Mødedato: 19.09.2013, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Lokaludvalgets mødeplan 2014

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til lokaludvalgets mødeplan for 2014

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender mødeplan for 2014

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg skal jf. § 8 i Regulativ for Østerbro Lokaludvalg træffe beslutning om hvor og hvornår de ordinære møder i Østerbro Lokaludvalg skal afholdes.

Løsning

Formanden har i samarbejde med sekretariatet forsøgt at udarbejde en mødeplan for 2014, der så vidt muligt tager højde for dels afholdelse af opstillingsmøder i februar og marts 2014, dels de primære ferier, hvoraf det første ikke mindst har givet en del udfordinger i fht. mødeafholdelse. Møderækken følger den gældende kadence med møder afholdt om torsdagen, og primært midt eller slutningen af måneden.

Som det fremgår af forslag til mødeplan 2014, vil der som udgangspunkt være min. et lokaludvalgsmøde i hver måned, bortset fra juli måned, der er sommerferiemåned.

Det vil dog være således at februar-mødet primært vil være behandling af puljemidler. Af hensyn til puljeansøgere og det sene tidspunkt, hvor det påregnes at det nye lokaludvalg kan starte sin ordinære mødevirksomhed, vil lokaludvalget i mødet behandle puljeansøgninger der vedrører aktiviteter frem til og med juni (dvs. hele første halvår af 2014).

Da datoerne for de sidste lokaludvalgs opstillingsmøder ligger således at Borgerrepræsnetationen formentlig først vil godkende de indstillede navne i deres møde den 27. marts 2014, vil martsmødet den 13. marts blive afholdt med de nuværende medlemmer, jf. Regulativ for Østerbro Lokaludvalg § 3 stk.3 Lokaludvalgets funktionsperiode er den kommunale valgperiode, dog således at lokaludvalget fortsætter sin virksomhed, indtil et nyt lokaludvalg er valgt efter proceduren beskrevet i i §§ 4-6. 
Lokaludvalget kunne i den forbindelse overveje at begrænse sagsmængden og invitere de nyvalgte medlemmer til dette møde, som en slags overdragelse afsluttende med et mindre socialt arrangement.

Umiddelbart efter BRs forventede godkendelse af nyt lokaludvalg, afholdes det konstituerende møde den 3. april 2014, hvori der skal vælges formand og næstformænd. I den forbindelse påtænker den nuværende formand og sekretariatet at der indkaldes således at de nyvalgte medlemmer starter med at kunne mødes mere uformelt og hilse på hinanden, hvorefter sekretariatet vil holde en lille introduktion med velkommen til lokaludvalget, hvem arbejder i sekretariatet og hvad laver de mv. inden selve konstitueringen foretages.
For at give rum til det sociale indhold, og give medlemmerne en mulighed for at komme godt i gang vælges derfor at afholde det første ordinære møde den 10. april, frem for i forlængelse af det konstituerende møde. I mødet den 10. april, vil således være almindelige politiske sager, som f.eks. behandling af årsberetning og regnskab fra Miljøpunkt Østerbro, godkendelse af mødeplan mv.

Der planlægges afholdt fremtidsseminar i weekenden den 3.-4. maj 2014.

De resterende møder ligger i den ovennævnte gældende kadence.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte mødeplan for 2014.
Til top