Regnskab puljemidler 2019 (puljerapport)
Indstilling
Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget godkender regnskab for puljemidler 2019 og tager puljerapporten 2019 til efterretning.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg har i 2019 fået udlagt 3.408.000 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse. Der er givet løbende bevillinger til både ansøgte projekter (Østerbropuljen, Lynpuljen og Kulturhavnspuljen) og lokaludvalgets egne aktiviteter. Der er desuden afsat et fast beløb i projektmidler til Miljøpunkt Østerbro i forbindelse med deres årsplan for 2019.
Regnskab: Lokaludvalget skal godkende regnskabet for puljen 2019
Puljerapport: I tillæg udleveres en rapport med mere detaljeret brug af puljemidlerne. Heri har sekretariatet sammenfattet små evalueringstekster om de enkelte projekter samt statistik og overblik over fordeling af puljemidlerne.
Der udleveres en printet udgave til alle medlemmer af 'Puljerapport 2019' på mødet.
Løsning
Lokaludvalget godkender regnskab for puljemidler og tager rapporten til efterretning.
Økonomi
Nedenstående oversigt viser overordnet regnskabstal for det aktuelle forbrug på puljemidler 2019.
Budget puljemidler 2019 | 3.408.000 | |
Forbrugt | I procent | |
Østerbropuljen | 1.584.219 | 53 |
Lynpuljen | 52.918 | 2 |
Kulturhavnspuljen | 155.246 | 5 |
Egne projekter | 673.208 | 22 |
Miljøpunkt Østerbro | 542.000 | 18 |
3.007.591 | ||
Mindreforbrug i alt | 400.409 |
Sekretariatet har gennem et månedligt statuspunkt på lokaludvalgets dagsorden gjort brug af ovenstående opdeling af puljemidlerne.
"Østerbropuljen" dækker over midler bevilget til eksterne foreninger, institutioner eller enkeltpersoner gennem ansøgninger til Østerbropuljen. Der er i 2019 forbrugt 1.584.219 kr. på denne post.
"Lynpuljen" dækker over midler bevilget til eksterne gennem lokaludvalget pulje særligt rettet mod unge ansøgere (mellem 13 og 25 år.). Der er i 2019 forbrugt 52.918 kr.
"Kulturhavnspuljen" dækker over midler til en midlertidig særpulje med et fast budgetramme øremærket aktiviteter under Kulturhavn Festival, som har kunnet søges af eksterne ansøgere. Der er forbrugt 155.246 kr.
"Egne projekter" dækker over de aktiviteter, kommunikationsindsatser mv., som lokaludvalget selv har igangsat og været tovholdere på. Der er i 2019 forbrugt 673.208 kr.
"Miljøpunkt" dækker over de projektmidler som er bevilget til Miljøpunkt Østerbro som supplement til driftsstøtten der modsvarer den godkendt årsplan for aktiviteter. Der er forbrugt 542.000 kr.
Restbeløbet på 400.409 kr. kan ikke overføres mellem budgetår og falder tilbage til Københavns Kommune til omdisponering.
Lokaludvalgets egenkontrol af eksterne støttemodtagere
Der er i 2019 udtrykket stikprøve på ca. 7 % af støttemodtagerne i Østerbropuljen samt 100 % blandt Lynpuljemodtagere, svarende til ca. 12 % af det samlede antal støttemodtagere.