Flytning af busstop ved Tåsingegade (Busnet 2019 anlægsprojekt)
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget godkender udkast til svar fra fagudvalget til anlægsprojekt vedr. busnet 19
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalget har modtaget en orienteringsskrivelse om et anlægstiltag på Østerbro som konsekvens af den tilpasning af busnettet til metroen, som blev politisk behandlet i 2018.
Tiltaget er beskrevet således:
”Østerbrogade ved Tåsingegade. For at skabe bedre forbindelse mellem metro og bus flyttes busstoppestedet ved Poul Henningsens Plads til Østerbrogade 107 ved Tåsingegade, og der anlægges busperron. Vi forventer ikke, at de to træer på pladsen bliver berørt. Der nedlægges ikke parkeringspladser”.
Løsning
Fagudvalget for Byudvikling, miljø og trafik har behandlet sagen og foreslår at indsende følgende svar:
ӯsterbro Lokaludvalg er ikke enig i, at stoppestedet flyttes.
En flytning vil være en ulempe for passagerer, der skifter mellem busser, idet der vil være langt fra stoppestedet ved Tåsingegade til Østre Fælled Torv. Dog er det positivt, at det i skiftet fra bus til metro ikke er nødvendigt at krydse Jagtvej.
Første prioritet er derfor for lokaludvalget at opretholde stoppestedet som det er. Alternativt at få begge stoppesteder”.
Økonomi
(ingenting)
Videre proces
Orienteringen er fremsendt til behandling i lokaludvalget den 5. februar. Der er dog ikke angivet en svarfrist.
Projektforslaget behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 18. marts 2019.
Herefter gennemføres hovedprojektering, og der foretages partshøring af berørte parter. Anlægget udføres foråret 2019.
Beslutning
Joannes Jørgen Gaard stillede det ændringsforslag at svare forvaltningen, at Østerbro Lokaludvalg er enig i flytning af stoppestedet. Lokaludvalget stemte for ændringsforslaget:
For: 1 stemme (Jóannes Jørgen Gaard)
Imod: 8 stemmer (Mogens Ove Nielsen, Lars Hutters, Finn Larsen, Allan Marouf, Axel Thrige Laursen, Bo Sandberg, Karin Storgaard og David Schack Trappaud Rønne)
Undlader: 6 stemmer (Finn Kristiansen Iben Vestergård Jesper Koefoed-Melson Henrik Conradsen Elisabeth Steiner og Allan Tyrrestrup).
Fagudvalgets høringssvar blev herefter vedtaget uden afstemning.