Mødedato: 19.01.2016, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Evaluering af pilotprojektet Østerbro Lynpulje

Se alle bilag

Indstilling

Folkeskoletemagruppen indstiller til Østerbro Lokaludvalget

1. at lokaludvalget drøfter temagruppens evaluering af pilot-lynpuljen.

Problemstilling

Lokaludvalget igangsatte i 2015 pilotprojektet Østerbro Lynpulje for børn og unge målrettet folkeskolerne på Østerbro.
Pilotprojektet havde til hensigt at vise, om der er grundlag for at oprette en reel lynpulje for børn og unge, skabe interesse blandt de kommende ansøgere til lynpuljen og skabe erfaringer i lokaludvalgsregi med ansøgningsprocedurer målrettet en yngre målgruppe.

Lokaludvalget besluttede, at pilotprojektet skulle evalueres ved projektets afslutning.

Løsning

Folkeskoletemagruppen foreslår, at lokaludvalget drøfter erfaringerne med pilot-lynpuljen med udgangspunkt i evalueringen, bilag: Lynpuljeprojekt - evalueringsdokument.

Folkeskoletemagruppen vil gerne, med udgangspunkt i evalueringen, drøfte om og hvordan en ungepulje evt. kunne fortsættes i 2016 med lokaludvalget. 
På baggrund af drøftelsen vil folkeskoletemagruppen evt. udarbejde et oplæg til februarmødet om en unge-lynpulje i 2016.

Hovedpointer fra evalueringen:

  • Det har været en stor udfordring at køre pilotprojekter samtidig med implementeringen af Folkeskolereformen. Vi oplevede, at mange lærere var interesserede, men ikke kunne finde tiden nye ideer og projekter. Dette har formentligt været medvirkende til at vi kun modtog 2 ansøgninger til lynpulje Timingen kunne derfor have været bedre og intentionen om at nå mange unge gennem elevråd og lærere fejlede til dels.
  • Projektet har dog i stedet ført til at ØLU har fået opdyrket et godt netværk blandt de voksne (skolerne og KW3) i bydelen, der har den daglige kontakt til Østerbros unge. Dette er et rigtig godt fundament at arbejde videre med en unge/lynpulje på.
  • Vi havde henvendelser fra andre institutioner, der gerne ville søge lynpuljen, men som ikke kunne komme i betragtning, eftersom de ikke kom fra en skole. Dette vidner om, at der er muligheder i at åbne puljen mere op, hvis den fortsættes fremadrettet.
  • Hvis pulje løsrives fra skolerne, skal vil der formentlig fortsat være behov for en voksen kontaktperson tilknyttet de unges projekter. Da det vil kræve uforholdsmæssigt meget tid fra lokaludvalgsmedlemmerne og sekretariatet at guide de unge i projektudvikling m.m. 
  • Skal puljen fungere som en reel lynpulje målrettet de unge direkte – så skal der arbejdes videre på en smidig sagsbehandling, afrapporterings- og økonomistyring af puljen.

  • Skal pulje fortsættes kan der med fordel tænkes i partnerskaber med andre aktører i bydelen, ligesom der kan tænkes i mere direkte kommunikation til de unge eks. via sociale medier.

     

 

Økonomi

 

Videre proces

På baggrund af drøftelsen vil folkeskoletemagruppen evt. udarbejde et oplæg til februarmødet om en unge-lynpulje i 2016.

Beslutning

1. Lokaludvalget drøftede evaluering af pilot-lynpuljen og bad temagruppen komme med forslag til en fortsættelse af lynpuljen på baggrund heraf.
Til top