Mødedato: 19.06.2024, kl. 18:00
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Ansøgninger til Østerbropuljens 4. ansøgningsrunde 2024

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Social Harmony Network - kids/teens splash".

2. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Collaborative Music Show".

3. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. (øremærket 3 sessioner) som en underskudsgaranti til ansøgningen "Mere musik i børnehøjde".

4. at lokaludvalget bevilger 6.020 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Optræden ved den afrikanske dansegruppe Sawa i Krudttønden".

5. at lokaludvalget bevilger 4.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Undervisning i Jungletrommer og dans for børn".

6. at lokaludvalget bevilger 65.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Nycirkus på Krudttønden".

7. at lokaludvalget bevilger 11.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Børneforestilling - Hvem er du?".

8. at lokaludvalget bevilger 20.800 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Teateroplevelse med forestillingen  - Hvem bestemmer?".

9. at lokaludvalget bevilger 7.776 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Grænseløst - en ungdomsforestilling om at mærke efter og sætte grænser".

10. at lokaludvalget bevilger 42.500 kr. (det ansøgte beløb, minus udgifter til projektledelse) som en underskudsgaranti til ansøgningen "Ungdomsfilmfestival i Park Bio".

11. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Musical Banko".

12. at lokaludvalget bevilger 38.500 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til husleje) som en underskudsgaranti til ansøgningen "Hydro-festival - en hyldest til havet".

13. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Udstilling af arkitekt og papirkunstner/designer Amanda Betz værker i TIL:VÆRKS".

14. at lokaludvalget bevilger 12.750 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Lyrik under solen".

15. at lokaludvalget bevilger 11.748,10 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "HydraScapes på Kulturhavn Festival".

16. at lokaludvalget bevilger 11.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Akustisk udendørs trio koncert".

17. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. (øremærket 4 koncerter) som en underskudsgaranti til ansøgningen "Fyraftensblues på Tåsinge Plads".

18. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Musik fra dybet 24'".

19. at lokaludvalget bevilger 17.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Tilskud til Østerbro Jazzklub til 5 arrangementer i efteråret 2024".

20. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. (minus udgifter til transport og logi) som en underskudsgaranti til ansøgningen "Final Descent x Copenhagen Jazz Festival 2024".

21. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Hovedstadens Korfestival 2024".

22. at lokaludvalget bevilger 8.300 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Viridian Trio feat. Emma Rawicz".

23. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Händels Messias, koncert".

24. at lokaludvalget bevilger 18.093 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til bøger og projektledelse/bus ifm. workshops) som en underskudsgaranti til ansøgningen "Poesikiosk Gammel Kalk".

25. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Ytringsfrihedssalon på Østerbro".

26. at lokaludvalget bevilger 10.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Afholdelse af opstartsmøde og dannelse af lokalforeningen Blixen Klub".

27. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Mor og barn i bevægelse - Østerbro vol. 2".

28. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Opgradering af træningsudstyr i Østerbro Shotokan Karate".

29. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Nordhavn Surf & Wake".

30. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. (øremærket udstyr og forplejning) til ansøgningen "Plogging på Østerbro".

31. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Holistic Lifestyle and Nutrition Coaching".

32. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Infinnergy Weekly Wellness Party".

33. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Yoga for fem forskellige målgrupper".

34. at lokaludvalget bevilger 14.400 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til organisering) som en underskudsgaranti til ansøgningen "Padel camp - Østerbros nye game".

 

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 4. ansøgningsrunde 2024 indkommet 34 ansøgninger rettidigt. Ansøgningerne er blevet forbehandlet af puljeudvalget på møde den 12. juni 2024. Til stede til behandlingen i puljeudvalget var: Dan Pedersen, Allan Marouf. Tanveer Sharif, Sheku Amadu Jalloh, Jacob Ikkala, Frank Bavnild og Steen Jeppson.

Løsning

Nr. 1

 

Titel og ansøger

”Social Harmony Network – kids/teens splash” af Delight Ifeoma Benson Ohabughiro

Ansøgt beløb

52.700 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et event i Fælledparken i sommerferien for børn og unge. Der vil være musik, dans, sportsaktiviteter og quiz for deltagerne. Som en del af projektet er der afsat midler til fotos og videomateriale til brug for fremtidige events.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen lokale samarbejdsparter, ingen anden medfinansiering, høj grad af frivillighed.

Sekretariatet vurderer, at udgifter til foto/video, da dette materiale skal bruges til at fremme fondens aktiviteter, som ikke vurderes at være en del af et kommunalt formål.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der savnes lokale samarbejdsparter, og vurderes ikke at være tilstrækkeligt bydelsrettet.

 

Nr. 2

 

Titel og ansøger

”Collaborative Music Show” af Laura Rocchegiani

Ansøgt beløb

16.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 børnekoncerter på hhv. Østerbro Bibliotek samt bydelens 3 bemandede legepladser.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger indsendte en identisk ansøgning til 2. ansøgningsrunde 2024. Der blev givet afslag med begrundelsen, at der var støttet 2 lignende ansøgninger på samme lokationer, og lokaludvalget ønsker at sprede sine puljemidler.

Sekretariatets bemærkninger

Det er et projekt der tidligere er søgt støtte til, samarbejde med bibliotek og bemandede legepladser, ingen anden medfinansiering, frivillighed ikke beskrevet.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget har tidligere givet afslag til en identisk ansøgning. Der søges støtte til eget honorar, og udvalget stiller spørgsmål ved hvem der efterspørger arrangementerne.

 

Nr. 3

 

Titel og ansøger

”Mere musik i børnehøjde” af Mads Pagsberg

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 6 sessioner fordelt på lokale daginstitutioner, hvor deltagerne (forældre og daginstitutionspersonale) kan lære at akkompagnere børnesange på guitar ved hjælp af en ”chordmusicmaker”.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen navngivne lokale samarbejdsparter, medfinansiering i form af donation af musicmakers, frivillighed i form af projektering.

Som en del af projektet indkøbes 10 guitarer (7.000 kr.) disse doneres til institutionerne.

Ansøger har efterfølgende oplyst, at der pt. er kontaktet 3 lokale daginstitutioner, som er interesserede i at afholde et event.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 10.000 kr. til ansøgningen. Der gives delvis bevilling, da der er 3 navngivne lokale institutioner, som har vist interesse for projektet.

 

Nr. 4

 

Titel og ansøger

”Optræden ved den afrikanske dansegruppe Sawa i Krudttønden” af Foreningen Kulturbroen Folkloric

Ansøgt beløb

12.040 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et arrangement i Krudttønden for børn med afrikansk musik og dans. Der vil både være opvisning og mulighed for at børnene kan danse med og spille på rytmeinstrumenter.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte til denne aktivitet flere gange tidligere.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med spillested, ingen anden medfinansiering, frivillighed ikke beskrevet.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 6.020 kr. til ansøgningen. Projektet har været støttet flere gange tidligere, og der savnes medfinansiering enten gennem deltagerbetaling eller anden støtte.

 

Nr. 5

 

Titel og ansøger

”Undervisning i Jungletrommer og dans for børn ved Elisabeth Lange og trommeslager Michael Domfeh

Ansøgt beløb

8.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 2 undervisningsgange på Kildevældsparkens bemandede legeplads for børn, hvor deltagerne danser og spiller på rytmeinstrumenter.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte til aktiviteten flere gange tidligere.

Der blev givet afslag til ansøgningen ved 3. ansøgningsrunde 2024 med begrundelsen, at aktiviteten har fået støtte flere gange tidligere, og der savnes en uddybning af målgruppen og hvem der får glæde af aktiviteterne.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med legepladsen, ingen anden medfinansiering, frivillighed ikke beskrevet.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 4.000 kr. til ansøgningen. Lokaludvalget har støttet projektet flere gange, og der efterspørges en uddybning af, hvem der efterspørger arrangementet, fx i form af interessetilkendegivelser fra institutioner. Der efterspørges desuden også anden medfinansiering, enten i form af deltagerbetaling eller anden støtte.

 

Nr. 6

 

Titel og ansøger

”Nycirkus på Krudttønden” af Viktor Blædel Knudsen

Ansøgt beløb

64.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 10 nycirkusforestillinger i Krudttønden, hvor der både vil være en forestilling og efterfølgende workshops, hvor interesserede selv kan prøve kræfter med cirkus. Der spilles bl.a. for bydelens skoler.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med spillested, medfinansiering/frivillighed i form af 50% nedgang i honorar.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 64.500 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen for børn og skoler.

 

Nr. 7

 

Titel og ansøger

”Børneforestilling- Hvem er du?” af Oksana Achiam

Ansøgt beløb

11.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en børneteaterforestilling i Krudttønden. Forestillingen er skabt af en gruppe ukrainere og handler om at blive integreret et nyt sted.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger fik støtte til projektet i 2023, men støtten måtte trækkes tilbage, da projektet ikke blev gennemført og ansøger ikke besvarede henvendelser fra sekretariatet.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet (dog tidligere støttet), samarbejde med spillested, ingen anden medfinansiering, frivillighed ikke beskrevet.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 11.500 kr. Det er en ny aktivitet, der sætter fokus på en vigtigt tema omkring integration.

 

Nr. 8

 

Titel og ansøger

”Teateroplevelse med forestillingen – Hvem bestemmer?” af Teater Hund & Co.

Ansøgt beløb

20.800 kr.

Resumé

Der søges støtte til at spille 10 teaterforestillinger for bydelens daginstitutioner og indskolingsbørn 3-8 år, så børnene kan komme gratis i teatret uafhængigt af skolen/institutionens økonomi. Forestillingerne spilles på Krudttønden.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har tidligere støttet forestillinger for bydelens skoler.

Sekretariatets bemærkninger

Ny forestilling (kendt koncept), samarbejde med spillested, høj grad af anden med-/egenfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.800 kr. Det er en dialogskabende aktivitet for bydelens skoler og daginstitutioner, og der er en høj grad af anden medfinansiering.

 

Nr. 9

 

Titel og ansøger

”Grænseløst – en ungdomsforestilling om at mærke efter og sætte grænser” af Mærkværk

Ansøgt beløb

7.776 kr.

Resumé

Der søges støtte til at spille 5 forestillinger for i alt 9 skoleklasser for udskolingen på Krudttønden. Forestillingerne handler om at sætte grænser og turde tage de svære samtaler.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen samarbejdsparter nævnt, høj grad af med-/egenfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 7.776 kr. Det er en ny aktivitet for udskolingselever på bydelens skoler.

 

Nr. 10

 

Titel og ansøger

”Ungdomsfilmfestival i Park Bio” af Park Bio

Ansøgt beløb

62.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en filmfestival i parkbio i efteråret, hvor unge inviteres ind for at se en ungdomsfilmklassiker og live samtaler med en inspirator. Valget af film og temaer til samtalerne bliver drøftet med en gruppe af unge som tages med på råd.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med en lokal gruppe unge, egen/medfinansiering i form af markedsføring, lokaleleje og udgifter ifm. afviklingen.

Bemærk at der søges til projektledelse i 5 måneder, bl.a. juni. Denne udgift bør ikke støttes, da det ligger inden behandlingen af ansøgningen.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 42.500 kr. det ansøgte beløb minus udgifter til projektledelse. Det er en ny aktivitet i bydelen, hvor unge involveres i planlægningen. Dog savnes der frivillighed fra ansøger, og udvalget ønsker ikke at støtte udgifter til projektledelse.

 

Nr. 11

 

Titel og ansøger

”Musical Banko” af Sceneklar

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et event i Krudttønden med musicalbankospil, hvor hver tal henviser til en musical-sang, som deltagerne efter opråb af nummeret kan synge med på. Aktiviteten henvender sig til alle musicalinteresserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen lokale samarbejdsparter, høj grad af egen/medfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til ansøgningen. Det er en ny aktivitet i bydelen med en høj grad af anden medfinansiering.

 

Nr. 12

 

Titel og ansøger

”Hydro-festival – en hyldest til havet” af Nanna Elvin Hansen

Ansøgt beløb

50.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en 3-dages tværkulturel kunstfestival i ydre Nordhavn ved Skudehavnen. Der vil både være forskellige workshops og performances med kunstnerkollektivets medlemmer. Projektet henvender sig både til beboere i Nordhavn, men også til alle øvrige interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med bl.a. FUKK, Nordsø Reccords, høj grad af anden medfinansiering gennem billetindtægter og andre fonde.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 38.500 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til husleje). Det er en ny aktivitet der sætter fokus på Nordhavn, men projektet synes dyrt og der savnes en højere grad af frivillighed.

 

Nr. 13

 

Titel og ansøger

”Udstilling af arkitekt og papirkunstner/designer Amanda Betz værker i TIL:VÆRKS” af David Bülow-Jacobsen

Ansøgt beløb

35.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til en kunstudstilling i TIL:VÆRKS, som er et ikke-kommercielt udstillingssted på indre Østerbro. Udstillingen er åben for alle interesserede i knap 2 måneder i efteråret.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget støttede i foråret en udstilling med 20.000 kr. øremærket kommunikation ud af de ansøgte 35.000 kr.

Der foreligger endnu ikke en evaluering af projektet.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der er tidligere på året bevilget støtte til en udstilling, som endnu ikke er afrapporteret, og udvalget ønsker at sprede sine puljemidler.

 

Nr. 14

 

Titel og ansøger

”Lyrik under solen” af Assununu Forum

Ansøgt beløb

12.750 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et litteraturarrangement på Østerbro Bibliotek med fokus på både dansk og arabisk lyrik, hvor forskellige digtere læser op af deres værker.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med biblioteker, ingen anden medfinansiering.

Aktiviteten foregår i Indre By bydel på grænsen til Østerbro.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.750 kr. Det er en ny aktivitet med fokus på lyrik.

 

Nr. 15

 

Titel og ansøger

”HydraScapes på Kulturhavn Festival” af Martin Christoffer Lund

Ansøgt beløb

11.748,10 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 6 lyttesessioner under Kulturhavn Festival, hvor deltagerne lytter til havets lyde ved hjælp af hydrofoner.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med Kulturhavn, mindre medfinansiering fra Kulturhavn.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 11.748, 10 kr. Det er en ny aktivitet, som sætter fokus på havet.

 

Nr. 16

 

Titel og ansøger

”Akustisk udendørs trio koncert” af Alteration

Ansøgt beløb

11.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en jazzkoncert på Bopa Plads i sommerferien. Der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Bevilget 8.000 kr. den 21. juni 2023

Foreningen Alteration har fået støtte til at afholde en koncert på Bopa Plads i forbindelse med jazzfestivalen. Ansøger havde ønsket, at koncerten var gratis for deltagerne, så forbipasserende kunne komme og lytte med. En del af gæsterne til koncerten var venner af musikerne og gæster på cafe Bopa og Pixie. Ansøger har ikke tal på deltagerantallet.

Projektet har fået udbetalt 8.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt koncept, men nyt repertoire, samarbejde med Café Bopa, medfinansiering fra Musikudvalget.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 11.000 kr. Det er et netværksdannende projekt på en af bydelens centrale pladser.

 

Nr. 17

 

Titel og ansøger

”Fyraftensblues på Tåsinge Plads” af Foreningen Den Gode Borger

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 8 fyraftenskoncerter med bluesmusik på Tåsinge Plads og i forbindelse med pladsens loppemarked. Der er fri entre til koncerterne.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med lokale aktører, ingen anden medfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er en ny aktivitet, men der savnes en beskrivelse af, hvem der efterspørger koncerterne.

 

Nr. 18

 

Titel og ansøger

”Musik fra dybet ’24” af Rasmus Just Christensen

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en musikfestival på Tåsinge Plads, hvor musikerne, der øver i bunkeren under pladsen, spiller forskellige koncerter i løbet af dagen. Der er fri entre til koncerterne.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger søgte støtte til projektet i 2023 og fik afslag med begrundelsen at målgruppen var for smal, og der savnedes medfinansiering/egenfinansiering.

Sekretariatets bemærkninger

Aktiviteten er afholdt før, men har ikke fået støtte, samarbejde lokale aktører på pladsen, der søges anden medfinansiering fra forskellige fonde og der er indtægter fra barsalg.

Der er en difference i budgettet mellem udgifter og indtægter. Dette skyldes, at der endnu ikke er kommet svar fra øvrige fonde, og der søges til dækning af underskud.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er en netværksdannende aktivitet, men der savnes anden medfinansiering.

 

Nr. 19

 

Titel og ansøger

”Tilskud til Østerbro Jazzklub til 5 arrangementer i efteråret 2024” af Østerbro Jazzklub

Ansøgt beløb

17.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 5 jazzkoncerter i løbet af efteråret – 4 i Krudttønden og 1 i Kildevæld Kulturcenter. Koncerterne er åbne for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte til 5 koncerter i første halvår af 2024. Bevilget 15.000 kr.

Deltagerantallet var under det forventede, hvor der deltog mellem 41 og 66 personer pr. koncert, men en blandet aldersgruppe.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, nyt repertoire, samarbejde med spillestederne, ingen anden medfinansiering, indtægter i form af deltagerbetaling.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 17.000 kr. Det er et netværksdannende projekt med en høj grad af anden medfinansiering.

 

Nr. 20

 

Titel og ansøger

”Final Descent x Copenhagen Jazz Festival 2024” af Final Descent v. Martin Jensen

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en 3-dages jazzfestival på spillestedet Mayhem i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Koncerterne er åbne for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med spillested, høj grad af anden medfinansiering fra fonde og deltagerbetaling.

Sekretariatet anbefaler at en evt. støtte øremærkes, da udgifter til international transport samt hotel til musikerne ikke bør støtte, da de ikke anses or at være en del af aktiviteten.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Udvalget ønsker dog ikke at støtte udgifter til transport og logi. Det er en ny aktivitet i bydelen med en høj grad af anden medfinansiering.

 


Nr. 21

 

Titel og ansøger

”Hovedstadens Korfestival 2024” af Peter Bom

Ansøgt beløb

40.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en festival for kor en weekend i september på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Deltagerne er kormedlemmer og enkeltsangere der deltager i masterclasses og forskellige andre sessioner på tværs. Festivalen afsluttes med en koncert der er åben for offentligheden.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med afholdelsessted, med- og egenfinansiering.

Vær opmærksom på, at korfestivalen henvender sig til kor bredt set. Tilmeldingsfristen til deltagelse i festivalen er overskredet.

Sekretariatet har bedt ansøger uddybe differencen mellem udgifter og indtægter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen, og udvalget vil gerne bakke op om aktiviteten, særligt den afsluttende koncert som henvender sig bredt til bydelen.

 

Nr. 22

 

Titel og ansøger

”Viridian Trio feat. Emma Rawicz” af Morten Hæsum

Ansøgt beløb

8.300 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en jazzkoncert på café Salonen på Østerbrogade.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger søgte støtte (12.100 kr.) til dette projekt ved første ansøgningsrunde 2024 og fik afslag med begrundelsen, at projektet savner frivillighed og der ikke er lokale samarbejdsparter.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, men ikke tidligere støttet, samarbejde med Salonen, medfinansiering i form af billetindtægter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.300 kr. Ansøger har tidligere søgt støtte og givet afslag, men den nuværende ansøgning afspejler udvalgets kommentarer og der er en lokal samarbejdspartner og lavere udgifter til honorar.

 

Nr. 23

 

Titel og ansøger

”Händels Messias, koncert” af Solveig Bach Tofft

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert i Nazarets kirke med Händels Messias. Til koncerten medvirker kirkens frivillige kor og et kor fra Nordsjælland, men der søges støtte til at dække udgifter til solister, PR mv. Koncerten er åben for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med kor fra Fredensborg samt sognet, høj grad af medfinansiering gennem billetindtægter og anden støtte.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet i bydelen.

 

Nr. 24

 

Titel og ansøger

”Poesikiosk Gammel Kalk” af Poesiens Hus

Ansøgt beløb

48.093 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række poesiarrangementer i Galleri Lundquist over en 6 måneders periode. Arrangementerne er to poesiarrangementer for alle same en workshop for børn og en workshop for unge.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med lokalt galleri, egenfinansiering gennem anden fondsstøtte og nedslag i pris i husleje hos galleriet.

Sekretariatet anbefaler, at udgifter til indkøb af bøger mv. på 20.000 kr. ikke støttes, da denne del har et formål af videresalg i form af donationer, som dækker fremme af poesi generelt. Dette formål anses ikke for at ligge inden for rammerne af Østerbropuljen, da det ikke kan godtgøres, hvordan midlerne kommer østerbroerne til gode.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 18.093 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen med workshops for børn og unge. Udvalget ønsker ikke at støtte udgifter til indkøb af bøger (20.000 kr.) mv. da det er beskrevet, at bøgerne videresælges uden at indtægter heraf indgår i projektet, og der ydes ikke støtte til projektledelse og bus (i alt 20.000 kr.), da der savnes en højere grad af frivillighed fra ansøger.

 

Nr. 25

 

Titel og ansøger

”Ytringsfrihedssalon på Østerbro” af Maria Bjørn

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en ytringsfrihedssalon (ikke fastsat lokation), hvor der sættes fokus på vilkårene for deltagelse i den offentlige debat. Salonen vil bestå af debatter, workshops og præsentation fra eksperter inden for journalistik og medier. Aktiviteten er åben for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen lokale samarbejde, medfinansiering i form af markedsføring, værdi af egen arbejdskraft og overnatning/transport til talere.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet synes for løst beskrevet og ikke tilstrækkeligt bydelsrettet, da der ikke er lokale samarbejdsparter eller afholdelsessted.

 

Nr. 26

 

Titel og ansøger

”Afholdelse af opstartsmøde og dannelse af lokalforeningen Blixen klub Østerbro og Nordhavn” af Anette Melin

Ansøgt beløb

10.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til opstartsmøde som skal danne grundlag for dannelse af ny forening for kvinder 60+ efter konceptet ”Blixen Klub”. Foreningens formål er at skabe fællesskab og være et socialt mødested for kvinder.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med lokal roklub, medfinansiering i form af deltagerbetaling.

En eventuel støtte bør øremærkes udgifter til annoncering og forplejning, da de øvrige udgifter ses som driftsudgifter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.500 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen.

 

Nr. 27

 

Titel og ansøger

”Mor & Barn i bevægelse – Østerbro vol. 2” af Foreningen Alenemorskab

Ansøgt beløb

27.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et bevægelsesforløb for mødre med børn. Forløbet holdes over 8 gange, hvor man kan tilmelde sig til de enkelte aktiviteter og ikke behøver at tilmelde sig hele forløbet. Aktiviteten er gratis for deltagerne.

Tidligere ansøgt/evaluering

Projektet fik bevilget 29.000 kr. i april 2023

Evaluering:

Foreningen Alenemorskab har fået støtte til at afholde 8 motionsevents for enlige mødre med deres børn. Enlige mødre kan have svært ved at

få tid til motion i hverdagen, og ansøger vil derfor skabe en tryg ramme og facilitere et rum, hvor kvinderne kan mødes.

Der var stor tilslutning til projektet og det har været let at skaffe frivillige medhjælpere, bl.a. en professionel rytmikpædagog, som frivilligt lavede rytmik med de deltagende børn. Der har i alt være 51 mødre og 56 børn igennem projektet. Det var lidt forskelligt hvilke aldersgrupper blandt børnene der deltog, alt efter hvilken type

motion, der var tale om.

Projektet har fået udbetalt 18.526 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Aktivitet er støttet tidligere, samarbejde afholdelsesstederne, ingen anden medfinansiering ud over værdien af egent arbejde (anført under indtægter).

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er en netværksdannende aktivitet, men der savnes medfinansiering, fx i form af deltagerbetaling.

 

Nr. 28

 

Titel og ansøger

”Opgradering af træningsudstyr i Østerbro Shotokan Karate” af Jesper Smith Løntoft

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at indkøbe træningsudstyr til foreningen Shotokan Karate til brug for foreningens træning og aktiviteter.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ikke umiddelbart lokale samarbejdsparter, egen medfinansiering.

Bemærk at der ikke er tilknyttet en aktivitet til dette projekt, men omhandler udelukkende indkøb af udstyr.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der er ingen netværksdannende aktiviteter forbundet med projektet, som udelukkende gavner foreningens egne medlemmer. Der henvises til kommunens øvrige tilskud til indkøb af udstyr til foreninger.

 

Nr. 29

 

Titel og ansøger

”Nordhavn Surf & Wake” af Claus Doeleman

Ansøgt beløb

103.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til afholdelse af et ikke nærmere angivet antal events ved Svanemøllestranden, hvor børn og unge kan prøve vandscooter og wakesurfboard. Ansøger vil stå for ture samt undervise brugerne i lovgivning, sikkerhed og søfartsregler.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen lokale samarbejdsparter, ingen anden medfinansiering.

Sekretariatet vurderer, at denne ansøgning ligger uden for kommunalfuldmagtens rammer. Der er tale om indkøb af dyrt udstyr, hvor ansøger er privatperson, og det kan ikke sikres at udstyret kan komme bydelens borgere til gode. Det må derfor sidestilles med støtte til enkeltpersoner, som ikke lovligt kan støttes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet ligger uden for rammen af kommunal støtte. Der er tale om indkøb af dyrt udstyr, hvor ansøger er privatperson, og det kan ikke sikres at udstyret kan komme bydelens borgere til gode.

 

Nr. 30

 

Titel og ansøger

”Plogging på Østerbro” af Sparta

Ansøgt beløb

50.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 affaldsindsamlings ture i Fælledparken, som kombineres med løb.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med Wonderful Copenhagen, ingen anden medfinansiering.

Sekretariatet har spurgt ansøger, hvad budgetposten ”honorar” dækker over. Ansøger har svaret, at beløbet dækker udgifter til et par løbesko til hver af de ca. 10 frivillige løbetrænere som en gave.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. øremærket grej og forplejning. Det er et sympatisk men meget dyrt projekt, som ikke har anden medfinansiering.

 

Nr. 31

 

Titel og ansøger

”Holistic Lifestyle and Nutrition Coaching: Empowering you to vitality” af Riikka Jalasvirta

Ansøgt beløb

47.200 kr.

Resumé

Der søges støtte til et online coachingforløb, hvor deltagerne modtager 1:1 coaching for at få etableret sunde vaner og et mere meningsfyldt liv. Forløbet tilbydes gratis til deltagere, som ikke har ressourcer til ellers at deltager.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen lokale samarbejdsparter, ingen anden medfinansiering.

Sekretariatet vurderer, at ansøgningen ikke kan støttes inden for rammerne af kommunalfuldmagten. Målgruppen er smal (4 personer) og beløbet så højt pr. deltager, at der er tale om støtte til enkeltpersoner.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet ligger uden for rammerne af kommunal støtte, da projektet gavner en yderst smal målgruppe og må anses som støtte til enkeltpersoner.

 

Nr. 32

 

Titel og ansøger

”Infinnergy Weekly Wellness Party” af Riikka Jalasvirta

Ansøgt beløb

43.800 kr.

Resumé

Der søges støtte til at tilbyde et 6 ugers forløb med en ugentlig ”wellbeing”-session, hvor deltagerne finder ind til velvære og positiv energi gennem fx dans, afslapning mv. Sessionerne foregår i Charlottehaven Fitness og er åben for alle interesserede mod deltagerbetaling.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med Charlottehaven og forskellige terapispecialister, medfinansiering i form af deltagerbetaling, lav/ingen frivillighed.

Bemærk at de forventede indtægter ikke er indregnet i det ansøgte beløb.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes ikke at være tilstrækkeligt almennyttigt og bør finansieres af deltagerbetaling op linje med lignende tilbud i privat regi.

 

Nr. 33

 

Titel og ansøger

”Yoga for fem forskellige målgrupper” af Ninette Birck

Ansøgt beløb

47.400 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde i alt 15 yogasessioner for 5 forskellige målgrupper – for håndværkere, for nybagte mødre mv. Sessionerne afholdes i Kildevæld Kulturcenter og det er gratis for deltagerne at være med.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med lokale yogalærere, ingen anden medfinansiering., ingen/lav frivillighed.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det fremgår ikke af ansøgningen hvem der efterspørger projektet, og der er ingen lokale samarbejdsparter. Sessionerne bør finansieres på linje med lignende tilbud i enten privat eller folkeoplysende regi.

 

Nr. 34

 

Titel og ansøger

”Padel camp – Østerbros nye game” af Københavns Padel Klub

Ansøgt beløb

18.400 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en sommercamp for børn i Svanemøllehallen, 5 dage i starten af juni, hvor deltagerne lærer at spille padel. Aktiviteten er åben for alle interesserede mod et deltagergebyr.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med Svanemøllehallen og padel-klubben, medfinansiering i form af deltagerbetaling.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 14.400 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen med en høj grad af deltagerbetaling. Dog savnes der frivillighed fra ansøger, så udgifter til organisering mv. støttes ikke.

 

 

Økonomi

Såfremt lokaludvalget vedtager flytning af puljemidler i pkt. 3 (Status på puljemidler), vil der restere 883.702 kr. til disponering til ansøgte projekter forud for behandling af dette punkt.

Der er til Østerbropuljens 4. ansøgningsrunde søgt om i alt 1.002.007 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges støtte for i alt 429.387 kr. Såfremt indstillingerne imødekommes, vil der restere 545.315 kr. til disponering til ansøgte projekter gennem Østerbropuljen.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

1. tiltrådt

2. tiltrådt

3. tiltrådt

4. tiltrådt

5. tiltrådt

6. tiltrådt

7. tiltrådt

8. tiltrådt

9. tiltrådt

10. tiltrådt

11. tiltrådt

12. tiltrådt

13. tiltrådt

14. tiltrådt

15. tiltrådt

16. tiltrådt

17. tiltrådt

18. tiltrådt

19. tiltrådt

20. tiltrådt

21. tiltrådt

22. tiltrådt

23. tiltrådt

24. tiltrådt

25. tiltrådt

26. tiltrådt

27. tiltrådt

28. tiltrådt

29. tiltrådt

30. tiltrådt

31. tiltrådt

32. tiltrådt

33. tiltrådt

34. tiltrådt

Til top