Mødedato: 19.06.2014, kl. 19:00
Mødested: Områdefornyelsen Skt. Kjelds kvarter, Vennemindevej 39, 2100 Kbh. Ø

Lokaludvalgets deltagelse i Kulturfestival i Kildevældsparken 2014

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg

1. at lokaludvalget deltager i Kulturfestivalen i Kildevældsparken den 30. august, såfremt at min. 2-3 medlemmer ønsker at deltage på dagen.

Problemstilling

Foreningen Kulturfestival i Kildevældsparken afholder i samarbejde med den bemandede legeplads i Kildevældsparken og Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter en kulturfestival den 30. august 2014 kl.11-15 på den bemandede legeplads i Kildevældsparken.

Festivalen, der har været afholdt gennem flere år, henvender sig til både børn og voksne. Der vil være forskellige opvisninger og workshops ved lokale foreninger og andre kulturaktiviteter for alle aldre.
Festivalen tiltrækker normalt et bredt udsnit af områdets beboere.
 

Løsning

Lokaludvalget har deltaget i festivalen de sidste par år og har igen i år mulighed for at deltage med en bod. Festivalen giver mulighed for at skabe synlighed omkring lokaludvalget og gå i dialog med borgerne om diverse sager.
Lejligheden kunne eksempelvis bruges til at høre borgerne om hvilke sager/temaer/projekter, de helst ser lokaludvalget har fokus på de kommende fire år.
I boden kunne der også ophænges de 4-6 trafikkort over Skt. Kjelds Kvarter, der indgår i lokaludvalgets trafikarbejde sammen med borgerne.

Lokaludvalgets deltagelse er afhængig af at 2-3 lokaludvalgsmedlemmer ønsker at deltage og bemande boden de fire timer.

Videre proces

Såfremt lokaludvalget vælger at deltage i festivalen, står de lokaludvalgsmedlemmer der har meldt sig for at planlægge indholdet i lokaludvalgets bod i samarbejde med sekretariatet.

Beslutning

1. Lokaludvalget besluttede at deltage på Kildevældsfestivalen i Kildevældsparken den 30. august 2014.
Allan Marouf, Mette Mertz, Henrik Conradsen og Dan Pedersen vil gerne deltage på dagen.
Til top