Mødedato: 19.12.2018, kl. 18:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø

Kulturudvikling på Østerbro - konsulentbesøg

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget igangsatte den 20. juni 2018 projektet og bevilgede 5.000 kr. til en studietur

Lokaludvalget blev den 19. september 2018 orienteret om studietur nr. 1

Lokaludvalget bevilgede den 24. oktober 2018 penge til en studietur nr. 2

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning og tager en drøftelse med gæsterne om kulturudvikling

Problemstilling

Projekt kulturudvikling har til formål at blive klogere på kulturlivet i bydelen og arbejde med at skabe en samlet vision for kulturen på Østerbro og samtidig koble Lokaludvalget tættere til kulturlivet i bydelen.

Fagudvalget for Kultur og Fritid har inviteret to konsulenter fra Hauxtner for at bidrage til overvejelserne om en udviklingsplan for kultur på Østerbro.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

(ingenting)

Videre proces

På næste møde den 23. januar vil fagudvalget fremlægge et kommissorium for det videre arbejde til Lokaludvalgets godkendelse. Herunder planlægges udarbejdelse af en udviklingsplan, et netværksmøde for kulturaktører og en præsentation på Østerbroweekend.

Beslutning

Jesper Meldgaard orienterede om kulturudviklingsstudietur no 2 den 8. december og fagudvalget for kultur og fritids arbejde med at lave et kommissorium for kulturudviklingsprojektet. Som led heri har der blandt andet været dialog med konsulentbureauet Hauxtner. Fagudvalget anbefaler dog at arbejdet foreløbig køres videre internt i Lokaludvalget. Fagudvalget planlægger et stormøde for kulturaktørerne i foråret 2019.
Til top