Mødedato: 20.01.2009, kl. 19:00

Annonce - Østerbro Lokaludvalg ønsker godt nytår (15 min)

Annonce - Østerbro Lokaludvalg ønsker godt nytår (15 min)

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 20. januar 2009

 

 

Åbne punkter

 

10.      Annonce - Østerbro Lokaludvalg ønsker godt nytår (15 min)

ØST   6/2009

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1.      at lokaludvalget afsætter op til kr. 15.000. fra puljemidlerne for 2009 til en annonce, der bringes i Lokalavisen Østerbro og Østerbro Avis, hvor lokaludvalget ønsker bydelen godt nytår, orienterer om udvalgets arbejde hidtil, og opfordrer foreningslivet til at søge støtte til projekter og arrangementer i 2009.

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning i mødet den 20. januar 2009

1.      Østerbro Lokaludvalg tiltrådte indstillingen.

 

PROBLEMSTILLING

Sekretariatet har udarbejdet en annoncetekst, hvor Østerbro Lokaludvalg ønsker bydelen godt nytår, fortæller om sit arbejde hidtil og opfordrer bydelens foreningsliv til at søge udvalget om støtte til projekter og aktivitet i 2009. Annonceteksten er vedlagt som bilag til indstillingen. Formålet med annoncen er, at gøre opmærksom på lokaludvalgets arbejde og sikre at bydelen har kendskab til puljemidlerne.

 

Annoncen vil blive bragt i henholdsvis Lokalavisen Østerbro og Østerbro Avis i uge 3. Det forventes at prisen for annoncering i begge lokalaviser vil beløbe sig til maksimalt kr. 15.000. Af hensyn til sekretariatsmidlernes begrænsede størrelse, foreslår sekretariatet, at Østerbro Lokaludvalg vælger at afsætte op til kr. 15.000. fra puljemidlerne for 2009 til betaling af annoncen. Sekretariatet vurderer at annonceringen ligger inden for formålsparagraffen for puljemidlerne.

< o:p> 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg afsætter op til kr. 15.000. fra udvalgets puljemidler i 2009 til en annonce, hvor udvalget ønsker bydelen godt nytår og samtidig orienterer om udvalgets arbejde og puljemidlerne.

 

ØKONOMI

Østerbro Lokaludvalg har af Københavns Borgerrepræsentation fået bevilliget kr. 4.877.000. (det nøjagtige beløb er endnu ikke udmeldt) i puljemidler for 2009 til lokale, bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter.

 

På sidste møde den 9. december 2008 vedtog Østerbro Lokaludvalg, at der ud af det samlede budget på kr. 4.877.000. i puljemidler foreløbigt bliver afsat kr. 1.000.000. til Østerbro-puljen.

Endvidere er der disponeret for kr. 800.000. til løn til projektmedarbejder samt ½ AC medarbejder inkl. administrationsomkostninger. Tilbage til disposition – indtil der vedtages et endeligt budget – er der kr. 3.077.000.

 

Såfremt Østerbro Lokaludvalg kan imødekomme indstillingen, vil midlerne til annoncen anvises fra lokaludvalgets puljemidler for 2009. Herefter vil det disponible beløb for resten af 2009 være kr. 3.062.000.

 

VIDERE PROCES

Såfremt Østerbro Lokaludvalg kan imødekomme indstillingen, vil sekretariatet forestå den videre sagsbehandling i forbindelse med annoncen og sørge for at den også ligges på udvalgets hjemmeside.

 

BILAG

§        Bilag 13: Annonce: Østerbro Lokaludvalg ønsker godt nytår

 

 

 



 

Til top