i lokaludvalgets egne retningslinjer. Scorecard-skemaerne er ikke en erstatning for drøftelsen omkring den enkelte ansøgning, men skal kunne fungere som retningsgiver i forbindelse med argumentation for tilsagn eller afslag, således at der gerne skulle kunne kommer større gennemsigtighed for ansøgerne.

Løsning

Nr. 1

 

Titel/ansøger

“60seconds Festival 2019” af Foreningen 60 Seconds

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til afholdelse af en afsluttede event i forbindelse med filmfestivalen 60 Seconds, hvor den bedste film kåres. Selve festivalen foregår i hele Københavnsområdet, men eventet, der søges til, er i Park Bio og er åbent (gratis) for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Jan Due erklærede sig inhabil og forlod lokalet underbehandlingen af ansøgningen.
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen og støtter op omkring bydelens lokale biograf.

 

 

 

Nr. 2

 

Titel/ansøger

“Byg en fantastisk fortælling” af Maya Peitersen

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

I forbindelse med biblioteksfestivalen søges der støtte til en kunstnerisk skabende workshop på Østerbro Bibliotek for børn (2-12 år), hvor deltagerne arbejder med skulpturer i træpap ud fra en fortælling.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 5.000 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til transport og minus 4.000 kr. til honorar). Det er et nyt initiativ i bydelen åbent for alle, men projekter mangler frivillighed da det indeholder forholdsvis høje udgifter til aflønning af ansøger selv.

 

 

 

Nr. 3

 

Titel/ansøger

“Østerbro Gadehaver - Netværksmøder og vedligehold af gadehaver 2019” af Berit Scholkmann

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 6 netværksmøder i 2019, samt støtte og sparring ift. vedligehold af etablerede gadehaver. Møderne holdes på forskellige cafeer i bydelen og er åbne for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/ evaluering

2018: ”Netværksmøder og vedligehold af gadehaver 2018” - Bevilget 15.000 kr. – reelt forbrugt 34.567 kr.
Projektet forløb efter planen dog med et ekstra arrangeret ”plantetræf”. Ca. 5-10 deltagere pr. møde. Flere kontakter pr. mail/telefon mellem møderne med hjælp og vejledning. Netværket har ca. 70 medlemmer og 80 gadehaver.

Sekretariatets bemærkninger

Teknik- og Miljøforvaltningen har meddelt, at ordningen med en frivillighedskoordinator stopper, og at der ikke kan etableres flere gadehaver. På Østerbro er der dog givet tilladelse til, at de etablerede gadehaver kan forsætte.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er et frivilligt forankret projekt med høj grad af netværksdannelse.

 

 

 

Nr. 4

 

Titel/ansøger

”Kulturmøde mellem mennesker” af Milena Rudez m.fl.

Ansøgt beløb

4.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde i arrangement i Salonen med oplæsning af digte på dansk, bosnisk og arabisk – både digte skrevet på originalsprog og oversatte digte. To af oplæserne skriver selv digte, og vil bl.a. læse op af egne digte. Arrangementet er åbent og gratis for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Et flertal af puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det vurderes, at målgruppen er for smal og projektet mangler frivilighed/medfinansiering.

 

 

 

Nr. 5

 

Titel/ansøger

”Sing In Body synger og laver drama med gymnasieelever” af Sing In Body

Ansøgt beløb

37.900 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 8 sang og dramaworkshops med en afsluttede koncert i Krudttønden. De 6 workshops tilbydes til 3 gymnasier i bydelen og de resterende to udbydes blandt alle interesserede unge. Det forventes at ca. 150 personer vil deltage i workshopsene. Koncerten vil være åben for alle interesserede men med entre.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 29.900 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til prøver). Det er en ny aktivitet for bydelens gymnasier, men der efterspørges en højere grad af frivllighed.

 

 

 

Nr. 6

 

Titel/ansøger

”Fællesspisning” af Henrik Hedegaard

Ansøgt beløb

70.019 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde ugentlige fællesspisningsarrangementer i Villa Kultur (i alt 34 uger), hvor Foodoir vil lave spændende deleretter til en reduceret pris, så flest muligt kan deltage. Arrangementerne henvender sig i høj grad til lokale familier, men er åben for alle (ca. plads til 100 deltagere pr. gang). Der vil være en deltagerbetaling for mad.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at udgiften til lokaleleje mv. er en driftsudgift, som ikke bør støttes i forhold til lokaludvalgets retningslinjer.

Puljeudvalgets indstilling

Et flertal af puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 36.019 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til lokaleleje). Det er et nyt netværksskabende projekt, men udgiften til lokaleleje anses for at være en driftsudgift, som lokaludvalget ikke støtter.

 

 

 

Nr. 7

 

Titel/ansøger

”Recykling af dit strikkede tøj” af Carsten Hansen

Ansøgt beløb

40.170 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde strikkeworkshops, hvor deltagerne kan komme med egne gamle strikkede trøjer mv. og få hjælp og inspiration til at friske dem op. Workshopsene afholdes i butikken Knitwork på Østerbrogade i alt 14 gange, hvor der er plads til ca. 15 personer pr. gang. Der er en deltagerbetaling på 20 kr. pr. person.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Bemærk i budgettet under udgifter: Posten ”Løn til 2 hjælpere” samt halvdelen af posten ”lokaleleje” betales af ansøger selv.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen.Projektet mangler frivillighed og medfinansiering og henvender sig til en for smal målgruppe.

 

 

 

Nr. 8

 

Titel/ansøger

”Aktiviteter for ældre på Østerbro” af Ældresagen Østerbro

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til et ikke nærmere bestemt antal arrangementer fordelt i 2019, fx foredrag, museumsbesøg eller motionsaktiviteter. Aktiviteterne henvender sig til ældre på Østerbro. Der søges udelukkende støtte til de Ældre Sagens aktiviteter der er åbne for alle. Nogle aktiviteter vil der være deltagerbetaling.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er et frivilligt funderet projekt med høj grad af netværksskabelse.

 

 

 

Nr. 9

 

Titel/ansøger

”Bevarelse af og udbredelse af Østerbros historie til beboerne på Østerbro” af Østerbro Lokalhistoriske forening og arkiv

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til afholdelse af 7-12 åbne arrangementer fx foredrag, museumsbesøg eller historiske vandreture. Projektet henvender sig til alle interesserede borgere og aktiviteterne er åbne for alle. Der vil være deltagerbetaling ved nogle af aktiviteterne.

Tidligere ansøgt/ evaluering

2018 bevilget 15.000 kr. til ”Formidling af viden om Østerbros historie”.
Afholdt 8 forskellige åbne arrangementer og deltog i 3 større events bl.a. Østerbroweekend. Der deltog i alt 233 personer til de 8 arrangementer, der alle var fyldt op. Reelt forbrugt 9.892,25 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er et frivilligt funderet projekt med høj grad af netværksskabelse.

 

 

 

Nr. 10

 

Titel/ansøger

”Grøn luft er guf” af Anna Karólina Gestsdóttir

Ansøgt beløb

14.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et arrangement med workshops for både børn og voksne med fokus på indeklima og planters positive effekt på dette. Aktiviteterne holdes i Villa Kultur og henvender sig til alle interesserede, og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet mangler frivillighed/medfinansiering og er ikke tilstrækkeligt bydelsrettet.

 

 

 

Nr. 11

 

Titel/ansøger

”Jazzportrætter fra dengang” af Katinka Klinge Albrectsen

Ansøgt beløb

12.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at lave en udstilling af Klaus Albrectsens tegninger af jazzmusikere i Salonen under Copenhagen Jazzfestival. Udstillingen vil være åben for alle interesserede i knap to uger i juli 2019.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er ikke tilstrækkeligt bydelsrettet og henvender sig til en for smal målgruppe. Desuden savnes der medfinansiering/frivillighed.

 

 

 

Nr. 12

 

Titel/ansøger

”Østerbro Koncertforening – Forårssæson 2019 (7 koncerter)” af Østerbro Koncertforening

Ansøgt beløb

35.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 7 klassiske koncerter i Unitarernes Hus i forårssæsonen (marts til maj) med en række forskellige ensembler. Koncerterne er åbne for alle interesserede, og der er deltagerbetaling.

Tidligere ansøgt/ evaluering

2018: Bevilget 30.000 kr. til ”6 koncerter i Østerbro Koncertforening forårssæson”.
Projektet blev afholdt efter planen med 6 koncerter, hvor der var 50-60 personer pr. koncert. Forbrugt 30.000 kr.

2018: Bevilget 40.000 kr. til ”8 koncerter i Østerbro Koncertforening – efterårssæson”
Projektet blev afholdt efter planen med 8 koncerter, hvor der var ca. 60 personer pr. koncert. Forbrugt 40.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 35.000 kr. Det er et netværksdannende projekt med anden medfinansiering og frivillighed.

 

 

 

Nr. 13

 

Titel/ansøger

”Acoustic Nights CPH – Spring sessions” af Vanina Lion

Ansøgt beløb

56.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til afholdelse af 5 akustiske koncerter i Havnekulturkontoret i Nordhavn. Til hver koncert optræder 5 forskellige musikere og der forventes 150-200 deltagere pr. gang. Koncerterne henvender sig til alle interesserede med særligt som en lokalt tilbud til de mange nye beboere i Nordhavn. Der tages entré.

Tidligere ansøgt/ evaluering

2018 ”Acoustic nights CPH” ansøgt 47.500 kr. - bevilget 20.000 kr.
Projektet forløb efter planen, dog var det ikke muligt at lave et samarbejde med en lokal vinbar og på grund af lavere støtte, var der ikke midler til at hyre en fotograf. Koncerterne var udsolgte og 150 + personer deltog i hver koncert.

Forbrugt: 20.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Et flertal af puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet henvender sig til et smalt publikum. Prisen for arrangementet er høj set i forhold til antallet af deltagere,og der er ikke medfinansiering der nedbringer dette.

 

 

 

Nr. 14

 

Titel/ansøger

”Brugerundersøgelse af Fællesskab og bæredygtighed på Østerbro” af Naboskab

Ansøgt beløb

94.400 kr.

Resumé

Der søges støtte til at lave en brugerundersøgelse for at kortlægge østerbroernes behov og ønsker inden for bæredygtighed og fællesskab. Undersøgelsen vil involvere interviews og brugerundersøgelser af minimum 103 lokale borgere.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at være for smalt og det mangler frivillighed og medfinansiering. Desuden vurderes projektet ikke at være tilstrækkeligt lokalt forankret.

Økonomi

Puljeudvalget har indstillet bevilling for i alt 384.019 kr. i 2019-puljemidler. Se i øvrigt punktet "Status på puljemidler"

Videre proces

Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutninger til ansøgerne og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

Nr. 1. "60seconds Festival 2019"

Lokaludvalget besluttede at bevilge 10.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

 

Nr. 2.”Byg en fantastisk fortælling”

Axel Thrige fremsatte et ændringsforslag om at støtte med det fulde ansøgte beløb. Der var enighed om det, og lokaludvalget besluttede uden afstemning at bevilge 10.000 kr. til ansøgningen.

 

Nr. 3. "Østerbro Gadehaver - Netværksmøder og vedligehold af gadehaver 2019"

Lokaludvalget stemte om indstillingen om at bevilge 15.000 kr. til ansøgningen.

For: 13 stemmer (Mogens Ove Nielsen, Lars Hutters, Iben Vestergård, Jesper Koefoed-Melson, Jóannes Jørgen Gaard, Henrik Conradsen, Bo Sandberg, Elisabeth Steiner, Allan Tyrrestrup, Axel Thrige Laursen, Finn Larsen, David Schack Trappaud Rønne og Allan Marouf)

Imod: 2 stemmer (Finn Kristiansen og Karin Storgaard)

Undlod: 0 stemmer

Lokaludvalget besluttede dermed at bevilge 15.000 kr. til ansøgningen uden videre afstemning.

 

Nr. 4. "Kulturmøde mellem mennesker"

Lokaludvalget stemte om indstillingen om at give afslag til ansøgningen.

For: 9 stemmer (Finn Kristiansen, Mogens Ove Nielsen, Lars Hutters, Finn Larsen, Allan Marouf, Henrik Conradsen, Bo Sandberg, Jóannes Jørgen Gaard, Karin Storgaard)

Imod: 3 stemmer (Axel Thrige Laursen, Allan Tyrrestrup og Jesper Koefoed-Melson)

Undlod: 3 stemmer (David Schack Trappaud Rønne, Elisabeth Steiner og Iben Vestergård)

Der gives dermed afslag på ansøgningen.

 

Nr. 5. "Sing In Body synger og laver drama med gymnasieelever"

David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af den fulde ansøgte støtte. Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 8 stemmer (Mogens Ove Nielsen, Henrik Conradsen, Allan Tyrrestrup, Elisabeth Steiner, Jesper Koefoed-Melson, Iben Vestergård, Jóannes Jørgen Gaard og David Schack Trappaud Rønne)

Imod: 3 stemmer (Finn Kristiansen, Bo Sandberg og Karin Storgaard)

Undlod: 4 stemmer (Allan Marouf, Lars Hutters, Axel Thrige Laursen og Finn Larsen)

Lokaludvalget besluttede hermed at bevilge 37.900 kr. til ansøgningen uden videre afstemning.

 

Nr. 6. "Fællesspisning"

Joannes Jørgen Gaard stillede ændringsforslag om at give afslag på ansøgningen. Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 7 stemmer (Finn Kristiansen, Mogens Ove Nielsen, Iben Vestergård, Jóannes Jørgen Gaard, Bo Sandberg, Allan Tyrrestrup og Karin Storgaard)

Imod: 7 stemmer (Lars Hutters, Allan Marouf, Henrik Conradsen, Axel Thrige Laursen, Elisabeth Steiner, Jesper Koefoed-Melson og David Schack Trappaud Rønne)

Undlod: 1 stemme (Finn Larsen)

Ændringsforslaget faldt på grund af stemmelighed.

Lokaludvalget stemte derefter om indstillingen om at bevilge delvis støtte.

For: 11 stemmer (Allan Marouf, Mogens Ove Nielsen, Lars Hutters, Iben Vestergård, Jesper Koefoed-Melson, Henrik Conradsen, Bo Sandberg, Elisabeth Steiner, Axel Thrige Laursen, Finn Larsen og David Schack Trappaud Rønne)

Imod: 3 stemmer (Finn Kristiansen Jóannes Jørgen Gaard og Allan Tyrrestrup)

Undlader: 1 stemme (Karin Storgaard)

Lokaludvalget besluttede dermed at bevilge 36.019 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til leje af køkken)

 

Nr. 7. "Recykling af dit strikkede tøj"

Lokaludvalget tiltrådte uden afstemning indstillingen om at give afslag på støtte til ansøgningen.

 

nr. 8. "Aktiviteter for ældre på Østerbro"

Lokaludvalget tiltrådte uden afstemning indstillingen om at bevilge 20.000 kr. til ansøgningen.

 

Nr. 9. "Bevarelse og udbredelse af Østerbros historie til beboerne på Østerbro"

Lokaludvalget tiltrådte uden afstemning indstillingen om at bevilge 15.000 kr. til ansøgningen.

 

Nr. 10 "Grøn luft er guf”

Lokaludvalget tiltrådte uden afstemning indstillingen om at give afslag på støtte til ansøgningen.

 

Nr. 11. "Jazzportrætter fra dengang"

Lokaludvalget tiltrådte uden afstemning indstillingen om at give afslag på støtte til ansøgningen.

 

Nr. 12 "Østerbro Koncertforening – Forårssæson 2019"

Lokaludvalget tiltrådte uden afstemning indstillingen om at bevilge 35.000 kr. til ansøgningen.

 

Nr. 13. "Acoustic Nights CPH - spring sessions

David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af 30.000 kr. til musikere. Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 14 stemmer (Finn Kristiansen, Mogens Ove Nielsen, Lars Hutters, Finn Larsen, Allan Marouf, Henrik Conradsen, Allan Tyrrestrup, Axel Thrige Laursen, Elisabeth Steiner, Jesper Koefoed-Melson, Iben Vestergård, Bo Sandberg, Jóannes Jørgen Gaard og David Schack Trappaud Rønne)

Imod: 1 stemmer (Karin Storgaard)

Undlod: 0 stemmer

Lokaludvalget besluttede dermed at bevilge 30.000 kr. til ansøgningen uden videre afstemning.

 

Nr. 14. "Brugerundersøgelse af fællesskab og bæredygtighed på Østerbro"

Lokaludvalget besluttede uden afstemning at give afslag på ansøgningen i den form den er fremsendt. Lokaludvalget vurderer, at ansøgningen falder udenfor formålet med puljen, idet budgettet er meget løntungt og at projektet ikke skaber konkrete aktiviteter eller byttestationer på Østerbro.

Lokaludvalget opfordrer ansøger til at fortsætte dialogen med lokaludvalgets fagudvalg for Byudvikling, Miljø og Trafik og at involvere Østerbro Miljøpunkt i projektet. Lokaludvalget vil gerne indgå i en udvikling af projektet og behandle en senere ansøgning som et internt projekt. Lokaludvalget ser gerne borgerrettede aktiviteter som eksempelvis etablering af en byttestation på pilotbasis indgå i projektet samt et mindre omfang af det metodiske undersøgelsesarbejde end i den oprindelige ansøgning.

Til top