Bevilling af puljemidler til tryk af plancher til borgerdialog
Indstilling
Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget afsætter 12.000 kr. i 2021-puljemidler til tryk af plancher til brug for borgerdialog, og at midlerne tages fra beløbet der er afsat til formandens ad-hocpulje.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg er involveret i dialogen omkring flere større projekter i bydelen, der står for at blive realiseret over de næste par år. Flere projekter har rod i lokaludvalgets bydelsplan - herunder bl.a. planerne for Strandboulevarden og Ndr. Frihavnsgade.
Løsning
Fagudvalget for byplan, miljø og teknik foreslår, at der trykkes en række plancher, som viser projekterne, så det vil være lettere at gå i dialog med borgere og få deres holdninger. Det er tanken, at lokaludvalget skal kunne medbringe plancherne til borgermøder, på Østerbroweekenden og øvrige relevante arrangementer, hvor der er dialog med borgere.
Fagudvalget foreslår, at der trykkes plancher for disse projekter:
- Strandboulevarden skybrudsprojekt (oversigtskort)
- Nordre Frihavnsgade som cykelgade
- Østerbrogade nord
- Nygårdsvej (scenarie 2 med planerne om en ensretning og etablering af cykelsti)
- Nordhavn Naturpark (revideret forslag)
- Trianglen
- Trafikøer i forbindelse med Østlig Ringvej
Økonomi
Der bevilges 12.000 kr. til trykning af plancher. Den grafiske opsætning af plancherne håndteres i sekretariatet.
Midlerne tages fra den pulje, som lokaludvalget har afsat til formandens ad-hocpulje til borgerdialogprojekter. Der er i 2021 afsat 50.000 kr. i ad-hoc borgerdialogpuljen. Se i øvrigt "status på puljemidler".
Videre proces