Mødedato: 19.06.2017, kl. 17:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 Kbh. Ø

Miljøpunkt - status på arbejdet jf. årsplan

Se alle bilag
Miljøpunkt Østerbro deltager under dette dagsordenspunkt og giver en mundtlig status over det lokale miljøarbejde på Østerbro jf. årsplanen.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg

1. at tage orienteringen fra Miljøpunkt Østerbro til efterretning

Problemstilling

Ifølge en driftsstøtteaftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro, varetager Miljøpunkt Østerbro på vegne af Østerbro Lokaludvalg den kommunalt finansierede lokale miljøopgave, sådan som den lokale miljøopgave er formuleret i 'Kommissorium for Lokaludvalg'.

Østerbro Lokaludvalg har ansvaret for varetagelsen af den lokale miljøopgave, også selvom der ydes driftsstøtte til miljøpunktet. Lokaludvalget skal, sammen med miljøfonden, sikre at miljøopgaven varetages i overensstemmelse med formuleringen af den lokale miljøopgave i Kommissoriet.

I driftsstøtteaftalen mellem lokaludvalget og miljøpunktet er det aftalt, at det overordnede perspektiv for det lokale miljøarbejde i årene 2015-2018 er Østerbro som grøn klimabydel. Udover den treårige driftsstøtteaftale og strategiplanen for 2015-2018 har Lokaludvalget godkendt en årsplan og et budget for 2017.

Løsning

Miljøpunkt Østerbro deltager på lokaludvalgsmødet og giver en mundtlig status på miljøarbejdet i 2017.
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Lokaludvalget har allerede afsat midler i overensstemmelse med driftsstøtteaftalen. Denne indstilling har ikke yderligere konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

 

Beslutning

Lokaludvalget tog status til efterretning og takkede for besøget.
Til top