Mødedato: 19.05.2021, kl. 18:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Høring om ændringsforslag - Kronløbsøen og Kronløbsgade

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler Vejnavnenævnet, at der ikke er kommentarer til ændringsforslaget.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har fået af Vejnavnenævnet for ændringsforslag til vejnavn og navn til ny ø i Nordhavn.

Lokaludvalget har tidligere behandlet denne sag på ordinært møde 21. oktober 2020, hvor Vejnavnenævnet foreslog en navngivning af øen "Kronløbsøen" og af vejen hen over øen "Kronløbsgade". Lokaludvalget støttede op om dette forslag til navngivning af øen, men foreslog, at vejen hen over øen ville blive en forsættelse af Dunkerquegade.

Teknik- og Miljøudvalget behandle sagen 12. april 2021, hvor der var ændringsforslag til navngivning af øen, som blev vedtaget. Ændringsforslaget er, at navngive øen "Kronholm" og at følge lokaludvalgets forslag om at forlænge Dunkerquegade.

Da vejnavnenævnet mener, at der er tale om en væsentlig ændring, kommer det nye forslag derfor atter i høring hos lokaludvalget, der bedes til stilling til navnet på øen "Kronholm" og navn til vej "Dunkerquegade".

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har drøftet ændringsforslaget på deres møde den 6. maj 2021, og det anbefales, at lokaludvalget meddeler Vejnavnenævnet, at lokaludvalget ikke har bemærkninger til ændringen. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet meddeler Vejnavnenævnet lokaludvalgets beslutning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt uden afstemning.
Til top