Mødedato: 19.01.2016, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Østerbroweekend 2016

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til forslag om afholdes af Østerbroweekend 2016.

Indstilling

Fagudvalget for social og sundhed indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget afsætter 197.000 kr. i 2016-puljemidler til Østerbroweekend 2016, jf. løsningsafsnittet.

2. at lokaludvalget udpeger Allan Marouf/et lokaludvalgsmedlem som tovholder på projektet, og evt. 1-2 andre medlemmer der skal bidrage til planlægningen af arrangementet og sikre lokaludvalgets deltagelse i arrangementet.

Problemstilling

Fagudvalget for social og sundhed ønsker at skabe fokus på kultur, fritid, motion og livskvalitet i bydelen, herunder at synliggøre de lokale offentlige og frivillige tilbud, foreninger og klubber, der har med disse områder at gøre.

Løsning

Østerbro Lokaludvalg har de seneste 5 år afholdt Østerbro Sundhedsweekend. Fagudvalget foreslår, at Østerbro Lokaludvalg i lighed med de 5 foregående år bevilger puljemidler til et weekendarrangement på Østerbro - i år dog med et mere bredt fokus på foreningslivet: en Østerbroweekend.

Weekenden skal være med til at skabe netværk og dialog mellem borgere, de lokale offentlige og frivillige tilbud og foreninger på kultur, fritids, sundheds- og idrætsområdet. Fagudvalget vil derfor i lighed med de seneste år invitere bydelens foreninger til at komme og præsentere deres tilbud i forbindelse med weekenden.

Som de foregående år skal weekenden også anvendes til at lokaludvalget præsenterer deres relevante projekter i en lokaludvalgsbod. Weekenden kan således anvendes til at gå i dialog med bydelens borgere om eks. Nordhavnstemaet, Folkeskoletemaet og lokaludvalgets projekter, såsom Strandboulevardprojektet og Østerbrogadeprojektet.
I år vil weekendarrangementet også kunne fungere som startskud for den borgerinddragelse, der skal foregå i forbindelse med bydelsplanlægningen.

Boden skal betjenes af lokaludvalgsmedlemmer, som skal informere og gå i dialog med borgerne.

Arrangementet henvender sig bredt til Østerbroerne - både ældre, børnefamilier, unge samt udsatte grupper på Østerbro.

Arrangementet afholdes den 11. og 12. juni kl.10-15. Arrangementet vil være udendørs med boder og telte til forskellige aktiviteter, og afholdes i Fælledparken. 

Arrangementet afholdes ved en ekstern facilitator, der står for den praktiske gennemførelse af arrangementet. Fagudvalget bidrager med planlægningen af dagen, samt deltagelse i arrangementet. 

Sekretariatet står primært for kommunikation, pr, kontakt til foreninger, samt præsentationsmateriale af lokaludvalgets egne projekter.

Mulige aktiviteter:

  • Evt. Åbning ved Ninna Thomsen, Sundheds- og omsorgsborgmester eller Carl Christian Ebbesen, Kultur- og Fritidsborgmester
  • Evt. telte med måling af blodtryk, lungefunktion, kondital, vejledning i bedre kostvaner ved Forebyggelsescenteret
  • Præsentation af bydelens foreninger (både idrætsforeninger, men også andre lokale foreninger) og mulighed for at prøve deres aktivitets tilbud
  • Bod/telt med servering af sunde smagsprøver
  • Lokaludvalgsbod med præsentation af bydelsplanlægning og lokaludvalgets temaer og projekter
  • Musikalske indslag/underholdning rettet mod både børn og voksne
  • Kultur Østerbro, Kultur Center kildevæld inviteres også til at

 

Økonomi

BUDGET ØSTERBRO WEEKEND 2016

Facilitator

41.500

Rammer (telte, lydudstyr, borde etc.)

49.000

Forplejning (4 udbydere af smagsprøver)

35.100

Musik ink. KODA

30.850

El

9.000

Annoncer (1 x halvsides, 2 x kvartsides)

18.000

Grafisk opsætning af plakat, annoncer

5000

Tryk af plakater

2000

Opsætning af A-skilte 7 steder i bydelen i ugen op til arrangementet

2000

Div./uforudset

4550

I alt

197.000

Videre proces

 

Beslutning

1. Lokaludvalget besluttede at bevilge 197.000 kr. i 2016-puljemidler til Østerbroweekend 2016, jf. løsningsafsnittet.

2. Lokaludvalget udpegede Allan Marouf som tovholder og Steen Jeppson og David Rønne til at bidrage til planlægningen af arrangementet og sikre lokaludvalgets deltagelse i arrangementet.

Til top